Home » Router » Hurtigere, hurtigere, hurtigere – ny router appellerer til gamerne
Hurtigere, hurtigere, hurtigere – ny router appellerer til gamerne

Hurtigere, hurtigere, hurtigere – ny router appellerer til gamerne

Share

En ny Nighthawk Pro Gaming-router med Wi-Fi 6 lover både lavere ping, mindre lag og større båndbredde – det er den perfekte cocktail til den krævende online-gamer.

Hvis du er online-gamer, kan netforbindelsen i princippet aldrig være hurtig og fejlfri nok. Den nye router Netgear Nighthawk Pro Gaming XR1000 Wifi 6 (AX5400) gør sig til over for netop gamerne. Den er hurtigere på hele tre punkter, lover producenten.

XR1000 forbinder den nye Wi-Fi 6-standard med DumaOS 3.0, den nyeste version af Netgears styresystem, og det skulle sikre gamere både mindre risiko for lag (forsinkelser) og kortere ping (hurtigere forbindelse).

Yderligere er det den første Wi-Fi 6-gamingrouter med DumaOS 3.0, og det sammen med QoS (Quality of Service) giver den størst mulige båndbredde.

Se også:  Ram [STORTEST]: Få fart over feltet med den bedste ram til gaming

Platformen er ifølge Netgear ikke kun fremragende til at skabe det perfekte netværk til gamere, men i det hele taget som skabt til at oprette et stabilt hjemmenetværk uden forstyrrelser eller udfald for de tilsluttede enheder.

De bedste spilservere

Netgear lister en række forhold, der gør netop denne router til interessant for gamerfolket. Geo-Fencing eksempelvis tilpasser og filtrerer, hvilke spil-servere du spiller på for at opnå en forbedret spiloplevelse. Ping Heatmap pinger dine yndlingsspilservere for at vise din forbindelseskvalitet til hver server på et verdenskort.

Desuden er der Benchmark, så du kan teste din forbindelseshastighed, ping og ydeevne, samt Traffic Controller, som blokerer trafik efter enhed eller applikation ud fra en tidsplan. Så skulle du altid kunne spille uforstyrret.

Bagsiden af Nighthawk XR1000.

De fem 10/100/1000 Mbps Gigabit Ethernet-porte (1 WAN og 4 LAN) og en kraftfuld 1,5 GHz trekernet processor understøtter flere enheder, så man får bedre VR-spil, 4K-streaming og andre fordele, forklarer Netgear.

“Netgear er glade for at introducere den seneste version til Nighthawk Pro Gaming-familien, der er udviklet til at forbedre online-spiloplevelsen og give den bedste netværksydelse til alle forbundne enheder i det moderne hjem. Nighthawk har længe været anset som den absolutte topserie af routere til krævende gamere af onlinespil. Med DumaOS 3.0-softwaren og den ultimative Wi-Fi 6-hardwareløsning vil netværket være udstyret til at håndtere belastningen af flere streamingskærme og spilplatforme uden at gå på kompromis med båndbredde eller ping-hastigheder,” siger Pål Vatneberg, nordisk manager for Netgear.

Se også:  Du kommer næppe ned i en F1-racer – men dette rat giver en fornemmelse

Nighthawk Pro Gaming XR1000 WiFi 6 (AX5400) er i handlen nu til en vejledende pris på 2590 kroner.


TAGS
Gaming
netgear
router

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S