Home » Andet » Nethandel med faldgruber: Special price for you, my friend!
Nethandel med faldgruber: Special price for you, my friend!

Nethandel med faldgruber: Special price for you, my friend!

Share

Det er ikke altid ligegyldigt, hvilken platform du bruger til at bestille et hotelværelse. Og der kan være mange andre faldgruber, når du handler på nettet

Jacob Krogh, studievært/dobermann på DRs forbrugermagasin Kontant, havde den 25. marts online-rejsebureauet Expedia på grillen. Den overordnede anledning var, at firmaet tilsyneladende har lidt svært ved at finde ”Send”-knappen på skærmen, når kunder af den ene eller den anden grund skal have penge tilbage.

Platformen betyder noget

Den konstatering kommer næppe bag på Trustpilot-brugere, hvor Expedia lander på 2,4 – meget lavt, men dog stadig dobbelt så højt som Rejsekortet, der i sidste nummer af Alt om DATA blev anmeldt af denne brokker.
I udsendelsen kom det også frem, at det kan være dyrere at bruge en pc end en smartphone til bestilling af et hotelværelse. Forskellen kunne være op mod 2000 kroner for seks dage i påsken.

Expedia havde – sikkert meget fornuftigt – ikke lyst til at lægge skinneben til Jacob Kroghs tandsæt og stillede ikke op med en talsperson i DR-studiet. Man sendte dog et go’-dav-mand-økseskaft – ”there’s no reason for it, it’s just our policy” – svar, der gik ud på, at Expedia forbeholder sig ret til at tilbyde forskellige priser på forskellige platforme.

Det skal nok være rigtigt, for som en ægte amerikansk virksomhed har Expedia naturligvis ’Generelle reservationsvilkår og –betingelser’, som man anbefaler kunderne at gemme og/eller udskrive. Denne svada er på 8791 ord eller omkring 16 sider i dette magasin og fylder 20 sider i Word, så spar endelig papiret og skån miljøet.

[pt id=’2030994′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Jacob Krogh på pc duellerer med Forbrugerrådets Tænks formand Anja Philip på iPad om at finde de billigste hotelværelser. iPad’en bliver fodret med de laveste priser.”‘]

Jacob Krogh på pc duellerer med Forbrugerrådets Tænks formand, Anja Philip, på iPad om at finde de billigste hotelværelser. iPad’en bliver fodret med de laveste priser.

Hvad bliver det næste? Endnu højere priser til velbeslåede MacBook-ejere og trøstebolsjer til sagesløse Vista-brugere?

Se også:  Butikkerne er åbne - men danskerne vil fortsætte med at handle online

Snyd med online-flybilletter

Christiane Vejlø, grundlægger af og chefredaktør på online-magasinet Elektronista samt trofast bruger af Momondo, kunne den 9. marts berette, at hun var blevet seriøst træt af alle de tilkøbstjenester, som hun skulle sige nej til for at købe en ganske almindelig billet til London.

Hvis det bare var tumper, som skruede den slags hjemmesider sammen, kunne man måske leve med det, men hjemmeside-design er tværtimod blevet til en meget avanceret form for anvendt psykologi, så folk næsten ikke kan undgå at komme til at købe noget, som de hverken har brug for eller har lyst til.

Disse teknikker er døbt Dark Patterns, og på en .org-side med dette navn bruges definitionen: ”User Interfaces designed to trick people”.

Spørg først

En af de fælder, de fleste af os vel er faldet i på et tidspunkt, er Oracles Ask Toolbar, som er afkrydset på forhånd, når du igen-igen-igen skal opdatere din Java for at kunne gå i netbanken. Hvis du overser dette flueben, får du ikke alene endnu en værktøjslinje i din browser, du får også Ask som din standard-søgeside. Den slags har jeg lige så meget brug for, som en fisk har for en cykel.

Se også:  Dansk team vil skabe selvkørende webshops

Hvor mange Ask-browsere ville der mon være i brug, hvis Java-folket aktivt skulle tilvælge dem?

Pas på

Har du på et tidspunkt fået en sms, som tilbyder dig et par mærke-sneakers eller noget andet fedt til en krone? Hvis du har betalt dette latterlige beløb med dit plastickort, har du sandsynligvis lagt et nærmest permanent dræn ind i din økonomi, for laaaangt nede i teksten har der stået noget om, at du har tegnet et abonnement til 199 kroner eller 299 kroner om måneden for en tjeneste, du ikke har bedt om og måske heller ikke har brug for.

[pt id=’2030995′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”DRs Kontant har haft dobermann-hjørnetænderne i online-rejsebureauet Expedia.”‘]

DRs Kontant har haft dobermann-hjørnetænderne i online-rejsebureauet Expedia.

Den slags er ikke bare dårlig stil. Det er også ulovligt, mener Forbrugerombudsmand Henrik Øe, der har gjort abonnementsfælder til et af sine særlige indsatsområder. I år er Lotto24 et af de firmaer, som efter 13 kampagner pludselig har erkendt, at det var noget skidt og helt frivilligt har accepteret en bøde på 400.000 kroner.

Dine oplevelser

Har du også oplevet at blive (forsøgt) fuppet på nettet, hører vi gerne fra dig. Send dit bidrag eller tip – gerne med link – til redaktion@altomdata.dk


TAGS
Brokkassen
internet-handel (42)
webshopping

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S