Home » Sikkerhed » Netgear Orbi Outdoor Satellite RBS50Y [TEST]: Fuld Wi-Fi-dækning i hele gårdhaven
Netgear Orbi Outdoor Satellite RBS50Y [TEST]: Fuld Wi-Fi-dækning i hele gårdhaven

Netgear Orbi Outdoor Satellite RBS50Y [TEST]: Fuld Wi-Fi-dækning i hele gårdhaven

Share

Ligesom de indendørs Orbi-enheder har Outdoor-modellen nogle lysdioder til status- og fejlvisning. De er placeret i bunden af kabinettet og kan også sættes til at lyse permanent eller efter en tidsplan som en anden smart bedlampe. Dette styres ligesom de andre indstillinger med Orbi-appen. Man kan regulere lysets styrke, men desværre ikke dets iskolde, blåhvide farvetone.

Nærkontakt nødvendig

Vi har sat Outdoor Satellite op til at køre med en Orbi Pro-router. Det er nemt nok, når man er opmærksom på, at de to enheder og smartphonen skal være tæt på hinanden under parringen. Vi har simpelthen lænet mobilen op ad routeren for at få en stabil kommunikation. Det er lidt sværere at parre satellitten med en anden router, men det lykkes, når man følger de detaljerede anvisninger i Quick Start-guiden og på skærmen.

Se også:  Helt almindelige medarbejdere er hårdest udsat for Spear-phishing-angreb

En lille krølle er en mulighed for at skifte placeringsindstilling mellem ”Indoor” og ”Outdoor”. Hvorfor dog det? Under opsætningen forklarer Netgear – kun på skærmen, ikke i manualen, at den første indstilling bruger alle tre kanalområder, mens den anden kun udnytter to.

Dette skyldes angiveligt (engelske?) myndighedskrav. Så vidt vi kan se, giver ”Indoor” større kapacitet til opkobling af flere klienter, fordi man så kan bruge begge 5 GHz-kanalområderne 36 – 64 plus 100 – 140. Derfor vælger vi denne indstilling til udendørs brug.

Overbevisende resultater

Til den praktiske del af denne test har vi brugt en Sony Xperia 1, som aktuelt har den mest avancerede Wi-Fi-sektion i vores smartphone-samling. Med den i hånden og Speedtest aktiveret har vi bevæget os rundt i gårdhaven i op til 10 meters afstand fra Outdoor-satellitten. Vi har konstant haft tre eller fire streger på Wi-Fi-styrkemåleren, og vi har registreret download-hastigheder fra 116 Mbps i vores drivhus med hærdet glas og helt op til 555 Mbps omkring et stort spisebord 5 meter fra satellitten.

Se også:  Ny mesh-router sender Wi-Fi 6 ud i alle kontorlokalerne

Det har også været interessant at observere, hvordan mobilen og Wi-Fi-netværket løbende optimerer kommunikationen mellem enhederne. Når man holder sig i ro, kan man især på 5 GHz-båndet se, hvordan parterne efterhånden finder hinanden og fanger de bedst mulige radiosignaler.

Netgear Orbi Outdoor Satellite RBS50Y
  • Ydelse
  • Rækkevidde
  • Brugervenlighed
  • Features
  • Pris
4.5

Sammenfatning

Alt om DATA siger:

»Netgear Orbi Outdoor Satellite er en gennemtænkt løsning på problemer med udendørs Wi-Fi-dækning omkring et hjem. Vi har målt imponerende høje download-hastigheder, som kan tilfredsstille behovene hos en krævende opkoblet familie. Desuden har enheden ikke haft problemer med at stå ude og ubeskyttet i flere voldsomme tordenskyl i sommerens løb.«

Nøgletal:

Pris: 2490 kr. (vejl.)
Produkttype: Tri-Band Wi-Fi-satellit med mesh-teknologi
Processor: Qualcomm Quad-Core, 710 MHz
Hukommelse: 512 MB ram, 256 MB Flash
Båndbredde: Op til 3 Gbps (400 + 866 + 1733 (backhaul) Mbps)
Frekvensbånd: 2,4 GHz, 5 GHz, 802.11ac + gæstenetværk (kun Orbi-indstilling)
Antenner: 6 interne
Porte: Strømforsyning
Mål (B x H x D): 211 x 269 x 69 mm
Vægt: 1,3 kg
Energiforbrug (uden trafik/speedtest): 10/12 W

TAGS
netgear
Orbi
overvågningskamera
sikkerhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S