Home » NAS » Netgear RN212 og Netgear RN524X [TEST]: Stærke NAS’er til teknikrummet
Netgear RN212 og Netgear RN524X [TEST]: Stærke NAS’er til teknikrummet

Netgear RN212 og Netgear RN524X [TEST]: Stærke NAS’er til teknikrummet

Share

Små og mellemstore kontorer samt enterprises fås masser af muligheder i Netgears NAS-modeller til business

Netgear er en amerikansk virksomhed med hoved-kvarter i San Jose, Californien. Her på Alt om DATA kender vi især firmaet for forbrugerorienterede produkter som Wi-Fi-routere og NAS’er. Men Netgear er også en betydende spiller inden for professionelle løsninger og netværksinfrastruktur. Hvis en enterprise-kunde har brug for en NAS med helt op til 132 båse, er Netgear leveringsdygtig.

For at illustrere spændvidden i den mere overkommelige del af firmaets NAS-program har vi testet to modeller, som begge passer bedre ind i et teknikrum end en Bo Bedre-stue. Den ”lille” RN212 med to båse er attraktivt prissat i forhold til sin hardware og byggekvalitet. Den større RN524X med fire båse er den dyreste NAS, vi har testet, og den er bl.a. udstyret med en 10 Gbit LAN-port, så filer i sværvægtsklassen lynhurtigt kan overføres og deles på et lokalnetværk.

Features

Skudsikker byggekvalitet er måske det udtryk, som bedst karakteriserer Netgears NAS’er. Begge de testede modellers kabinetter er af sort metal og har et kantet design, som vil appellere til fans af den originale Jeep eller Land Rover. Plast bruges kun til de hængslede fronter, som giver nem adgang til disk-båsene.

Se også:  Nu kan du få musikstreaming og stemmestyring i routeren

Full-size 3,5” harddiske monteres uden værktøj i solide metalrammer med plastindlæg, og hvis man vil være helt sikker, kan hver enkelt disk yderligere fastspændes med tre skruer.

De to NAS’er har det samme antal tilslutninger. På fronten en USB-A 3.0-port. På bagpanelet to af disse porte, en eSATA-port, som kan være praktisk til tilslutning af en ekstern backup-harddisk, og to LAN-porte. På RN212 er begge LAN-porte af gigabit-typen, men på RN524X kan den nederste LAN-port overføre 10 Gbit. Et udvidelseskort med denne egenskab kan ellers koste fra op mod tusind kroner, hvis det købes i løs vægt.

Alle Netgears ReadyNAS-produkter kører med firmaets ReadyNAS OS-styresystem, som foreløbig er nået til version 6.6.1. Udformningen af brugerfladen er så no-nonsense, at vi ikke har set noget lignende fra andre firmaer i meget lang tid. Home-startskærmen giver adgang til fire mapper til dokumenter, musik, billeder og videoer. Hvilke apps der skal bruges til forskellige formål er totalt overladt til den enkelte bruger.

Insight er en Netgear-tjeneste, som kan tilgås fra en app på en smartphone eller pc. Den giver gode muligheder for at diagnosticere NAS’en og løse mindre problemer – uden at være fysisk til stede ved enheden.

Der er masser at vælge imellem – både fra Netgear og tredjeparter, og hvis man løber ind i bloatware, har man kun sig selv at takke for det.
Som det eneste mærke i denne test har Netgear ikke lokaliseret styresystemet til dansk. Skærmmenuerne findes på 15 sprog med engelsk som det første valg, og Skandinavien tegnes af Sverige. Mange brugere og administratorer vil kunne klare størstedelen af NAS-administrationen med Netgears ReadyCloud App til backup og synkronisering.

Se også:  Vanvittigt hurtige Wi-Fi 6 routere

Installationen af en Netgear NAS går hurtigt og nemt med friske harddiske. Efter den grundlæggende opsætning starter en Resync Data-proces, som tjekker og synkroniserer diskenes data. Dette kan tage adskillige timer, men heldigvis kan man bruge NAS’en imens – blot med nedsatte præstationer.

TAGS
business
nas
netgear

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S