• Home »
  • NAS »
  • Netgear ReadyNAS RN422 [TEST]: Bundsolid netværksharddisk
Netgear ReadyNAS RN422 [TEST]: Bundsolid netværksharddisk

Netgear ReadyNAS RN422 [TEST]: Bundsolid netværksharddisk

Share

Netgear er endnu et velkendt navn i it-universet. Denne amerikanske virksomhed med hovedkvarter i San Jose, Californien, fremstiller ikke alene NAS’er med op til 132 båse, Wi-Fi-routere og anden netværksinfrastruktur, men er senest gået ind på det stærkt voksende marked for videoovervågning.

RN422 er testens største NAS med to båse og den tungeste i hele firkløveret. Den sender klare business-signaler til omverdenen, men kan naturligvis også fungere perfekt som filserver i et opkoblet hjem.

Features

RN422 har et design, som man med lidt god vilje kan kalde karakteristisk. På den hængslede front er der et kors med fire pile-taster og en OK-tast i centrum plus et praktisk display til hjælp ved opsætning og indstillinger. Her finder man også en USB-A 3.0-port og en tænd/slukknap (bag klappen).

Se også:  Nuttet babyovervågning fra Netgear

Bagpanelet er lige så hurtigt overskuet. Her er der en eSATA-udvidelsesport, to gigabit LAN-porte og en enlig USB-A 3.0-port. Den store 90 mm-blæser er ikke alene iøjnefaldende. Normalt kører den ganske tyst, men når den går op i omdrejninger, kan man høre, at den virkelig flytter luft.

Arbejdshukommelsen er på 2 GB, og hverken den eller den øvrige hardware kan opgraderes. NAS’en kan installeres både online med ReadyCloud (standard) og offline. Der er udarbejdet en særdeles omfattende, engelsksproget dokumentation til både hardware, software og RAID-opsætning. Skærmmenuerne findes på 15 sprog, og dansk er ikke på listen.

RN422 er hurtig til sekventielle data, men skrivning af random-data er ikke denne NAS’ spidskompetence.

Del denne