Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan du få musikstreaming og stemmestyring i routeren

Netgears Orbi-router får stemmestyring via Alexa samt indbyggede kvalitetshøjttalere fra Harman Kardon.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Netgear introducerer nu Orbi Voice Smart Speaker med WiFi Mesh Satellite og indbygget stemmestyring med Amazon Alexa på det nordiske marked.

Med introduktionen af Orbi Voice udvider Netgear deres sortiment af populære Mesh-routere med en smart stemmestyret højttaler.

Lydteknologien leveres af Harman Kardon, og præcis som de øvrige Orbi-produkter kan enheden udvide og forbedre dit trådløse netværks dækning.

En smart assistent i routeren

Amazons indbyggede stemmeassistent Alexa lader Orbi Voice afspille musik fra de mest populære streaming-tjenester, indstille alarmer, styre dine smart-enheder og meget andet helt uden behov for en separat Amazon Echo-enhed. Der bliver løbende tilføjet flere funktioner, efterhånden som Amazon udgiver dem på de enkelte markeder.

”De to hurtigst voksende tendenser inden for smart home-segmentet har været de populære stemmeassistenter samt udbredelsen af de trådløse Mesh-netværk. Som den førende virksomhed inden for netop Mesh-netværk i kraft af vores Orbi Whole Home Tri-band Mesh-system og Nighthawk Mesh Wi-Fi-extendere driver vi nu udviklingen videre ved at kombinere Alexa og Mesh-systemer til én samlet løsning,” siger Pål Vatneberg, Country Manager for NETGEAR i Norden.

Han fortsætter: ”Orbi Voice er resultatet af kombinationen af de tre kerneteknologier, der bruges i det smarte hjem. Den vil levere exceptionel trådløs dækning og lydkvalitet takket være vores samarbejde med Harman Kardon. En af de mest populære funktioner i smarte højttalere er muligheden for at streame musik direkte fra nettet. Sammen med Harman Kardon og de førende leverandører af musik-streaming giver vi vores kunder overlegen lydkvalitet og den bedste Wi-Fi- og Hi-Fi-løsning i én samlet pakke.”

Kvalitetslyd fra Harman Kardon

Orbi Voices basenhed på 3,5 tommer og diskant på 1 tomme vil begejstre både dine venner og din familie med sin overlegne lydkvalitet. Premium Audio fra Harman Kardon giver en exceptionelt detaljeret og fyldig lyd. Orbi Voice kan høre dig helt fra den anden ende af lokalet takket være de fire indbyggede mikrofoner og den vidtrækkende stemmegenkendelse, og det er let at justere lydprofilen via Orbis dedikerede mobil-app.

“Der er et stigende behov for produkter, der opfylder flere af forbrugernes ønsker samtidig. Den udsøgte lydkvalitet, som Harman Kardon leverer, er med til at løfte den smarte nye Orbi Voice til nye højder,” tilføjer David Rogers, President for Harmans Consumer Audio Business Unit. ”Vi er glade for vores samarbejde med NETGEAR, der lader os tilbyde lige netop sådan et produkt til forbrugere, der søger en enkelt enhed, som giver en fantastisk lydkvalitet sammen med stemmestyring og trådløst netværk.”

Orbi Voices enkle og moderne design gør den til den perfekte højttaler at have stående i bogreolen, i stuen eller køkkenet, så du altid kan lytte til din yndlingsmusik eller podcasts. Ved at kombinere stemmestyring, høj lydkvalitet og hurtigt trådløst internet i én enhed minimeres det rod, der ellers ville være ved at have tre enheder stående. Med Orbi Voice kan du eksempelvis bede Alexa om at spille den mest populære musik fra tjenester som Spotify, Amazon Music, Pandora, iHeartRadio, TuneIn, Deezer og lignende. Du kan også lytte til lydbøger, podcasts, radiostationer, nyhedsudsendelser og meget mere.

Orbi Mesh WiFi System (RBK50V) består af en Orbi Tri-Band WiFi Router og en Orbi Voice WiFi Satellite & Smart Speaker. Sættet kan købes i november til en vejledende pris på 3.990 kroner.

Hvis du allerede har et Orbi WiFi-system, kan du nøjes med at købe ’Orbi Voice Add-on WiFi Satellite & Smart Speaker (RBS40V)’ til en vejledende pris på 2.690 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere