Home » Router » Netgear Nighthawk XR1000 [TEST]: Formel 1-router til de sejeste gamere
Netgear Nighthawk XR1000 [TEST]: Formel 1-router til de sejeste gamere

Netgear Nighthawk XR1000 [TEST]: Formel 1-router til de sejeste gamere

Share

Nighthawk XR1000 er Netgears første router, som både byder på Wi-Fi 6-teknologi og er optimeret til hardcore gaming. Og så er den oven i købet til at betale

Formel 1 og eSport har mere til fælles, end mange umiddelbart forestiller sig. Begge disse – og mange andre sportsgrene – kræver ekstrem fart og præcision, fordi selv den mindste tøven eller forsinkelse kan udgøre forskellen mellem at blive hyldet på vinderpodiet eller lande på en ydmyg sidsteplads. Derfor er det vigtigt, at den nødvendige router både kan optimeres til enhver spilsituation og fastholde den højest mulige hastighed.

Netgear Nighthawk XR1000 er baseret på Wi-Fi 6, den seneste og hurtigste teknologi til trådløse netværk, og AX5400-tilnavnet fortæller, at den med en teoretisk totalhastighed på 5,4 Gbps – 600 Mbps på 2,4 GHz- og 4,8 Gbps på 5 GHz-frekvensbåndet – rangerer højt oppe i produkthierarkiet.

Netgear bygger videre på denne platform med det egenudviklede styresystem DumaOS 3.0, som kan sikre brugerne en optimal opkobling til online-gaming og streaming ved at reducere forsinkelse (lag) over internetforbindelsen og accelerere dens respons (ping).

Se også:  Netgear Orbi Pro SXK80 [TEST]: Stærkt mesh-system til fire Wi-Fi 6-netværk
Gamerens egen router

Nogle vil nok kalde XR1000 en ultimativ egoist-router, for med adgangskoden til dens indstillinger kan du sætte den op, så al anden trafik må vige for gamerens behov.

En god begyndelse er QoS (Quality of Service) eller tildeling af båndbredde, som kan prioritere spilenheder og tildele båndbredde efter enhed eller app. En beslægtet feature er Traffic Controller, som kan blokere trafik efter enhed eller app i henhold til en tidsplan. Det svarer til et elektronisk ”Vil ikke forstyrres” skilt.

Geo-Fencing er det nye navn på en facilitet til onlinespil, som sørger for, at routeren ikke logger sig på en spilserver, der ligger alt for langt væk. Man fortæller XR1000, hvor stor afstanden til serveren maksimalt må være. Standardindstillingen er 2000 km, der svarer til en pingtid på knap 14 millisekunder (ms) frem og tilbage, når vi går ud fra lysets hastighed på ca. 300.000 km/s.

Se også:  Verdens første 16”-gaminglaptop med QHD-opløsning

Ping Heatmap er et værktøj til hjælp ved valg af spilserver, hvor et verdenskort viser forbindelseskvaliteten til hver enkelt spilserver.

Der er selvfølgelig en indbygget Speedtest-fartmåler, som under vores opsætningsarbejde gav ret skuffende resultater, måske fordi routeren kom til at vælge en server i Langtbortistan. Da vi startede vores egen Speedtest-app og valgte TDC Group som server, scorede vi 7 ms ping, 951 Mbps download og 550 Mbps upload. Så bliver det ikke meget bedre. Upload har vi i øvrigt lige fået opgraderet fra 100 til 500 Mbps.

Hurtigt i gang

Kombinationen af Netgears efterhånden gennemprøvede Nighthawk-app og en QR-kode gør det nemt at komme i gang, og derefter anbefaler firmaet, at man åbner sin browser og logger ind på www.routerlogin.net.

TAGS
Gaming
netgear
nighthawk
router
wifi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S