Home » Kamera » Netgear Arlo Pro WMS4130 [TEST]: Kabelfri videoovervågning på næste niveau
Netgear Arlo Pro WMS4130 [TEST]: Kabelfri videoovervågning på næste niveau

Netgear Arlo Pro WMS4130 [TEST]: Kabelfri videoovervågning på næste niveau

Share

Den nye Pro-version af Netgears geniale Arlo-kamera kommer nu med genopladeligt batteri, basestation med sirene, tovejs lyd – og en højere pris

Da Netgear for to år siden lancerede Arlo-kameraet, overvandt firmaet samtidig den største forhindring for udbredelse af udendørs video-overvågning i private hjem.

Trådløs signaltransmission via Wi-Fi har længe været en selvfølge, men hvordan får man strøm på et kamera, når det ikke skal være alt for tilgængeligt? Altså uden at slippe en formue til en autoriseret elinstallatør for en stikkontakt med strøm og/eller LAN-forbindelse.

Netgears bedrift bestod i at udvikle et kamera med så lavt strømforbrug, at det kan køre på batterier i tilstrækkelig lang tid til at være praktisk. Det første Arlo-kamera, som stadig er i handlen, kan klare op til 6 måneder på fire batterier, men de skal være den dyre og svært tilgængelige type CR123.

Se også:  Vind et toptjekket overvågningskamera i 4K
Næste niveau

Det nye Arlo Pro-kamera strømforsynes af et genopladeligt batteri med en kapacitet på 2440 mAh, som også skal række til et halvt års drift. Og skulle der være en stikkontakt i nærheden, f.eks. fordi det bruges indendørs, kan det strømforsynes af den medfølgende oplader.

Pro-kameraet reagerer ligesom forgængerne på objekter i bevægelse, og følsomheden kan justeres, så man ikke bliver alarmeret, fordi en mus sniger sig hen over græsplænen. En nyhed er, at kameraet har fået tovejs lyd. En lyd kan få det til at starte optagelse.

Man kan høre, hvad det registrerer, og man kan sige til pakkeposten, at han gerne må sætte kassen ved kælderdøren. Hvis han ellers hører godt, for der kommer ikke meget lyd ud af den lille transducer på undersiden af kameraet.

Se også:  Arlo Pro og Arlo Pro 2 er nu kompatible med HomeKit

I modsætning til de fleste andre Wi-Fi-overvågningskameraer kan Arlo Pro ikke parres med en almindelig router. Netgear tilbyder en særlig basestation, der skal kabelforbindes til husets router og fungerer som adgangspunkt for gamle og nye Arlo-kameraer, men dog ikke indendørskameraet Arlo Q.

Denne løsning skal øge rækkevidden – op til 100 m eller mere, hvis enhederne kan se hinanden – og hæve datasikkerheden ved kryptering af videosignalerne. Basestationen indeholder også en sirene, som med et justerbart lydtryk på op til +100 dB – HØJT! – kan annoncere, at nogen eller noget har trigget lyd- eller bevægelsessensoren.

1 2 3 4Næste

Netgear Arlo Pro WMS4130
  • Features
  • Funktionalitet
  • Brugervenlighed
  • Pris
4.5

Netgear Arlo Pro WMS4130

Alt om DATA siger:
»Med Pro-versionen bygger Netgear videre på det kabelfri Arlo-koncept, som gør det nemt og forholdsvis billigt at etablere udendørs videoovervågning. Det genopladelige batteri og den gratis datalagring i skyen retfærdiggør den høje anskaffelsespris. Vi ser frem til kommende muligheder for soldrevet strømforsyning og interaktion med andre Smart Home-enheder.«

Nøgletal
Pris: 2799 kr. (kamera alene 1999 kr.,
2-pak 4699 kr., 3-pak 6399 kr.)
Produkttype: Overvågningssystem med 1 kamera
Teknologi: Batteridrevet (genopladeligt), Low Power Wi-Fi
Opløsning: HD (1280 x 720 pixel)
Vejrtæt: Ja, IP65
Kamera: Mål (B x H x D) 49 x 71 x 79 mm
Vægt: 136 g

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Netgear Arlo Pro 2 VMS4130P
TAGS
Arlo
overvågningskamera

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S