Vi har siddet på det yderste af stolene, for selvfølgelig sørgede diverse logistikfirmaer for at forsinke leveringen, så vi kom ubehageligt tæt på trykstart for denne stortest. Men med en ekstraordinær indsats fra alle involverede er projektet – som du kan se, kære læser – lykkedes.
Som modelbetegnelsen fortæller, er Pro 2 en videreudviklet udgave af Arlo Pro, der blev testet i AOD nummer 10/2017. Det visuelle design er praktisk talt uændret, og Netgears kabelfri koncept fortsætter naturligvis. Det samme gælder den særdeles ukomplicerede installation og app-betjening (med engelske tekster).
Ellers er der sket ting og sager på flere fronter. Udtrykt i tal er det en stor nyhed, at kameraets opløsning ved optagelse er fordoblet fra HD med 1 megapixel til FHD med 2 megapixel, så det kommer på forkant med de skarpeste modeller lige nu. Denne forbedring er umulig at overse og gør også den digitale zoomfunktion op til 8 x mere brugbar.
Et kabelfrit Arlo-kamera er nemt at opsætte. Den viste holder med kuglehoved er en del af det brede tilbehørsprogram, som også omfatter camouflageovertræk i forskellige farver.
Sammenfatning
Pris:
2265 kr. (kamera alene)
4990 kr. (2-pak med basestation)