Standard-størrelsen for de små bærbare vil sandsynligvis stige til 12 tommer næste år, mens 10-tommer modellerne vil dykke i pris
Fra 7 til 9 til 10 tommer. Sådan har størrelsen groft sagt udviklet sig på de små netbooks, gennem de par år, de nu har været på markedet. Næste år tager størrelsen sandsynligvis endnu et spring.
Meget tyder således på, at de kommende topmodeller fra Asus , Acer og andre førende netbook-producenter vil have denne størrelse.
Samtidig vil modellerne på 10 tommer, som i øjeblikket er standard-størrelse, sandsynligvis ryge ned i budgetklassen. Det vil de gøre for at tage konkurrencen op imod de af såkaldte smartbooks – ARM-baserede netbooks med integreret og konstant tilsluttet 3G netværk – som i øjeblikket er i stor vækst.