Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Virksomheder får adgang til to udbyderes netværk med en router

Med teleselskabet Net1’s nye router, får virksomheder adgang til to af Danmarks bedste landsdækkende telenetværk. Løsningen er lavet til virksomheder og tjenester, hvor en stabil og nedbrudssikret forbindelse er kritisk for forretningen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For gennemsnitsdanskeren er det irriterende, når man har svært ved at få dækning på mobilen. For virksomheder og tjenester, hvor en stabil forbindelse er altafgørende, kan konsekvenserne være katastrofale.

Sikkerheds- og teleselskabet Net1 har lanceret lidt af en nyskabelse. Nemlig en router, der både har adgang til Net1’s netværk - og et andet af landets mest stabile landsdækkende netværk.

Muligheden for at installere to simkort i en router er ikke ny, men det er første gang, at routeren på forhånd har installeret to netværk, der er sat op til at supplere hinanden. Det giver en robust og meget pålidelig forbindelse, der automatisk skifter mellem de to netværk og dermed er fuldt redundant.

"Traditionelt har virksomheder med behov for redundans været nødt til at tilslutte sig både et fast og et mobilt netværk for at sikre, at den ene forbindelse tager over, hvis den anden går ned. De løsninger fordobler omkostningerne til indkøb af abonnementsaftaler og teknisk udstyr", siger direktør i Net1, René Kappelgård, og fortsætter:

"Med Net1s nye løsning sikres redundante forbindelser på forskellige mobilnetværk via én og samme router med en simpel installation, ét abonnement og én aftale til en konkurrencedygtig pris.

Rettet mod brancher med behov for sikker forbindelse

Løsningen er især oplagt til virksomheder og organisationer, der bruger kritisk ‘machine to machine’-kommunikation (M2M). Det gælder eksempelvis energi- og forsyningsvirksomheder, politi og militær, detailhandlen og leverandører, der understøtter ‘smart city’-løsninger.

Det er alle sammen brancher, hvor nedbrud på en dataforbindelse kan have uoverskuelige konsekvenser. Eksempelvis kan redningstjenester bruge routeren i deres køretøjer for at undgå tabt kontakt til alarmcentralen. Men nærmest alle typer virksomheder kan få stor gavn af en sikker og redundant forbindelse, der er nem og billig at tage i brug.

Netop Net1’s netværk egner sig godt til supplere andre teleudbydere. Net1 har et af de mest driftssikre og langtrækkende netværk, fordi teleselskabet gør brug af frekvenserne fra dansk mobiltelefonis oprindelige net – NMT-450. Netværket bruger 450 MHz-frekvenserne, og i forhold til dagens standarder, er netværket usædvanligt langtrækkende og stabilt. Hver mast rækker op til 100 km, og kan levere datahastigheder på op til 30 Mbps.

M2M Dual leveres med en redundant opkobling og en router, som er konfigureret til gnidningsfri integration i virksomhedens IT-system.




IT-JOB

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI)

IT-udvikler

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

IAM-medarbejder
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere