Home » Gaming & Konsoller » Nintendo Classic Mini [TEST]: NES-konsollen er tilbage!
Nintendo Classic Mini [TEST]: NES-konsollen er tilbage!

Nintendo Classic Mini [TEST]: NES-konsollen er tilbage!

Share

Nintendo Classic Mini er pakket med spilklassikere fra den legendariske NES-konsol og leverer den autentiske spilleglæde helt ufortyndet.

Nintendo har et enormt udvalg af klassiske spil i deres bagkatalog, som de fleste, der var gamle nok til at holde en joypad i 80’erne, vil huske nostalgisk tilbage på.

Det virker derfor oplagt at koge en tyk omgang suppe på denne arv, især lige nu, hvor retrofeberen raser for fuld drøn, og alt der bare lugter en smule af gammeldags teknologi kan sælges. Og det er da også lige præcis, hvad Nintendo i helt forrygende grad gør med Classic Mini.

Klassisk design

Den lille boks er designet som den klassiske NES-konsol, der kom på markedet i 1983 og blev en enorm succes de kommende år.
Classic Mini er dog væsentligt mindre – den fylder cirka det samme som et Apple TV – og straks du tager den ud af æsken, mærker du, at den også er væsentligt lettere.

De sort/grå farver er, som man kender dem, knapperne sidder, hvor de skal, og den medfølgen-de joypad er præcis som dengang – hverken værre eller bedre. Om det så er en god ting kan diskuteres, for det har måske aldrig været den ideelle controller, men kun med denne i hånden får du den helt autentiske oplevelse, så Nintendo har gjort ret i ikke at pille ved den.

Se også:  3 udfordrende - men nemme - spil til hjemmelivet

Der følger én joypad med i æsken, men der er plads til to i konsollen, så man kan spille med eller mod hinanden. Den anden joypad kan købes separat. En stor ulempe er, et ledningen til joy-pad’en er ret kort. Det betyder, at du ikke kan gemme Classic Mini væk bag fjernsynet, men er nødt til at sidde med den foran dig. Her havde det været praktisk, hvis Nintendo havde opgraderet med en trådløs løsning.

Visse opgraderinger er der dog sket. Konsollen får strøm via ganske almindelig microUSB, så du sådan set bare kan bruge opladeren fra din smartphone, mens både billede og lyd sendes via en HDMI-port.

Lugen til spilkassetterne er desuden lukket helt til. Så hvis du havde håbet at kunne bruge dine gamle NES-spil, bliver du skuffet.

Classic Mini er så lille, at den kan ligge i hånden, og så er den fyldt med klassiske spil fra 80’erne.

Nintendo Classic Mini er så lille, at den kan ligge i hånden, og så er den fyldt med klassiske spil fra 80’erne.

Nintendo Classic Mini
  • Funktionalitet
  • Brugervenlighed
  • Spilleglæde
  • Pris
4.5

Sammenfatning

Classic Mini er utrolig nem at gå til og spiloplevelsen fra dengang i 80’erne er helt intakt. Der er nok gode spil på konsollen til, at du har utallige timers underholdning i den lille boks. Eneste ulempe er den korte ledning til joypad’en.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
classic mini
joypad
Nintendo
nintendo entertainment system
retro
Spil

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S