Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

NemID skifter navn og forbedres markant

Næste generation NemID er godt på vej og har nu fået et navn. NemID bliver til MitID, og den nye løsning skal være en brugervenlig og fremtidssikret nøgle til netbanken, Digital Post og meget mere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

NemID har gjort det enklere at være borger i Danmark. 4,7 millioner danskere har NemID og bruger det hver dag. Men udviklingen stopper ikke. Derfor er de danske banker og den offentlige sektor gået sammen i et partnerskab om at udvikle borgernes digitale nøgle med navnet MitID.

"Navnet MitID er ikke bare et nyt navn, men varsler en klar forbedring af det nuværende NemID. De 4,7 mio. brugere er faktisk meget tilfredse. Alligevel kræver den teknologiske udvikling, at vi sætter os nye mål. Vi skal sikre brugerne en mere brugervenlig og mobil løsning og en løsning, som er mere fleksibel end i dag. Det arbejde er godt i gang og har nu også fået et navn," siger direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen.

"Vi er glade for at kunne bidrage til en vigtig del af samfundets it-struktur. Med et godt offentligt-privat samarbejde om det nye MitID sikrer vi fortsat en sikker adgang til netbanken, offentlige tjenester og de andre dele af det digitale liv, som kræver fortrolighed. MitID vil bygge på en teknologisk intuitiv platform, så brugerne også i fremtiden kan leve digitalt uden begrænsninger eller bekymringer," fortæller administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard.

Den kommende løsning er på vej i udbud.

Læs mere og følg med i udviklingen af MitID på www.mitid.dk.

Se en film om det nye navn og logo på Digitaliseringsstyrelsens Facebook-side.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere