Af Henrik Malmgreen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Når dette skrives, er en valgkamp netop overstået. En valgkamp, hvor kandidaterne til regions- og byråd har haft travlt med helt analoge gøremål såsom at uddele flyers og klatre i lygtepæle for henholdsvis at opsætte og nedtage valgplakater. Bevares - en del af valgkampen ér skam flyttet ud i den digitale verden og over på de sociale medier, men om fire år skal det blive spændende at se, om vi helt kan slippe for papir og pap.
Ikke mindst skal det også blive spændende at se, om der er kommet mere grøde i debatten om at gøre selve valghandlingen digital. Nogle er således tilhænger af, at vi skal kunne stemme digitalt, mens andre er mere skeptiske. Interessant er det derfor at notere sig, at en af de interesseorganisationer, der ellers kæmper for at styrke digitaliseringen af samfundet, ikke mener, det vil være en god idé at digitalisere selve valghandlingen.
DANSK IT’s ekspertgruppe for bæredygtig digitalisering har drøftet fordele og ulemper, og gruppen mener, at selv hvis den digitale valghandling kan gøres 100 procent sikker, vil det være tvivlsomt, om den på samme måde kan opretholde de grundlæggende samfundsværdier, som den analoge valghandling gør. Derfor anbefaler man, at valghandlingen forbliver analog og ikke digitaliseres i højere grad, end det for nuværende er tilfældet.
Ingen kan hacke en blyant
Valghandlingen er den centrale proces i vores repræsentative demokrati. Den foregår i dag fuldstændig analogt i den forstand, at man møder op på valgstedet med valgkort eller identifikation, bliver ekspederet, sætter sit kryds på en seddel, som derefter optælles af de valgtilforordnede, der typisk er hentet fra forskellige partier, og som derfor kan være uenige om meget, men enige om selve processen. Den bliver først digital i det sekund, resultaterne rapporteres til KMD, der udregner det samlede resultat.
Det foreslås jævnligt, at vi skal overgå til digital valghandling, så stemmer afgives via maskiner på valgstedet, så selvom udbuddet af det nye valgsystem, som planlægges at være i drift i 2019, beholder det analoge element i valghandlingen, blusser debatten jævnligt op. Det er helt naturligt, når man tænker på, hvorledes digitaliseringen har haft indflydelse mange andre steder i samfundet. Ekspertgruppen har imidlertid haft to centrale overvejelser, der dels handler om grundlæggende værdier, dels om sikkerhed.
”Ingen har endnu formået at hacke en blyant, men at valghandlingen er analog er ikke alene et spørgsmål om teknik eller sikkerhed. Selv hvis den 100 procent sikre digitale valghandling fandtes, ville det stadig være afgørende, om den på samme måde som den nuværende kunne opretholde de grundlæggende samfundsværdier, som valghandlingen repræsenterer.
Det er altså helt afgørende for ekspertgruppen, at disse grundlæggende værdier for folkestyret bevares”, siger Søren Skaarup, der til daglig er seniorkonsulent hos Rambøll Management Consulting.
Stor risiko for manipulation
Når valghandlingen er den centrale proces, der styrer vores repræsentative demokrati, er det helt fundamentalt, at Danmark netop prioriterer en helt igennem professionel indsats for at sikre den grundlæggende samfundsværdi med demokratisk deltagelse, sikkerhed og dermed tillid i samfundet.
Det understøttes af fire forhold, nemlig transparens, kontrol, robusthed og ritualisering. Blot den mindste forringelse af f.eks. transparens i valghandlingen vil give grobund for mistillid til systemet og mulighed for manipulation - eller bare mistanke herom.
”Med en digitalisering af valghandlingen vil der opstå nye muligheder for manipulation, ikke blot af enkelte stemmer men af mange. Hvis det lykkes nogen at finde og udnytte en svaghed i systemet, kan der potentielt snydes med mange stemmer på en gang. Potentialet for ”gevinst” ved forsøg på snyd med elektroniske stemmer er derfor stort. Samtidig udfordrer det den hemmelighed, der hersker om valghandlingen.
Den nuværende analoge metode giver ikke mulighed for sporing, da man ikke ud fra en udfyldt stemmeseddel kan finde den pågældende vælger. Mistillid til systemet og manipulation er gift for det civiliserede samfund.
Fremtiden vil i forvejen byde borgerne en oplevelse af en stærk forøget manipulation, eller i hvert fald mistanke herom, i alle grene af samfundet. Det sætter vores danske samfundsværdier under pres, hvilket vil fordre et ståsted i de fundamentale centrale processer i samfundet, hvor tilliden kan bevares intakt”, siger Søren Skaarup videre.
Truslen er nærliggende
Debatten om snyd med digital afstemning er ikke ukendt. Se blot på USA, og ifølge Center for Militære Studier ved Københavns Universitet er truslen også nærliggende i Danmark. Hvert år udgives et sikkerhedspolitisk barometer baseret på en rundspørge blandt beslutningstagere i den offentlige og private sektor, og i 2017 blev cyberangreb endnu en gang vurderet som den største samfundstrussel.
Når der står fundamentale samfundsværdier på spil, er der god grund til at udforske spørgsmålet om digitalisering ekstra grundigt. Det er en grundlæggende samfundsværdi, at valghandlingen foregår ikke blot på en transparent måde og med stærkest mulige kontrolmekanismer, men også på en inkluderende måde, der som ritual er med til at binde det danske folkestyre sammen.
De problemer, som digitale valghandlinger søger at løse, er alle relativt små og mulige at adressere på andre måder, der ikke grundlæggende ændrer valghandlingens karakter. Den påståede forøgelse af effektiviteten står næppe mål med hverken de konkrete omkostninger ved at etablere digitale valgsystemer, de ekstra sikkerhedsmæssige risici eller de fordelagtige forhold, vi i så fald skulle give afkald på, mener man fra DANSK IT.