Home » Hardware » Nedtælling til årets EISA-trofæer
Nedtælling til årets EISA-trofæer

Nedtælling til årets EISA-trofæer

Share

Traditionen tro har EISA i maj afholdt sin Global Press Convention og varmet op til at kåre vinderne af de eftertragtede Best Product Awards. Ikke færre end 31 mærker havde taget sig tid til at lægge vejen forbi Antwerpen og præsentere de mest spændende nyheder for et globalt hold af eksperter fra ledende magasiner, heriblandt Datatid TechLife

Brexit, Kina, Trump, Huawei, CO2 – fortsæt selv listen. Også i 2019 står udfordringerne i kø. Ikke desto mindre har EISA (Expert Imaging and Sound Association), hvor Datatid TechLife er eksklusivt dansk medlem, fået frisk vind i sejlene.

En ny ledelse har revitaliseret den snart 40 år gamle organisation og gjort den global, så antallet af print- og onlinemagasiner med et EISA-logo i kolofonen er vokset til 55 – foreløbig.

Eftertragtede Awards

Et betydeligt antal markedsledende firmaer og koncerner anstrenger sig hårdt for at vinde EISA Awards. På et tidspunkt blev det så udbredt at invitere EISA til specielle events, at mange medlemmer nærmest boede det meste af foråret i Europas lufthavne, fordi de skulle pendle mellem alle disse arrangementer.

Se også:  Sidste chance! Vind årets bedste produkter

Så fandt EISA på at samle samtlige medlemmer et centralt sted i Europa og invitere industrien til at komme og præsentere kandidater til årets Awards. Det begyndte i 2002 og blev en øjeblikkelig succes, fordi alle parter kunne spare tid og rejseomkostninger.

I år deltog 31 mærker og leverede 28 præsentationer fordelt på fire tætpakkede dage. Det drejer sig i kronologisk rækkefølge om: Philips, Sony (foto), Sennheiser, Xiaomi, TCL, Auris Audio, Sigma, Harman, JBL, KEF, Adrenal Sound, L-Sound, Hangar 18/NOA, Tamron, Dali, LG, IsoTek, Canon, Pro-Ject, BenQ, Elac, Skylum, Focal, Primare, SVS, MoFi, IsoAcoustics, Hegel, Naim Audio, NAD og Monitor Audio.

Offentliggøres til august

Hele EISA’s Mobile Devices ekspertgruppe står her sammen med Daisy Hu, som er sales director i Xiaomi Technology. Billedet er selvfølgelig taget med en Redmi Note 7-smartphone. Datatid TechLifes repræsentant, Knud Søndergaard, er markeret med en ring.

Den 15. august kan du her på hjemmesiden se, hvem der har vundet EISA Awards 2019-2020. Priserne overrækkes ved en ceremoni på Berlins Bristol-hotel på den årlige IFA-udstillings officielle åbningsdag, 6. september.

Se også:  Her er årets bedste produkter
Årets EISA-debutant

Om den kinesiske mobiltelefonproducent Xiaomi – udtales Sjiomi eller Sjormi – kommer til at vinde en EISA Award, bliver først afgjort, når dette nummer af Datatid TechLife er på gaden. Men det forholdsvis unge firma (grundlagt 2010) vandt manges hjerter i kraft af humor, åbenhed og ikke mindst en prispolitik, som næppe vil vække jubel hos de andre, mere etablerede spillere på det stærkt konkurrenceprægede mobilmarked.

TAGS
årets bedste
award
best product awards
EISA

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S