Home » Andet » Naturens computer slår alt
Naturens computer slår alt

Naturens computer slår alt

Share

Visionerne om en gennemført effektiv og digitaliseret verden lader vente på sig, for vores egen krøllede og kreative computer, hjernen, arbejder bedst med pen og papir

Det siges, at der blev produceret lige så meget data mellem 2000 og 2002 som gennem hele menneskehedens historie til sammen.

Behandlingen af denne enorme klump viden, i udlandet kaldet Big Data, udnyttes bedst gennem data mining, hvor computere gør researcharbejdet for os og tegner de store linjer ud fra de ufatteligt mange stykker information.

Tænk bare på ”The Human Genome Project”, der fra 2000 begyndte at kortlægge vores mere end 20.000 gener.

Computeren og alle dens følgesvende fra mobiltelefoner og PDA’er til internettet har for længst vist deres værd, så hvorfor bruger vi stadig pen og papir, når vi tager noter under et møde eller laver en indkøbsseddel, eller når forskere regner på det ultimative svar på livets gåde?

Et trebenet samarbejde

Det handler om vaner, og måden naturens computer, vores hjerne, bearbejder informationer på – både på det praktiske, men især på det kreative plan.

Ifølge Andy Clark, professor i filosofi ved University of Edinburgh og forsker i kognitive processor, foregår der et vedvarende skift mellem hjerne, krop og teknologi.

I bogen ”Natural Born Cyborgs” beskriver han mennesket som en skabning med en helt speciel hjerne, der så at sige er skræddersyet til at foretage de skift. Ikke alene mellem den aktive, praktiske brug, men også i forståelsen af de forskellige systemer, som ligger bag.

Ofte gør vi det uden at vide det. Tænk på det, når du bladrer med din fjernbetjening. Din hjerne har udtænkt, hvad du vil se, eller du ved det i hvert fald, når du finder det.

Den styrer sideløbende kroppens motoriske system, når dine fingre danser over knapperne, og den afkoder samtidig det teknologiske system, nemlig aftenens tv-menu på din fladskærm.

Men som eksemplet med The Big Data og data mining viser, er der grænser for, hvad vi kan håndtere. Med mindre man er Niels Bohr og kan tænke abstrakt ud af boksen og vende enorme data udelukkende ved hjælp af hjernen, skal de fleste af os bruge pen og papir.

Især når vi er kreative. Det er altså ikke kun et spørgsmål om at være maskinstormer eller gammeldags oven i hovedet.

Hjernens brugergrænseflade

Faktisk er tale, skrift og tegning hjernens måde at lave et såkaldt interface eller brugergrænseflade på.

Når vi skriver noget ned, taler eller diskuterer noget eller tegner det på f.eks. en tavle, så hjælper det hjernen med at huske og bearbejde data, forklarer Christopher Fahey, medstifter af konsulentfirmaet Behavior, som leverer interaktive designløsninger.

Morten Misfeldt er lektor på Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han arbejder med kognition og repræsentationer, f.eks. i forbindelse med matematik og naturfag og design af sociale læringsspil.

Hans undersøgelser viser, at elever tilegner sig matematiske færdigheder langt bedre, hvis de også bruger pen og papir, for det er med de to redskaber, man kan skrible løs på kryds og tværs, lave små noter i f.eks. margenen og ved hjælp af tegninger vise andre, hvad det egentlig er for en idé, man er ved at udvikle.

I 2002 så han på matematikprofessorers måde at bruge skriveprocessen på. De brugte papir og blyant for at få ideer, se sammenhænge og teste deres arbejde. Deres symboler, pile, tegninger og diagrammer bredte sig ud over hele papiret. Noget de aldrig ville kunne med en computer.

[pt id=’2005455′ size=’large’ link=’file’]

 

Papiret er altid tændt

”Hjernen kan jo f.eks. få ideer og tage beslutninger ud fra præmisser, man ikke har tænkt på, inden situationen opstår. Man prøver at få computere til især det sidste, f.eks. ved hjælp af neurale netværk”, forklarer Morten Misfeldt.

”Vi printer og bruger papir, fordi det er bedre til at støtte vores arbejde. Papir er let at tage med, altid “tændt” og har uendelig skærmplads, for man kan jo bare bruge flere ark. Interaktionen med kuglepen er lang mere direkte, når det ikke lige er “ren” tekst, men diagrammer eller den slags.

Jeg ved ikke, om det er hjernen alene eller snarere hele menneskets fysiologi, men mange mennesker tænker bedre, når de interagerer med nogle visuelle repræsentationer (diagrammer, skitser og lign.), og da papir nogle gange er computeren overlegen i dette arbejde, så bruger folk papir.”

Han understreger, at der bestemt også er situationer, hvor computere er bedre til at støtte menneskets tænkning, f.eks. med visuelle repræsentationer, og i forbindelse med tekstbehandling foretrækker de fleste, frem for kladder i hånden, ”the brain” og anden ”mind map”-lignende software.

Med udviklingen af lette, interaktive systemer som iPhone og Nintendo Wii er vi måske endelig på vej væk fra den kontorkultur (mapper, filer osv.), som har præget hele computersektoren i mange år, mener Morten Misfeldt.

Soft- og hardware udviklere har bevæget sig langt siden 1970’erne og 1980’erne, hvor brugeren ofte var prisgivet systemets indretning. I dag mødes parterne mere jævnbyrdigt, og vi har fået flere, som fungerer på brugerens præmis i hverdagen.

Skrivekunsten har fået digitale penne, der kan memorere, hvad der skrives, og visse, såsom den digitale pen fra firmaet Pegasus, kan i realtid overføre dine skriverier fra papiret til et digitalt papir på computerskærmen.

Telegrafen og brevet er afløst af brugervenlige e-mails, som især folk over 35-40 år er glade for. Yngre generationer sværger derimod til de hurtigere sms’er.

Telefonen er blevet bærbar, og man kan både optage samtalen og skrive beskeder eller små anmærkninger i den digitale kalender. Det kan betyde overlevelse eller død, alt efter hvor intuitivt f.eks. menuerne er opbygget, hvilket Nokia og iPhone har scoret højt på.

Mennesket er nemlig teknologisk set et dovent vanedyr.
Skrivemaskinen er afløst af pc’en og tastaturet, men det er faktisk den gamle opstilling af tasterne, kaldet ”qwerty”, som går igen.

Hvert eneste kommunikationsmæssige spring fremad har udløst bekymring, skepsis og en længsel efter ”gamle dage”. I hvert fald ifølge Dennis Baron, forfatter til A Better Pencil. Han opregner her et par eksempler:

Skrivekunsten – Platon kritiserede det skrevne ord, fordi det gjorde hjernen svag og fik os til at glemme. Samtidig mister vi det samvær, der er omkring en fortæller og hans eller hendes tilhørere.

Telegrafen – Den amerikanske digterfilosof Henry David Thoreau skrev for 150 år siden: ”Vores opfindelser er tit pæne små stykker legetøj, som afleder vores opmærksomhed fra alvorligere sager.

Vi har så travlt med at anlægge en magnetisk telegraf fra Maine til Texas, men måske har Maine og Texas ikke noget af vigtighed at meddele hinanden.”

Telefonen – opfinderen af telegrafen, Samuel Morse, var til gengæld skeptisk over for telefonen, som ikke kunne bruges til noget som helst fornuftigt, for man kunne jo ikke gemme, hvad der var blevet sagt.

Skrivemaskinen – Redskabet skaber en kunstig afstand mellem forfatteren og ordet. Så hellere skrive i hånden med en gammeldags pen.

Computeren – Et teknologisk monster som gør os inaktive og intellektuelt dovne.

Mobiltelefonen – Sms med haltende ordbog og sit eget gebrækkelige sprog. En GPS-funktion, kalender og kontaktliste, så vi både glemmer retningsfornemmelser og andres telefonnumre.

Sociale tjenester – Twitter, Facebook, Myspace og diverse Wikis giver kunstige venskaber uden indhold. Det er tidsrøveri ved højlys dag, og det fodrer ungdommen med fordummende og usikker viden.


TAGS
kuglepen
ny teknologi
papir

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S