Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Når kun det bedste er godt nok

Køber du dette kort er du en nørd.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Undskyld, men det er i den bedste mening. Køber man et grafikkort, der koster næsten lige så meget som en god, stationær computer, er det fordi man har et problem.

Og har du det, så skal vi love for, at ENG295 vil løse det. For har du en pc med masser af kræfter, kan du godt mærke forskel, når du sætter denne basse af et kort i.

I mange spil kan du ikke mærke forskel fra GTS8800 til dette. Men med spil, der tillader høj opløsning på din 27” LCD-skærm, kan du godt se og fornemme, at billedet kører langt mere glidende og roligt end med noget andet grafikkort.

Konklusion

Grafikkortet til feinschmeckeren er et fantastisk studie i, hvad der kan lade sig gøre i dag. Det er overkill til langt de fleste af os.

Men bruger du mange timer foran skærmen og ønsker det bedste og nyeste, så gå ned til din lokale pc-pusher og få fat i et nu! Prisen er høj, men så har du også noget af det bedste i klassen lige nu!