Af Jan Dahlmann, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Der skal 10.000 køer til at drive et mellemstort, moderne 1 megawatt datacenter i USA. Eller 5.000 køer og 25 vindmøller eller en helt tredje kombination af vedvarende energikilder.
Man kunne selvfølgelig også bare bruge almindelig ’sort strøm’ fra fossile brændsler, men i en tid hvor næsten alle taler om energieffektivisering og energibesparelser, er det også blevet tid til at se på datacentrene.
På en konference om energibæredygtighed sidst i maj i Phoenix i USA præsenterede en forskergruppe fra Hewlett Packard Labs deres bud på, hvordan et datacenter kan gøres selvforsynende med strøm.
De har præsenteret et svar, der kunne ligne en vits men tag ikke fejl. Direktøren for HP’s Sustainable IT Ecosystem Lab, Chandrakant Patel, siger, at selvforsynende datacentre ikke alene absolut er en mulighed, men det er også en nødvendighed.
»Ved at undersøge, hvordan man ville kunne bruge for eksempel biogas fra komøg som energiressource, har vi fået et meget realistisk billede af, hvordan et selvforsynende datacenter ville kunne opføres og drives som et hvilket som helst andet moderne datacenter. I et land som Indien, hvor jeg kommer fra, er det slet ikke urealistisk at forestille sig datacentre, drevet af vedvarende energi (VE), eventuelt i form af flere forskellige samtidige VE-kilder«, siger Chandrakant Patel.
Ko-maskine symbiose
I rapporten fra HP viser forskerne, hvordan komøg omdannes til biogas, som anvendes til at producere el. Resultaterne viser, hvordan et landbrug med godt 10.000 stykker malkekvæg kan genere nok energi til at køre et 1 megawatt datacenter og endda have strøm nok til overs til at dække landbrugets eget strømforbrug oveni.
I denne proces bliver den varme, som datacentret generer, brugt til at øge effekten og hastigheden, hvorved animalsk affald, som for eksempel komøg, omdannes til biogas, der så kan anvendes til at lave strøm til datacentret.
Denne ko-maskine symbiose gør det muligt at løse de affaldsproblemer, mange landbrug står overfor og samtidig løse energiudfordringen for det moderne datacenter – på en bæredygtig facon.
Mælkeproducerende landbrug og datacentre er måske nok et umage par, men HP Labs’ forskning viser, at de specifikke behov og udfordringer, som begge parter har, kan sammenkøres og skabe en bæredygtig livscyklus ved at anvende teknologier, der allerede findes i dag.
* En gennemsnitlig malkeko producerer omkring 55 kilo komøg hver dag og godt 20 metriske ton hvert år – det svarer cirka til vægten af fire voksne elefanter.
* Det komøg, som en malkeko producerer i løbet af en dag, kan generere 3 kilowatt (kWh) elektrisk energi, som er nok strøm til at kunne køre tv i tre husstande for en dag.
* Et landbrug med 10.000 stykker malkekvæg producerer omkring 200.000 metriske ton komøg hvert år. Godt 70 procent af energien fra køerne generes via omdannelsesprocessen fra komøg til biogas, der kan anvendes i datacentre til køling og strøm – hvilket vil kunne reducere anvendelsen af naturalier til at generere strøm.
* Forureningskilder, som for eksempel affald fra ikke-håndterede landbrugsdyr, belaster miljøet og kan føre til grundvandsforurening og luftforurening. Metangas er 21 gange mere farligt for miljøet end CO2, hvilket betyder, at det, udover at være en ueffektiv brug af energi, kan føre til højere drivhusgas beskatninger ved at skulle afskaffe komøget via forbrænding
* Udover at være til fordel for miljøet er det at anvende komøg til at genere strøm til datacentret også en økonomisk mulighed for landmænd. HP’s forskere vurderer, at mælkebønder vil kunne gå break-even inden for to år med et setup som dette og tjene godt $2 millioner årligt målt på omsætning ved at sælge møg-udledt strøm til datacenterkunder.