Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Når Windows lommeregner ikke slår til

Pædagogisk Matematikprogram.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Indrømmet, det er sandsynligvis ikke hver dag, man får brug for en videnskabelig lommeregner eller elle en grafisk lommeregner. Men det er nu rart, at den i Windows indbyggede lommeregner er blevet peppet gevaldigt op siden Windows XP tiden.

Mere matematik

Der er dog stunder og anvendelsesscenarier, hvor man som matematikinteresseret kunne ønske sig mere avancerede funktioner og gerne med grafgennerering.

De meget "tunge" og avancerede matematiske softwareprogrammer som Maple, Mathematica og Mathcad koster det hvide ud af øjnene, og er langt mere avancerede end, hvad de fleste af os vil kunne udnytte alligevel.

Microsoft har løsningen

Microsoft står faktisk selv en ganske glimrende gratis alternativt lommeregnerprogram til Windows. Programmet hedder Microsoft Mathematics 4.0 og det findes i såvel en 32bit udgave som en 64bit udgave, der begge kan downloades fra programmets webside.

Microsoft Mathematics kan anvendes under Windows XP, Vista samt Windows 7.

Programmet kan håndtere trigonemetri, calculus, statistik og lineær algebra. Der kan regne i reelle tal såvel som i komplekse tal. Der kan regnes med matricer, indsættes forskellige variabler og arbejdes med datasæt.

Der er også integreret ligningsløser, en indbygget visuel trigonometriløser til beregning af sidelængde og vinkler i trekanter og der kan konverteres mellem en lang række enheder. For dem som undertegnede, hvor matematikken nærmest er svundet ind til a^2 + b^2 = c^2 er der indbygget er række formler, der ikke blot tjener til opfriskning af hukommelsen, men som kan anvendes direkte til løsning af selv samme ligninger.

Yderligere er det muligt at generere grafer ud fra ligninger med mere, så med mindre man arbejder med matematik på et højt niveau, burde programmets funktionalitet strække til.

Arbejdsfladen

Mathematics 4.0 er opdelt således, at der øverst er en menulinje med værktøjslinjer nedenunder.

Arbejdsområdet består af to overlappende faneblade der kan skiftes mellem med betegnelserne 'Worsheet' og 'graphing'. Disse to områder der kan skiftes mellem er grå, indtil man indtaster et matematisk udtryk i det hvide felt der befinder sig lige under dette felt.

Det matematiske udtryk dukker herefter op i det grå felt og løsningen ligeså.

Det virkelige smarte er et de enkelte led i løsningen af en ligning, en differentialligning eller hvad det måtte være forklares trin for trin med hvad man skal foretage sig. Meget pædagogisk.

I venstre side af programmet befinder det såkaldte 'calculator pad' sig, det er en grafisk menu, hvor man kan vælge mellem de enkelte matematiske udtryk ved et museklik, programmet sætter dem så ind på det føromtalte hvide indtastningsfelt.

Calculator pad kunne godt minde om en lidt ældre Nokia telefon, skulle man ikke synes om den, kan den slås fra.