Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Når skelettet sidder udenpå

Det hedder et exoskelet, og umiddelbart er det mest brugbart for mennesker med lammelser eller lignende, men det kan også blive brugbart for os andre.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du har sikkert allerede set et exoskelet i fuld funktion på film – måske det som Sigourney Weaver tog på i Aliens-filmene eller Avatar.

Et exoskelet er en slags gaffeltruck udformet som arbejdstøj. Ideen er, at exoskelettet både skal gøre dig i stand til at bære meget mere vægt, end du ellers kunne – eller bevæge dig hurtigere eller længere.

Det skal også, i modsætning til gaffeltrucken, kunne styres af dine normale bevægelser.Når du rækker din arm ud, skal exoskelettet altså følge automatisk – og øjeblikkeligt – efter, så det føles som en naturlig bevægelse. Du skal ikke sidde og styre ting med joystick og knapper.

Det er ikke nær så let at lave, som man skulle tro. I virkeligheden er det en slags robot, man skal have til at skygge sine egne bevægelser.

Problemet er bare, at bevægelser er ekstremt komplicerede. For eksempel rækker du ikke bare din arm ud. Du rækker den ud i en bestemt retning. Du bevæger den også med en bestemt fart – eller rettere du bevæger den sikkert med flere forskellige accelerationer.

Endelig kan du række en hånd ud til et bestemt sted med mange forskellige variationer af skulder-, albue- og håndledsstilling.

Alt sammen skal helst aflæses af robotten og gerne så hurtigt, at du ikke føler, at du kæmper mod en robot, der hele tiden gør noget, der er lidt forkert. Især fordi robotten jo skal være betydeligt stærkere end dig, hvis hele projektet skal have nogen nytteværdi.

Problemerne bliver endnu større, når man ønsker at lave det viste exoskelet, som firmaet Berkeley Bionics – der er udgået fra Berkeley universitetet i San Francisco – ønsker at gøre.

Det er nemlig beregnet til mennesker med lammelser fra lænden eller halsen og ned. Så ikke alene skal exoskelettet holde deres vægt. Det skal også holde balancen for dem og forstå signaler, der ikke nødvendigvis kommer fra deres lemmer.

Ikke desto mindre er det lykkedes for dem at lave et exoskelet, der kan tages på uden på tøjet i løbet af et par minutter. Det kan køre seks timer på en opladning og vejer omkring 20 kilo. Man kan lære at bruge det på få timer. Og så kan det altså få lamme til at rejse sig og gå.

Det forventes klar til genoptræningscentre i løbet af næste år, og omkring 2013 håber de at have en almindelig kommerciel model.

Pris: ca. 600.000 kroner. Se mere på berkeleybionics.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere