Af Aksel Brinck, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
De fleste danskere kender Rullemarie, Politiets fjernstyrede robot, der i årtier ufortøvende har nærmet sig mistænkelige tasker og pakker. Endnu i dag er robotter uden følelser og frygt, men der findes mange flere forskellige slags robotter, og de er blevet så kloge, at mange af dem kan klare sig mere eller mindre på egen hånd.
Nu sættes de også ind over for ildebrande og nedsmeltede atomkraftværker, og de udvælges til at ordne farlige jobs som at rense vindmøllevinger, skyde invasive dyr i koralrev, gå forrest i frontlinjen og inspicere dybtliggende rørføringer, hvor ethvert fornuftigt menneske ville få klaustrofobi efter 2 minutters svedig krabben sig frem.
Alle de nye opgaver har robotterne fået tildelt af den simple grund, at de nu kan meget mere end nogensinde før, og at vi mennesker af gode grunde helst vil undgå at bringe os selv i livsfarlige eller opslidende situationer.Teknisk set er det først og fremmest hurtigere elektronik, der er skyld i, at robotter kan udføre flere opgaver end tidligere.
Sensorer og processorer har nu nået en modenhed og hastighed, der gør det muligt at bygge moderne, fleksible robotter. Det er ikke længere nødvendigt at bygge alt op fra bunden. Der findes standardkomponenter, som er billige, og som kan kombineres og skabe nye funktioner.
Et australsk firma, HDR, har udviklet en robot-arm, der monteret på en lastbil kan mure et fleretagers hus op.Det har også sat skub i udviklingen, at ingeniører har udviklet software og algoritmer, der passer til robotter, og at denne viden udbredes gennem for eksempel tekniske universiteter. Endelig er overførselshastighederne gennem kabel og mobilnet steget voldsomt. Snart er det muligt at kommunikere med robotter –eller at lade dem kommunikere med hinanden – via det ekstremt hurtige 5G-mobilnet.
Droner er luftens robotter
På en messe i år blev en menneskelignende robot fra japanske NTT Docomo fremvist, og her blev dens bevægelser kontrolleret ned i mindste detalje ved hjælp af handsker, hjelm og andet udstyr på et menneske i kød og blod. Robotten kunne simpelt hen efterligne selv det mindste ryk med en finger.
Hermed er det muligt at sætte denne computer ind i for eksempel komplicerede og farlige situationer og få den til at løse problemer, som om det var et rigtigt menneske. Der skal bare være et stærkt mobilnet til at overføre bevægelsesinformationerne.
Allerede i 2001 blev der brugt robotter til at søge i ruinerne af World Trade Center i New York. Men i dag er robotter blevet så almindelige i forbindelse med redningsaktioner, at de har fået deres helt egen kategori. International kalder fagfolk de elektroniske hjælpere for SAR-robotter, hvor forkortelsen står for ”Search And Rescue”.
Ifølge det amerikanske center for SAR-robotter, CASAR, har der indtil dato været registreret robotter i store katastrofesituationer i 50 tilfælde.
Denne danske vindmøllerobot fra Rope Robotics kan køre rundt på vindmøllevinger. Her kan den undersøge overfladen – samt rense og male vingerne.Det klassiske eksempel er det havarerede, japanske atomkraftværk Daiichi i Fukushima, hvor flere forskellige robotter har været på umenneskeligt arbejde siden 2011 i de sammenstyrtede bygninger og først for nylig fandt frem til den sidste store klump af radioaktivt materiale. Men robotter blev også brugt ved jordskælvene i Haiti i 2010 og i Nepal i 2015.
De mest almindelige robotter ved katastrofer er dog droner eller UAV’er (Unmanned Aerial Vehicle), som de også kaldes. De kan vise levende billeder eller fotografere de ramte områder fra luften.
Oftest styres de af en operatør på jorden, men de kan også være mere eller mindre autonome og for eksempel opsøge varme områder, som de finder ved at blive udstyret med et kamera, der kan ”se” infrarød varmestråling.
På den måde kan de lokalisere mennesker under ruiner eller afsløre en brand. Følsomme mikrofoner kan opfatte nødråb og Wi-Fi-sensorer kan på et kort hos redningsmandskabet angive, hvor der er tændte mobiltelefoner.
Det nyeste er lydsensorer, der er så følsomme, at de kan scanne områder for hjerteslag eller åndedrætslyde, og de nyeste kemiske sensorer kan spore specifikke lugte. Pudsigt nok er alle disse teknologier – inklusive GPS – allerede i brug andre steder, for eksempel i mobiltelefoner. De bliver blot tilpasset og raffineret til UAV’er, der skal bruges til at spore mennesker, brande, kemikalier, gasser og andre ting.
Rangerbot sejler rundt i farvandet ved Great Barrier Reef øst for Australien, hvor den selv finder og skyder søstjerner, der er en trussel mod revet.Robotter der redder
Men et er at finde nødstedte og scanne områder fra luften. Noget andet er at lave undersøgelser på stedet og derefter løse en farlig situation. Her er der brug for robotter på jorden. Det er Japan og USA, der har de mest avancerede rednings- og katastrofe-robotter.
Redningshold fra begge lande deltog, efter at Japan blev ramt af både et jordskælv og en tsunami i 2011 – og da konsekvensen af rystelserne var en nedsmeltning af de japanske atomkraftværk.
Et japansk hold sendte en otte meter lang slangelignende robot udstyret med et kamera ind i det stærkt radioaktive katastrofeområde. Her ville et menneske i løbet af få minutter modtage en livstruende strålingsdosis.
Indago er en af verdens mest hårdføre droner. Den er udviklet af flyproducenten Lockheed Martin og giver overblik ved for eksempel ildebrande.Slangerobotten fra CMU Biorobotics Lab er udstyret med lysdioder forrest og kan bevæge sig ind gennem 15 cm smalle rør. Robotten snoer sig frem som en proptrækker, så videobillederne fra robotten bliver undervejs korrigeret af en specialfremstillet software.
Samme sted blev større robotter fra amerikanske Endeavour Robotics sendt ind i de kaotiske omgivelser. Med en lang arm kunne denne fjernstyrede robot både videofilme og flytte genstande, den stødte på, mens den rullede frem på sine larvefødder.
Oprydningen i Fukushima er endnu ikke afsluttet. I disse måneder arbejder japanske Hitachi og amerikanske General Electric på at udvikle ”muskelrobotter”, der kan nedbryde og fjerne værkets seks reaktorer, der vejer 800 ton. Betegnelsen skyldes seks hydrauliske fjedre, der i deres måde at arbejde på minder om kropsmuskulatur. Det er ikke muligt at benyttes traditionelle elmotorer og ubeskyttet elektronik inden i reaktorens kerne. Strålingen ville simpelt hen sætte elektronikken ud af drift.
På udkig i havet
Selv i havet har man de seneste år klaret nogle af de vanskeligste opgaver med robotter. De skal ikke kunne trække vejret og fryser aldrig. I nummer 11 sidste år skrev vi om en forsker-udviklet havdrone, der studerer isbjerge ved Grønland. Men også i forbindelse med jordskælvene i Haiti og Japan blev robotter brugt til at undersøge havbunden og genåbne sejlrender.
I Middelhavet har man brugt undervands-robotter til at lokalisere og redde badegæster, og en af disse fungerer nu som redningsfartøj i Det Ægæiske Hav ud for Tyrkiet. Havdronen kan sejle med 35 km/t. og fire mennesker kan koble sig fast til den.
Slangerobotten fra CMU Biorobotics Lab smyger sig ind igennem smalle rør i ødelagte atomkraftværker. Forrest omgiver lysdioder det indbyggede kamera.Monterer glaspartier
Robotterne tager ikke kun det beskidte arbejde under katastrofer, men også i det daglige arbejde for eksempel inden for byggeriet. Danske Wallmo har udviklet en robot, der kan hjælpe montøren med at fastgøre store glaspartier, så han får et bedre arbejdsmiljø. Ligeledes danske Robot at Work har lavet en robot, der kan fræse strukturer ind i en udvendig væg.
Mureren er også på vej til at få en hjælpende hånd – eller miste sit job. Australske Fastbrick Robotics har udviklet en robot, der kan mure et tre-etagers hus op på 72 timer.
Når først tingene er bygget, skal de også vedligeholdes. Noget af det mest nervepirrende er at hænge på en vindmøllevinge i 50 meters højde, mens man inspicerer, renser og maler. Så hvorfor ikke få en robot til det? Igen er det Danmark, der er længst fremme – med en løsning fra Rope Robotics, der fikser netop disse tre opgaver næsten helt på egen hånd. Så robotterne kommer – og først tager de det beskidte arbejde.
5 hårde opgaver
1 Militærrobotter: Rekognoscerer fjenden og terrænet – og vil med tiden deltage direkte i krigshandlinger.2 Inspektionsdroner: Droner, der i luften, i rørføringer og under vandet kan finde skader eller nødstedte.
3 Redningsrobotter: For eksempel undervandsdroner, der kan redde badegæster fra at drukne.
4 Byggerobotter: Maskiner, der overtager det hårde arbejde fra håndværkere og monterer vægge eller bygger mure med 3D-print og mursten.
5 Vedligeholdelsesrobotter: Bevægelige enheder med sensorer og værktøjer, så de for eksempel kan rense og male på utilgængelige steder.
Robotten Mini-Manbo fandt for nylig på det havarerede, japanske atomkraftværk Fukushima den sidste, resterende klump smeltet uran.