Home » Smart hjem » Når du tager på ferie tager robotterne fat
Når du tager på ferie tager robotterne fat

Når du tager på ferie tager robotterne fat

Share

Hvordan skal det dog skal gå med din stakkels bolig, når du er ude at rejse? Ingen grund til bekymring, med de her robotter er hjemmet i trygge hænder …

Hvad med haven, hvad med huset? Du kaster lige et sidste blik rundt, før du låser bag dig, men så tager du af sted uden at tøve. Du ved jo, at mange passer på dit hjem, for i dag er robotter af alle slags klar til at tage fat, når du forlader matriklen.
Med så mange effektive ferierobotter, der sørger for dit hus og hjem, mens du er væk, kan du uden problemer holde en god ferie!

Pas på haven i tørken

Hvad skal der ske med din stakkels græsplæne, der sidste år led alle tørkens kvaler? Du har garderet dig, for den klarer din Smart System vandingskontrol fra Gardena. Denne robot sprinkler din græsplæne og vander dine blomsterbede foruden dine hække og planter, når der er brug for det. Vandingscomputeren tilsluttes direkte til din udendørs vandhane og programmeres til at sørge for, at hver enkelt del af haven får den rette mængde vand på det rette tidspunkt.

Så denne sommer kommer du ikke hjem til en gul halmmark. Vil du være helt sikker, kan du ”plante” en Smart Sensor i jorden, der både kan måle jordfugtigheden, udetemperaturen og lysintensiteten. Brugen forudsætter dog en smart gateway, men den er inkluderet i alle mærkets Smart System startsæt. Vandingsrobotten Water Control Master kan fås til 900 kroner.

Se også:  Google Home + Google Home Mini [TEST]: Den nemme vej til et stemmestyret hjem

Hold øje med din dørklokke fra liggestolen

Alle, der nærmer sig din hoveddør, nærmer sig også din smarte dørklokke med full HD-kamera, bevægelsessensor og Wi-Fi-forbindelse til både smartphone og computer. Den smarte sag hedder Ring Smartphone dørklokke version 2, og enhver bevægelse inden for 180 grader aktiverer kameraet dag som nat og alt bliver samtidig registreret i skyen, så du kan følge med uanset, hvor i verden du befinder dig. Du kan også selv til enhver tid tænde kameraet, og se hvad der sker ved din dør, og om det er posten, naboen eller nogen, du slet ikke kender. Via din mobil kan du også både se og tale gennem dørklokken til dem, der ringer på.

Græsk Retzina i skyggen er bedre end græsslåning i solen

Nå ja, vand er jo godt. Problemet er bare, at når en græsplæne får både vand og sol, så gror den. Men det er der selvfølgelig også råd for med en populær Worx robotplæneklipper. En af de nyeste Worx-modeller hedder Landroid M WR141E og har fire knive monteret tæt på ydersiden, så maskinen klipper helt ud til kanten, og den kan bruge ACS ultralydsensorer til at undgå forhindringer.

Se også:  IKEA klar med smarte rullegardiner

Programmeringen sker via din smartphone, hvorfra du også kan holde øje med, hvad den laver og dirigere den rundt, men du kan også direkte tale instruktioner til den via stemmekontrol. Modellen kan passe op til 500 m2 plæne, og med sin særlige bioklip-teknologi holder robotten desuden mos i plænen nede.

Smart system passer på dit hjem

Vi lever jo i en verden, hvor tryghed er en vigtig del af vores hverdag. Derfor er det en god idé ikke bare at sikre dit hjem og dine ejendele, men også din feriesøvn. Com4tzone er et komplet danskudviklet boligsikringssystem, der sørger for, at dit hjem går i dvale, når du drager af sted, men automatisk vågner op og giver dig besked på din smartphone, hvis der ankommer ubudne gæster, opstår brand eller der er opstigende vand i kælderen – uanset hvor i verden, du befinder dig.

Der er også mulighed for intelligent lysstyring kontrolleret fra din smartphone eller efter programmering, tidspunkt og kalender. At Com4tzone-systemet også har en masse andre smarte funktioner (som for eksempel radon-måler, GPS-tracker mv.), som du kan have glæde af derhjemme også, er jo blot en fordel mere. Pris afhængig af enheder og udstyr i øvrigt.

TAGS
nytterobotter
robotter
smart home

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S