Home » RAM » Myter om hukommelse
Myter om hukommelse

Myter om hukommelse

Share

Det er aItid fristende at anskaffe det største og bedste ram-sæt, men hvor meget ram har man egentlig brug for?

Det er som regel relativt nemt at følge med i pc-komponenters levetid. Processorer får højere clockhastigheder, flere kerner og silicium i mindre størrelser; grafikkort får bedre clockhastigheder, flere transistorer og større kølere; og lager bliver større og billigere.

Hukommelse er endnu en komponent, der er under kostant udvikling: højere hastigheder og større mængder. Den herskende visdom siger, at tilføjelse af hurtigere og større mængder af hukommelse gør, at spil og applikationer kører hurtigere, men det er ikke altid tilfældet, og det er derfor, vi har undersøgt denne dunkle situation.

Hukommelsens landskab
Computerhukommelse kan deles op i to hovedtyper: ddr3 og ddr4. Ddr3 er den ældste, og den kom i 2007. Ddr4 er først for nylig blevet mainstream på Intels X99-platform i 2014.
De fungerer begge ud fra de samme principper – flashchips gemmer data, som computeren har brug for nu og her, men som går tabt, når de ikke længere gør nytte, eller når pc’en bliver slukket. Der knytter sig nogle hovedregler til den: Større mængder betyder, at man kan lagre flere data, og højere MHz-specifikationer gør, at hukommelsen kører hurtigere, således at data kommer ind og ud hurtigere.

AOD14_myter02

Forskellige lokationer på kanten af hver dimm forhindrer, at man kan installere en ddr3-stang (øverst) eller en ddr4-stang (nederst) på et ikkekompatibelt kort.

Forskellige lokationer på kanten af hver dimm forhindrer, at man kan installere en ddr3-stang (øverst) eller en ddr4-stang (nederst) på et ikkekompatibelt kort.

Den nyeste standard, ddr4, har flere fordele fremfor ddr3. Den kører ved en højere frekvens og kan derfor løse opgaver hurtigere. Ddr3’s clockhastighed ligger normalt mellem 1.333 MHz og 2.400 MHz, mens ddr4 ligger mellem 2.400 MHz og 3.200 MHz. Man kan råde bod på noget af forskellen med overclocking, men generelt er ddr4 hurtigere. Foruden større hastighed har den mere effektivt strømforbrug, og dens chips har dobbelt så mange interne hukommelsesblokke, hurtigere adgangstid og bedre dataoverførselstid.

Ddr3 og ddr4 arbejder med forskellige bundkort og chipsæt. Ddr3-hukommelse er kompatibel med stort set alle de bundkort og sokkeltyper, man kan få i dag, men ddr4-hukommelse er kun kompatibel med kort, der bruger Intels X99-chipsæt og LGA 2011-processorsokkel.

Ddr4 har imidlertid en ulempe, og den er øget latens. Nyere ddr4 2.133 MHz-hukommelse har et latenstal på CL15, hvilket betyder, at den bruger 14,06 ns til at gennemføre en læsning, mens ddr31.600 MHz-hukommelse læser på 13,75 ns. Det er en lillebitte margen, og ddr4 kompenserer for denne ulempe med sine generelt højere clockhastigheder. Hvis du alligevel vil være på sikker grund, skal du se på CAS-tal. De viser latensen. Jo mindre, desto bedre.

Uanset hvilken hukommelse du køber, skal du forholde dig til kanaler. Dual- og quadchannel-opsætninger er de mest populære. De forbedrer ydelsen ved at gøre det muligt for bundkort at bruge flere kanaler til at sende og modtage data samtidig og dermed forbedre båndbredden. Det er muligt at køre hukommelse i single-channel-tilstand, men du får en reduktion i ydelsen, hvis du kører en enkelt stang hukommelse i stedet for to eller fire.

AOD14_myter04

Chips, der bruger Intels Haswell-E-arkitektur, bruger LGA2011-soklen og  X99-chipsæt, og der er derfor support af ddr4.  Det er strålende, hvis man arbejder meget med kodning eller rendering, men det gør ingen forskel for gamere.

Chips, der bruger Intels Haswell-E-arkitektur, bruger LGA2011-soklen og X99-chipsæt, og der er derfor support af ddr4.
Det er strålende, hvis man arbejder meget med kodning eller rendering, men det gør ingen forskel for gamere.

Det foranderlige pc-landskab
Forskellen i specificationer betyder, at priserne varierer voldsomt. De billigste 16 GB ddr3-kit, der består at to 8 GB-stænger, koster i øjeblikket omkring 6-700 kroner, men de dyreste kan løbe op i mere end tre gange så meget. Det samme gælder for ddr4, hvor dual- og quadchannel-kits også varierer gevaldigt, når det gælder prisen. Men de har én ting til fælles: De vil altid være dyrere end ddr3-versionerne. Producenterne hævder, at de højere hastigheder og bedre funktioner hos de dyre kits har en dramatisk indflydelse på pc’ens ydelse, men vi er ikke ganske sikre – derfor har vi arrangeret nogle testmaskiner, så vi kan finde ud af, hvor megen hukommelse man faktisk har brug for.

Se også:  Ram-klodser falder i pris - sådan gør du de bedste køb

Begge vores maskiner bruger MSI-bundkort, der bliver leveret af Overclockers UK. Den ene bruger Intels Z79-chipsæt med en Core i7-4770K-processor, mens den anden er en X99-maskine med en Core i7-5820K-chip. Begge maskiner bruger operativsystemer, der er installeret på et Samsung 850 Evo-ssd, og de bruger begge et Nvidia GeForce GTX 980-grafikkort.

Vi har allerede nævnt de forskellige processorer og chipsæts, der arbejder sammen med ddr3 og ddr4, men valget af komponenter beror ikke blot på at sikre sig, at det nye udstyr er kompatibelt på papiret. Intels Haswell-arkitektur ligger bag hovedparten af firmaets aktuelle desktopprocessorer, og det var første gang, man inkluderede indbygget support af dualchannel-hukommelse med op til 32 GB ram. Den bliver brugt til chips, der rækker fra billige Celeron og Pentium til de kostbare Core i5 og Core i7, og disse Haswell-chips sidder alle på LGA1150-soklen.

De fleste Haswell-baserede processorer følger med de bundkort, der har Intels H87-, Z97- og Z87-chipsæt. Når det gælder hukommelsessupport, er de alle imponerende: De håndterer fire slots, der tager sig af to sæt dualchannel-hukommelse, og de fleste ATX-kort i fuld størrelse understøtter også 32 GB eller 64 GB hukommelse ved høje hastigheder.

X99-chipsættet introducerede ddr4 til det (dyre) mainstreammarked og har givet os større clockhastigheder og bedre strømeffektivitet, men samtidig er latensen blev øget.

X99-chipsættet introducerede ddr4 til det (dyre) mainstreammarked og har givet os større clockhastigheder og bedre strømeffektivitet, men samtidig er latensen blev øget.

MikeIntel har yderligere udviklet sin arkitektur med Haswell-E. Chips, der bruger dette system, bruger også LGA2011-soklen og X99-chipsættet, og det betyder, at der er support af ddr4 og dermed også af hurtigere quadchannel-hukommelse i sammenligning med ddr3.

AMD’s processorer og APU’er bruger i stedet Piledriver-arkitekturen. Dens egen hukommelsescontroller fik et fartboost i forhold til den forrige generation af AMD-hardware, men hukommelsessupporten er alligevel stadig ikke så god på denne side af hegnet. Alle AMD’s aktuelle chips understøtter ddr3-hukommelse, men nogle af dem er begrænset til 1.600 MHz- eller 1.866 MHz-hukommelse, mens kun nogle få af dem når op på 2.133MHz. Ligesom Intel understøtter disse kort dualchannel-hukommelse.

Glem ikke bundkortet
Det er ikke kun pc-udstyr som processorer og chipsæt, der skal ses efter, før man investerer i ny hukommelse – bundkort er også en afgørende faktor. Man skal huske at sikre sig, at kortet har det rette antal slots, og man skal også tjekke, hvad det kan håndtere, når det gælder mængden af hukommelse og dens hastighed. Det duer ikke at investere et par tusinde kroner på noget, der kan klare 32 GB og 3.000 MHz, hvis bundkortet ikke kan komme højere end 16 GB og 2.666 MHz.

Man skal altså have styr på nuancerne, men i alt væsentligt er hukommelseslandskabet opmuntrende. Uanset hvilken type processor, chipsæt eller bundkort man vælger, kan man udstyre en maskine med masser af fremragende hukommelse, der kører med en fornuftig hastighed. Det er godt for den, der selv bygger sin pc, men det er ikke nødvendigvis glædeligt for firmaer, der satser på at sælge dyre maskiner i topklassen.

Se også:  Ram [STORTEST]: Få fart over feltet med den bedste ram til gaming

Den kommende udvikling hos Intel og AMD kan kun forbedre situationen. Intels næste arkitektur, Skylake, kommer til at understøtte ddr4 på alle foretagendets fuldfede desktop-chips – men den bliver også bagudkompatibel med ddr3, og det giver os en overdådig mængde alsidighed. Vi forventer også at se forbedringer af hukommelsescontrolleren og understøttelse af større mængder af hukommelse, der kører ved hurtigere hastigheder.

AMD sover heller ikke i timen. Firmaets næste rigtige desktop-arkitektur hedder Zen, og den omfatter fuld ddr4-support, der skal bringe AMD’s chips op på siden af Intel.

DDR3-hukommelse: er den god?
Det første sæt ddr3-benchmarks, vi fyrede op under, var PC Mark 8’s Home, Creative og Work – en testtrio, der simulerer den type lav-intensive opgaver, som finder sted på mange systemer, fra webbrowsing og videochat til tekstbehandling og regneark.

Vores første test omfattede en ddr3-bundskraber: 8 GB ram med en clockfrekvens på 1.333 MHz. Med den konfiguration leverede maskinen scorer på 5.170, 6.794 og 5.234 point i testene Home, Creative og Work – men med 8 GB/1.600 MHz-hukommelse blev scorerne knap nok forbedret: Creative steg kun til 6.852.

Der var ikke engang nogen større forskel i disse test, da vi installerede 16 GB/1.866 MHz-hukommelse: I disse tre test scorede maskinen 5.270, 6.961 og 2.525. Det største spring kom i Creative-testen, og det antyder, at mere hukommelse hjælper med fotoredigering og andre komplicerede opgaver, men det er ikke nogen skelsættende stigning i ydelse.

Vi så tilsvarende beskedne gevinster i andre fotorelaterede applikationer. Gigapan Stitch sammenknytter en gruppe fotos, og det tog 4 minutter og 12 sekunder, før vores testbillede var færdigt, i en maskine med 8 GB/1.333 MHz-hukommelse – men det gav kun en forbedring på 11 sekunder, da vi fordoblede rammen og skruede hastigheden op til 1.866 MHz.

Andre applikationstest viste tilsvarende beskedne fremskridt. En Cinebench R15 cpu-test med to stænger på 4 GB/1.600 MHz gav resultatet 703; da vi fordoblede hukommelsen og øgede dens hastighed til 1.866 MHz, steg dette tal kun til 751. Vi opnåede kun store forbedringer i nogle få benchmarks, da vi kørte ddr3-test. I PC Mark Vantage scorede vores 8 GB/1.600 MHz-maskine 18.313 point, men en fordobling af hukommelsen og kørsel på 1.866 MHz forbedrede dette resultat med næsten 3.000 points – en markant stigning.

Uanset om man har ddr3 eller ddr4, gør større eller hurtigere hukommelse ingen større forskel i Bioshock Infinite.

Vores teoretiske tests viser altså, at forbedring af mængden af hukommelsen og dens hastighed gør en forskel, men at disse gevinster i det store og hele ikke slår igennem i praksis.
I SiSoft Sandras multi-threadede båndbreddetest scorede vores opsætning med 2 x 4 GB/1.333 MHz 16,57 GB/s, men fordobling af hukommelsen og forbedring af dens hastighed til 1.866 MHz bragte resultatet op på 23,33 GB/s. Der var et pænt spring i single-threadet båndbredde, og cache-båndbredde blev også forbedret markant, når der blev tilføjet hurtigere hukommelse i større mængder.

Springet fra dualchannel- til quadchannel-hukommelse har ofte ikke den store betydning for vores applikationstests. I Cinebench R15’s OpenGL-testscorede en maskine med to stænger 4 GB/1.600 111 fps, og denne score sprang først til 117 fps, da vi installerede fire stænger 4 GB/1.600 MHz.
Det viser sig altså, at når man kører applikationer med ddr3, er forskellen mellem langsom og hurtig hukommelse ofte ikke særlig stor – og så længe man har 8 GB hukommelse installeret, vil man have nok til at få sagerne ordnet i realistiske situationer.

Der indtraf en mærkbar forskel i ydelsen mellem vores maskine med 1.333 MHz- og 1.600 MHz-hukommelse installeret, men så snart vi kom over 1.600 MHz, begyndte forskellen mellem forskellige hukommelseshastigheder hurtigt at snævre sig ind. Vi kørte GeekBenchs enkeltkerne-benchmark på 1.600 MHz-hukommelse og engang til på 2.800 MHz-hukommelse, men resultatet blev kun forbedret med omkring 100 point.

Disse benchmarks demonstrerer, at man kan opnå en bedre ydelse ved at installere mere hukommelse med hurtigere hastighed, men forbedringerne er kun mærkbare ved tunge applikationer. For de fleste af os vil 8 GB eller 16 GB 1.866 MHz-hukommelse være mere end nok.

Metro: Last Light var den eneste ddr3-gamingtest, der virkelig nød godt af mere hukommelse.

Metro: Last Light var den eneste ddr3-gamingtest, der virkelig nød godt af mere hukommelse.

DDR3 og gaming
Vi testede en række forskellige spil på vores ddr3-maskine, men oplevede kun sporadiske forbedringer. I Metro: Last Light i en maskine med to stænger 4 GB/1.333 MHz, fik vi et gennemsnit på 126 fps, men en opgradering til et par dimm’er på 8 GB/1.866 MHz resulterede i 144 fps.

I både Bioshock Infinite og Batman: Arkham Origins var forbedringerne dog langt mindre imponerende – ganske få frames bedre i testen af minimal framerate og kun en forbedring på 2 fps i det gennemsnitlige framerate-resultat.

Der var heller ikke nogen større forskel i nogen af vores Unigine Heaven 4.0-test. I alle vores ddr3-test – der strakte sig fra et system med to stænger 4 GB/1.333 MHz til en maskine med fire dimm’er på 8 GB/1.600 MHz – lå benchmark’ens gennemsnitlige framerate mellem 63,4 fps og 66,8 fps. Disse konfigurationer ændrede sig heller ikke meget i 3D Marks Fire Strike-test: I den samme række af hukommelsesopsætninger bevægede vores resultater sig kun mellem 11.607 point og 11.635 point.

AOD14_myter10

Vi brugte bundkortene Z97 (øverst) og X99 (nederst) fra MSI til vores benchmarks.

Vi brugte bundkortene Z97 (øverst) og X99 (nederst) fra MSI til vores benchmarks.

DDR4-forskellen
Nyere ddr4-hukommelse arbejder med hurtigere hastigheder, bedre kanalsupport og Intels nyeste chipsæt og controller, og derfor forventede vi, at vores test ville vise større forskelle i ydelsen.
Imidlertid syntes vores indledende test at følge den linje, der allerede var lagt med vores ældre ddr3-blokke. I cpu-testen Cinebench R15 scorede en maskine med to 2.400 MHz-stænger på 4 GV 1.143 point – men da vi fordoblede hukommelsen og øgede dens hastighed til 3.000 MHz, steg scoren kun til 1.190 point.

Vi konstaterede tilsvarende tendenser i vores X264-videokodningstest. Vores mere beskedne maskine kørte de to første test ved 205 fps og 68 fps, men da vi øgede hukommelsens hastighed til 3.300 MHz, bevægede disse resultater sig kun fremad til 211 fps og 73 fps – ikke noget spring, der vil betyde alverden i den virkelige verden.

Gigapan Stitchs fotoredigeringsværktøj viste kun et par sekunders forbedring i hukommelseshastighed, og Geekbench udviste lignende gevinster: Vores første ddr4-maskine scorede 22.165 point, men en fordobling af hukommelsen til 8 GB ved 2.666 MHz gav kun en stigning til 22.849.

Det er en skam, fordi teoretiske test viste, at forbedrede hastigheder og mængde faktisk gør en forskel. Med to 2.400 Mhz-stænger på 4 GB installeret leverede vores maskine 15 GB/s og 28,58 GB/s single- og multi-threadet båndbredde, og disse tal steg til 17 GB/s og 32 GB/s med de samme stænger sat til en clockfrekvens på 3.300 MHz.
Disse benchmarks illustrerede, hvordan ddr4 håndterer quad-channel og større mængder hukommelse: Vores maskine med to 8 GB-stænger leverede nok 32 GB/s multi-threadet båndbredde, men en fordobling af hukommelsen skubbede tallet op på 45 GB/s.

Quadchannel gav imponerende tal i alle vores benchmarks, men disse tal blev ikke overført til test i den virkelige verden. Derfor vil vi mene, at – det ikke er nogen afgørende tilføjelse til pc’en, medmindre man er opsat på at købe et Haswell-E-system, der skal køre intensive arbejdsapplikationer eller de mest krævende spil.

DDR4 og gaming
Vi så et stort spring i kun én af vores gaming-benchmarks, Metro: Last Light, da vi testede med ddr3. Imidlertid viste det sig, at opdateret dd4-hukommelse var endnu mindre dramatisk. En forbedring af hukommelsens mængde og hastighed fik resultaterne i Metro: Last Light til at stige med blot et par frames, og vores største forbedring i Bioshock Infinite og Batman gav også stigninger på en frame eller to, uanset mængden og hastigheden af ddr4.

Vi lader Unigine Heaven få det sidste ord. Vores maskine viste et gennemsnit på 62,7 fps med to 2.400-stænger på 4 GB, men der kom kun en stigning på 64,2 fps, da vi installerede fire 2.666 MHz-dimmer på 8 GB.

Der er ingen tvivl om den rene, rå hastighed hos ddr4, men som det i øjeblikket ser ud, navnlig i forbindelse med gaming, er enhver 8 GB dual- eller quadchannel-konfiguration tilstrækkelig. Hukommelsen er simpelthen ikke flaskehalsen i gaming. Processorer og grafikkort er de komponenter, der kan hæmme ens framerates.
Hvilken hukommelse har du brug for i Really Need?

Det er fristende at købe det hurtigste og største hukommelsessæt, man har råd til, når man skal samle en ny computer, men som mange af vores benchmarks viser, er det faktisk en unødvendig ekstravagance at sigte på det dyreste, når det gælder hukommelse.

Det samme gælder, uanset om man vælger ddr3 eller ddr4. En passende mængde såsom 8 GB eller 16 GB, der kører ved en fornuftig hastighed, vil være nok til at klare de fleste opgaver, uanset om det drejer sig om arbejde eller gaming.

Vist opnår man fordele, når man køber store og hurtige sager, men de vil være mindre udtalte. Det er derfor kun pengene værd at satse på dette udstyr, hvis man for alvor er en entusiast, der vilhave de bedste dele, der findes, eller hvis man kører usædvanlig krævende software og har brug for at vride hver eneste smule ydelse ud af maskinen.

Quadchannel-sæt er glimrende, hvis man bruger applikationer, der for alvor kan drage nytte af ddr4’s forbedrede arkitektur såsom kodning og rendering – men de fleste mennesker vil ikke mærke fordelen. Det er derfor ikke overraskende, at man kun finder den i de dyre X99-baserede cpu’er.

De fleste mennesker har ingen grund til at betale for det bedste udstyr, der findes, og det er bestemt ikke nogen dårlig ting. Udviklingen inden for hukommelse, processor og chipsæt har udjævnet forskellene, og det betyder, at der er én komponent mindre at bekymre sig om, når man skal samle en ny pc.

Hukommelse og æstetik

Ram-producenter prøver at sælge dyrt udstyr på baggrund af dets størrelse eller hastighed, men det er ikke den eneste fordel, der er ved at punge ud til et sæt dyre dimm’er. Mange af dem er designet, så de ser bedre ud end billigere udgaver.

Corsairs Dominator Platinum-serie befinder sig øverst i firmaets produkthierarki, og nogle af dens vigtigste egenskaber drejer sig om udseendet. Corsair praler af sit industrielle design og LED-belysning – man kan opgradere den øverste metalbøjle på forskellige måder, LED’erne kan skiftes ud, og boksen har et flot ventilatorsæt, der kan sidde oven på stængerne og give ekstra køling.

Dyre hukommelsessæt som disse har ikke kun æstetiske fordele – Corsairs Dominator Platinum-chips er håndsorterede, har forbedret overvågningshardware og bedre kølere. Men det lader sig ikke nægte, at det visuelle spiller en rolle, når det gælder hukommelse i den dyre ende.

Andre producenter har tilsvarende herligheder. Crucials Ballistix-hukommelsesstænger har fikse integrerede aluminiumskølere og integrerede varmesensorer, og Kingstons HyperX Predator- og Beast-produkter ser flotte ud, men bliver specifikt valgt, fordi man vil have den bedste ydelse.

Udstyr af denne art giver os praktiske og visuelle forbedringer, men de er ikke altid nødvendige. Hvis man bygger en maskine i mellemklassen eller vil samle en pc uden et vindue i kabinettet, er det penge ud af vinduet.

Crucials Ballistix-hukommelsesstænger (øverst) og Kingstons HyperX Beast (nederst) kan andet end at se godt ud.

Crucials Ballistix-hukommelsesstænger (øverst) og Kingstons HyperX Beast (nederst) kan andet end at se godt ud.

Pentium, Celeron og APU’er: Hukommelse til en billig pc

Vores test har undersøgt virkningen af forskellig hukommelse på maskiner i den høje ende. Men hvis man vil bygge en billig maskine, bør man tænke sig grundigt om.

For det første skal man ikke bruge penge på et dyrt og hurtigt hukommelsessæt, hvis man vil konstruere en pc, der bygger på en af Intels Haswell-baserede Celeron- eller Pentium-chips, for de fleste af dem understøtter kun ddr3, som kører ved 1.333 MHz. Det er langsomt nok til at slå igennem i mange benchmarks, men på en billig maskine vil man næppe køre applikationer af den type, der lider under langsomme hastigheder.

Glem alt om dyr hukommelse, hvis du kører en A10-7850K eller en Pentium K.

Glem alt om dyr hukommelse, hvis du kører en A10-7850K eller en Pentium K.

AMD’s apu’er har det bedre med hurtigere hukommelse, men man skal være opmærksomhed på hastighederne. Et par af de billigste dele håndterer kun ddr3 på 1.333 MHz eller 1.600 MHz, men de fleste kan understøtte 1.866 MHz-stænger. Det samme gælder på cpu-siden, hvor FX-chips som regel understøtter 1.866 MHz-dele.

Der en anden vigtig betragtning, når man samler en billig maskine: bundkortet. Billige kort understøtter ofte ikke de ekstreme hastigheder, som dyrere komponenter kan levere, og mange – navnlig ved mindre kabinetter – har kun to slots i stedet for fire. Det er fint nok, hvis man laver et system, som man ikke har tænkt sig at opgradere, men det kan vise sig at være en begrænsning, hvis man senere vil tilføje mere hukommelse.

 


TAGS
hukommelse
Memory
myter
Ram

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S