Home » Mus » Musesmerter er en folkesygdom
Musesmerter er en folkesygdom

Musesmerter er en folkesygdom

Share

For meget og forkert computerarbejde betyder, at danskere i stort tal plages af musesmerter. Mere end hver anden har haft gener eller smerter efter computerarbejdet, og dermed nærmer musesmerter sig en moderne folkesygdom.

Danskerne plages i stort tal af smerter som følge af computerarbejde. Det viser en ny undersøgelse fra analysebureauet Userneeds foretaget på vegne af Contour Design.

1.000 danskere er blevet spurgt om deres erfaringer med musesmerter, og hele 58 procent svarer, at de har oplevet smerter eller andre gener efter computerarbejde. Heraf har 70 procent haft smerter inden for det seneste år.

Musesmerter er et helt uberørt område i den internationale forskning, men det skal en dansk forskergruppe nu rette op på. Et forskningsprojekt ved Aalborg Universitet skal som det første af sin slags i verden undersøge, hvad der sker i musklerne og smertesystemet, når musesmerter opstår, og hvorfor nogle smerter udvikler sig til kroniske skader.

”Vi ved ikke nok om, hvordan musesmerter opstår på et klinisk plan, men er smerterne først opstået, kan de være langvarige og svære at behandle,” siger leder af projektet professor Lars Arendt-Nielsen, og uddyber:

”Analyser har vist en sammenhæng mellem mængden af computerarbejde og smerternes varighed og styrke, men vi ved nu, at variation i den måde musklerne arbejder på og den overfølsomhed, der opstår i smertesystemet, også har betydning.”

[pt id=’2005228′ size=’large’ link=’file’]

 

I fremtiden vil der komme endnu flere jobs, hvor man sidder stille foran computeren, og derfor forudser Lars Arendt-Nielsen, at omfanget af musesmerter vil stige. Den tendens bekræfter adm. direktør Preben Bitsch fra Contour Design, der udvikler ergonomiske mus:

”Vi har i mange år arbejdet tæt sammen med danske virksomheder, der satser på forebyggelse. Der er stadig mange, der ignorerer problemet, men vi noterer os med glæde, at flere og flere efterspørger rådgivning om korrekt indretning af arbejdspladsen.”

Lars Arendt-Nielsen giver følgende råd med på vejen: ”Sidder du meget ved en computer, skal du variere den måde, musklerne arbejder på, og du skal være opmærksom på de signaler, du modtager fra smertesystemet. Smertesystemet er den vigtigste alarmklokke, du har.”


TAGS
Contour Design
Musesmerter

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S