Home » Stationær computer » Musens historie
Musens historie

Musens historie

Share

Musen har været en loyal tjener for pc-brugere i årtier,
men vil nye teknologier pensionere den? Vi ser fakta i øjnene.

Livet starter ved de fyrre, siger de. Med alle de erfaringer, burde vi være sundere, rigere og klogere end, for eksempel, i tyverne. Men for den ydmyge pc-mus – en opfindelse, der vinkede farvel til trediverne sidste år – holder det gamle ordsprog måske ikke. Takket være ændringerne i hvordan vi bruger og kommunikerer med computere, er musen måske på vej mod pension. Bare se på Microsofts investering i berøringsbaserede teknologier. Snart peger vi måske i stedet for at klikke.

Er det så en god ide at prøve at flytte sig væk fra musen? Trods alt er musen et design, der virker, og at bruge en mus til at navigere rundt på computeren føles så naturligt for de fleste af os som at holde en kuglepen for at skrive et brev. Når det kommer til brugervenlighed og hastighed, er musen konge. Tilbage i 1954 forskede psykologen Paul Fitts i, hvordan man kan måle eksakte bevægelser. Den forskning dannede senere grundlaget til Fitts lov.

Kort fortalt går Fitts lov ud på at forudsige, hvor lang tid det tager at flytte til et målområde på skærmen, under hensyntagen til hvor langt der skal flyttes, og hvor stort målområdet er. En god analogi for at forstå Fitts lov er at forestille sig en kørebane. Loven måler ikke kun hastigheden, hvormed bevægelsen sker (hvor hurtigt bilen går fra 0 til 100 km/t), men også den nøjagtighed, som den endelige destination nås med (hvordan bilen navigerer uden om trafikkegler og forhåbentlig ikke rammer dem).

Siden sin fødsel i 1968 har musen konsekvent scoret højere i Fitts lovs test end andre pegeredskaber. Næsten ethvert program, der bruges i dag, bruger musen som den primære kontrolmekaniske. Fra børnevenlige tegneprogrammer til de mest robuste programmeringsværktøjer er den ydmyge mus den regerende konge af indlæsning.

Forandringens kolde vinde

Men ikke alle er overbeviste. Nej-sigerne inkluderer Stephen Prentice fra Gartner Group – og han går efter musens hovede. “Musen er fin, når man sidder ved en computer, men til hjemmeunderholdning eller til arbejde på en notebook, der duer den ikke længere,” sagde Prentice til BBC sidste år. Hans hovedpointe er, at mens den grundlæggende udformning af en pc er forblevet den samme i en generation, så skifter standarderne nu.

Selve definitionen af en computer ændrer sig: Du kunne have en berøringsfølsom væg i entreen, der kontrollerer lys, gardiner og musikanlægget i dit hus, eller en alt-i-en trykstyret pc såsom Asus Eee Top til brug i familiens fællesområder. Endog din bil vil på et tidspunkt få en indbyggget computer i instrumentbrættet, og nye modeller fra HP – såsom TX2 TouchSmart notebook’en – understøtter fingerbevægelser som for eksempel glidende berøringer for at gennemse et slideshow og et knips for at ændre lydstyrken. Det er sandt, at computeren forandrer sig, og firmaer som Logitech, Microsoft, Kensington og Razer bliver måske nødt til at opfinde nye musedesign for at følge med.

Musen der brølede

Dr. Douglas Engelbart opfandt den første mus – et klodset og upræcist apparat – mens han arbejdede som psykolog ved Ohio State University. Bill English, som også arbejdede ved Stanford Research Institute (SRI), døbte apparatet mus ganske enkelt, fordi den havde en lang hale. I 1970’erne opfandt English musekuglen, som blev brugt i mus gennem de næste to årtier.

Se også:  Contour Unimouse [TEST]: Enestående ergonomisk mus

I 1982 udsendte Logitech deres første mus (P4’eren), mens Microsoft kom med en lignende ‘kuglemus’ samme år. Denne ‘musens mørke middelalder’ var spækket med problemer: Musekuglen sad nemt fast og tærede hurtigt, hvilket førte til dårlig præcision og hyppige rensninger. I 1999 ændrede Microsoft på alt det, da de udgav den første optiske mus, som en gang for alle lagde låg på den frustrerende muserengøring. I 2003 kom Kensington med både en optisk trackball mus og så en af de første udgaver af trådløse mus, som var endnu et stort skridt for teknologien.

[pt id=’2002964′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Razer-designere bruger kompleks CAD software til at skabe deres designs til spillemus.”‘]

Razer-designere bruger kompleks CAD software til at skabe deres designs til spillemus.

Den nyligste store udvikling i musens evolution har været skiftet fra en optisk sensor – som bruger almindeligt lys – til en lasersensor. “Laseren minder om den LED-baserede optiske mus på den måde, at der er en optisk sensor, der tager billeder af overfladen,” siger Erik Charlton, en product manager hos Logitech. “Begge typer mus bruger lys og har kameraer, der fortolker lyset, når det reflekteres tilbage fra overfladen. Laser er dog i stand til at fange flere detaljer af overfladen på grund af dens sammenhængende natur, hvorimod LED-lys har en anden bølgelænge, som ikke kan fange så mange detaljer. Resultatet er, at laser forbedrer musens tracking-evner 20 gange. Laser [mus] virker på overflader, hvor LED-baserede optiske mus har det med at fejle.”

En lys fremtid

Ifølge Ralf Groene, Microsoft Hardwares Industrial Design Manager, vil musen forandre sig i de nærmeste år og afføde nye produkter, som for eksempel mus designet alene til udviklingsopgaver, modeller til at fjernstyre underholdningsapparater i den anden ende af stuen og mus til spillere, der skal have en stor mængde knapper og kontakter. “Mus er evolveret fra en standardform, der passer alle, til en række af produkter, der specialiserer i at opfylde bestemte behov,” siger Groene. “Musens fortsatte succes kommer fra dens alsidighed og fleksibilitet.”

Bill Rathbone, Product Manager hos Kensington, talte med os om nogle interessante nye tendenser i museudviklingen. En er, at den midterste museknap har fået et nyt liv i nogle programmer. I Firefox, for eksempel, bliver den ikke længere brugt til at scrolle. Istedet bliver midterknappen brugt til en række af funktioner, blandt andet til at klikke på et faneblad for at lukke det, klikke på et link for at åbne det i et faneblad og til – sammen med kontrolknapper – at ændre tekststørrelse i browseren. Disse handlinger peger på en ny tendens, hvor ekstra knapper vil svare til meget specifikke egenskaber i visse programmer. Rodriguez påpeger, at i nogle udviklingsprogrammer er museknapper omprogrammeret, så de kan bruges til at vælge en linie på en vertikal eller horisontal akse. En anden mulighed er inerti, hvor en museknap berøres let for en funktion og trykkes hårdt for en anden.

Robert Krakoff, Præsident for spilmusproducenten Razer, er også positiv, når det kommer til musens fremtid: “Med udvidede 16bit processorer, 64kB hukommelse, 5.600dpi sensorchips og controllere, der er lynende hurtige, kan nutidens mus’ printplade måle sig med en hvilken som helst militær eller medicinsk processor.

Berøringsstyring bliver allerede brugt på Apples iPhone og T-Mobile G1, og det vil blive endnu mere almindeligt på notebookcomputere. Men, som Fitts lov demonstrerer, så er musen stadig det mest nøjagtige kontrolapparat.

Logitech tror, at ‘musebevægelser’ vil blive mere almindelige end berøringsbaserede bevægelser. Ideen er allerede spiret i Windows 7, hvor ‘Aero Flick’ bevægelsen kan bruges til at skjule et vindue. Du kan også ryste musen hurtigt, mens du holder på et vindue, for at minimere det. Andre bevægelser kunne involvere at bevæge markøren mod højre for at skanne gennem en billedfremvisning, tegne en cirkel for at åbne et bestemt program og at holde en tast nede og flytte musen op og ned for at ændre lydstyrken.

Se også:  Logitech MX Master 3 + MX Keys [TEST]: Suverænt makkerpar

Museproblemer

Selvfølgelig er ikke alle lige overbeviste om, at musen vil fortsætte sit enevælde, bare fordi den har gjort det de sidste årtier. Udviklingen inden for hardware gør det allerede hårdere for musen at følge med. En stor udfordring de næste par år vil være introduktionen af skærme med meget høj opløsning, hvor musen måske skal kæmpe for at forblive et brugbart input-værktøj.

Når en typisk monitor kører ved 120Hz eller mere og omkring 170dpi i opløsning (som den ekstreme klarhed i Sony Digital Reader eller Amazon Kindle instrumenterne), vil en mus måske pludselig være upræcis: Markøren vil blive for lille, bevægelser ved så høje opløsninger vil blive svære at holde øje med, og finjusteringer med håndleddet vil kræve, at musen skanner med en meget højere sensorfrekvens. Faktisk kunne denne udvikling blive starten på enden for musen, da disse følsomme pc’er vil kræve alternative input såsom tale, berøring eller en pen.

Det forklarer også, hvorfor der ikke er en trackball på digitale ebook-læsere; musebevægelserne ville blive alt for dramatiske og svære at følge.

En anden hård virkelighed for musen er, at engang i fremtiden (Razers Krakoff vurderer, at det kan blive inden for 10 til 15 år), vil computere blive til ‘tænkende maskiner’ som ikke behøver at blive styret så præcist. I udviklingsarbejde vil software måske kun behøve keyboardinput eller talegenkendelse for at forklare det generelle mål eller skitsere en opgave, og så vil computeren selv kunne foretage de præcise opmålinger. Denne tendens er allerede ved at vise sig i billedredigering med Web 2.0 værktøj såsom Picnik (www.picnik.com) og Snapfish, som bruger avancerede filtre på serverne for at ændre fine detaljer i højtopløste billeder med minimalt input fra brugeren.

Det står klart, at hvis computeren bliver smartere, enheder med berøringsfølsomme skærme bliver mere udbredte og mobiltelefoner modsvarer processorkraften fra notebooks, så vil musen, som vi kender den, måske kun vare et årti eller to til. Men det er ikke noget, vi behøver at bekymre os om endnu, for musen bruges stadig til at styre 95 procent af alle computerfunktioner (i hvert fald ifølge Bill Gates estimater). Så i det usandsynlige tilfælde, at du er en mus og læser dette, så bare rolig. Vi sender dig ikke til den store ostefabrik i himlen endnu. Du skal dog ikke sætte dig alt for godt til rette.

[pt id=’2002971′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Logitech laver cirka 94 millioner mus hvert år i fabrikker som denne.”‘]

Logitech laver cirka 94 millioner mus hvert år i fabrikker som denne.

1982

[pt id=’2002965′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Logitech P4-musen fra 1982 var svær at bruge og ikke ligefrem ergonomisk. Det var dog stadig bedre end kun at bruge tastatur.”‘]

Logitech P4-musen fra 1982 var svær at bruge og ikke ligefrem ergonomisk. Det var dog stadig bedre end kun at bruge tastatur.

1983

[pt id=’2002993′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Denne årgangsmus fra Microsoft fra 1983 blev kaldt ‘kuglemusen’. I ’80’erne og ’90’erne skulle kuglemus renses ofte.”‘]

Denne årgangsmus fra Microsoft fra 1983 blev kaldt 'kuglemusen'. I '80'erne og '90'erne skulle kuglemus renses ofte.

1996

[pt id=’2002967′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”1996 IntelliMouse fra Microsoft var så populær i 1990’erne at det var svært at finde andre modeller især i store firmaer.”‘]

1996 IntelliMouse fra Microsoft var så populær i 1990'erne, at det var svært at finde andre modeller, især i store firmaer.

2004

[pt id=’2002968′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”I 2004 kom Logitech med deres første lasermus. MX1000 brugte højopløste sensorer til at oversætte præcise musebevægelser.”‘]

I 2004 kom Logitech med deres første lasermus. MX1000 brugte højopløste sensorer til at oversætte præcise musebevægelser.

2006

[pt id=’2002969′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Razer udgav DeathAdder-musen i 2006 hvor de fandt en niche blandt spillere som efterspurgte præcis kontrol i first-person-shooter spil – og også et lidt sejt design.”‘]

Razer udgav DeathAdder-musen i 2006, hvor de fandt en niche blandt spillere, som efterspurgte præcis kontrol i first-person-shooter spil - og også et lidt sejt design.

2007

[pt id=’2002970′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”2007-udgivelsen af Logitech Air Mouse var en kritisk milepæl: Det er den første mus designet specifikt til brug med medieafspillere i stuen.”‘]

2007-udgivelsen af Logitech Air Mouse var en kritisk milepæl: Det er den første mus designet specifikt til brug med medieafspillere i stuen.

Processen med at designe og lave en mus er mere kompleks end den måske ser ud. Faktisk siger Kensington (det eneste firma der var villig til at dele detaljerne omkring designprossen), at musen er en af de mest komplekse gadgets at designe, fordi processorkraften inde i hardwaren, sensorerne, de ergonomiske faktorer, hardwaremulighederne og driversoftwaren alt sammen skal hænge sammen.

Design af musen

[pt id=’2002972′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Først laver designerne en grov skitse af musen. Denne skitse af Kensingtons Slimblade viser dens proportioner og trackball’ens position.”‘]

Først laver designerne en grov skitse af musen. Denne skitse af Kensingtons Slimblade viser dens proportioner og trackball'ens position.

Realisering af skitsen

[pt id=’2002994′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Designere laver en realisering af skitsen tidligt i designprocessen for at se hvordan det endelige produkt vil se ud før de færdiggør CAD-planen”‘]

Designere laver en realisering af skitsen tidligt i designprocessen for at se, hvordan det endelige produkt vil se ud, før de færdiggør CAD-planen

Virkeliggørelsen

[pt id=’2003000′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Dernæst kommer prototypefasen hvor dele er lavet i plastikforme. Denne form er trackball’ens leje.”‘]

Dernæst kommer prototypefasen, hvor dele er lavet i plastikforme. Denne form er trackball'ens leje.

Sensorerne kommer på

[pt id=’2002996′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Lasersensorne er installeret i en tidlig prototype så den kan testes. Slimbladen bruger to sensorer til at holde styr på trackball’ens bevægelser.”‘]

Lasersensorne er installeret i en tidlig prototype, så den kan testes. Slimbladen bruger to sensorer til at holde styr på trackball'ens bevægelser.

Test af prototyper

[pt id=’2002997′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”En skumprototype hjælper designere til at forestille sig hvordan apparatet vil se ud og fungere før de samler en rigtig fungerende mus.”‘]

En skumprototype hjælper designere til at forestille sig, hvordan apparatet vil se ud og fungere, før de samler en rigtig fungerende mus.

Det endelige produkt

[pt id=’2003001′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den sidste fase er at producere enheder på samlebåndet. Alle egenskaber er færdige i den endelige designprototype og bliver testet i laboratorierne.”‘]

Den sidste fase er at producere enheder på samlebåndet. Alle egenskaber er færdige i den endelige designprototype og bliver testet i laboratorierne.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Fakta

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Fakta

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Logitech
mus

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S