Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mus med særlige talenter

Logitechs nye trådløse mus kan tilsluttes flere enheder på
en gang og udnytter dit styresystem.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det kan måske være svært at få øje på, hvad der kan revolutioneres indenfor teknologiverdenen, når det drejer sig om vores trofaste følgesvend i computerarbejdet: Musen. Ikke desto mindre er en mus andet end et par knapper og et scrollhjul, og det beviser Logitech med deres nye trådløse mus, som de kalder deres mest avancerede mus til dato.

Logitech MX Master Wireless Mouse er navnet på det nye vidunder, der, udover at have de sædvanlige fordele fremfor sin forgænger såsom længere batterilevetid, forbedret ergonomisk design og hurtigere reaktion på vanskeligere overflader som glas, har fået særlige evner. Den nye MX-mus er nemlig skabt ud fra devisen om, at flere og flere mennesker arbejder på tværs af både skærme, enheder og operativsystemer. Derfor kan den nye mus tilsluttes op til tre enheder via enten den medfølgende mini-modtager eller Bluetooth Smart-teknologi – du kan også benytte modtageren fra den forrige MX-mus. Du skifter mellem dine enheder såsom stationær, bærbar eller tablet via en lille knap på undersiden, og Alt om DATA kunne til et møde med Logitechs Product Manager, Arnaud Perret-Gentil, konstaterer, at overgangen gik lynhurtigt og problemfrit.

Derudover medfølger der software, der gør, at musen kan udnytte de særlige funktioner, der er i dit styresystem, uanset om du bruger Windows eller en Mac. Musen har f.eks. en knap, der kan gengive de håndbevægelser, som Mac-brugere kender fra deres styresystem. Du kan naturligvis tilpasse musens scrollhjul, klikhjul eller særlige tommelfingerhjul til dine præferencer, så du kan scrolle til siden, åbne programmer og meget andet lynhurtigt.

Logitech MX Master har en batterilevetid på op til 40 dage, hvilket er en fordobling i forhold til forgængerens 20 dage, og har du travlt, kan du glæde dig over, at du med blot fire minutters opladning kan få nok strøm til en hel dags brug. Musen er klar på markedet i april til en vejledende pris på 899 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere