Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Multimedieskat skaber vækst for Atea

Der er lys for enden af krise-tunnelen, og den danske virksomhed Ateas første årsregnskab viste sikker fremgang.

Af Jan Dahlmann, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Norden og Danmarks største it-infrastrukturleverandør, Atea, har fremlagt regnskab for årets første kvartal. For den danske del viser regnskabet en omsætningsfremgang på 12,5 procent, og driftsresultatet er gået frem med hele 32,8 procent.

Regnskab viser en øget indtjening i hele koncernen, og igen leverer den danske del af koncernen flotte resultater. En omsætningsfremgang på 17,1 procent i salg af hardware i forhold til samme periode sidste år viser, at efterspørgslen på hardware igen er stigende.

»Hardware-salget, som har været lidt trægt over de seneste kvartaler, er nu for alvor begyndt at komme i gang igen. I forhold til samme periode sidste år har vi øget vores omsætning fra 754 mio. kroner til 833 mio. kroner.

Vi kan således mærke foråret på mere end en måde i virksomheden, og det stemmer meget godt overens med, at vi i 2009 forudså, at mange virksomheder ville udsætte deres investeringer i it-udstyr.

Det er især inden for server- og storage-området, at vi kan mærke en stigende efterspørgsel«, siger administrerende direktør Peter Trans.

Den nye multimedieskat har også skabt en øget efterspørgsel og en markant vækst inden for Ateas koncept ’Det Frie Valg’. Med ’Det Frie Valg’ kan virksomheder omkostningsneutralt tilbyde deres medarbejdere for eksempel mobiltelefoner, pc’ere og bredbåndsforbindelser finansieret over bruttolønnen.

Dette koncept er interessant, fordi medarbejderne får mulighed for at neutralisere multimedieskatten, og virksomheden får et effektivt værktøj til at håndtere den enkelte medarbejders multimedier.

Købet af Calamus

Samlet er omsætningen i første kvartal steget med 12,5 procent i forhold til samme periode sidste år. Omsætningen er således gået fra 1.009 mio. kroner i første kvartal 2009 til 1.134 mio. kroner i første kvartal 2010.

»Omsætningsvæksten er særdeles tilfredsstillende. En del af væksten kommer fra opkøbet af av- og videokonferenceleverandøren Calamus. Og vi har store forventninger til opkøbet af Calamus, fordi vi nu er Danmarks største leverandør på området. I takt med at efterspørgslen på videokonferenceløsninger vokser, er det afgørende, at vi kan levere løsninger af høj kvalitet.

Det skal være nemt for brugeren, for eksempel ved at løsningen er integreret med mailprogrammet, og derudover skal lyd og billede være i bedste hd-kvalitet, så det næsten er ligesom at være der selv«, siger administrerende direktør Peter Trans.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Om Atea

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]