Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Multimedie bliver multi-kompleks

Nero har altid lavet et fantastisk stykke brændersoftware.
Den nye version udmærker sig dog mest ved at være så kompleks, at det er svært at
vide, hvad man skal bruge den til.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det skal ingen hemmelighed være, at undertegnede i mange år har været en stor fan af Nero’s brændersoftware. Hjemmebrænding med Nero, har virkelig været en stor fornøjelse. Men på et tidspunkt begyndte det altså at gå galt for dem, og med Nero 7 var programmet så omfangsrigt, at de fra alle steder blev klandret for, at det var alt for besværligt at bruge.

Med Nero 8 blev antallet af funktioner samlet i et kontrolcenter, og programmet var igen til at håntere, og vi var mange der forventede at nu havde Nero styr på deres program.

Men ak – med Nero 9, som Alt om DATA netop har haft testet, er det igen gået galt for dem, og det startede allerede ved installationen.

Alt for langsom installation

Installationen var - for at sige det mildt - en evighed om at blive færdig. Ikke mindre end 30 minutter måtte vi vente, og i flere omgange var vi i tvivl om, hvorvidt der overhovedet skete noget. Men endelig blev installationen færdig, og vi var klar til at gå i gang.

For at starte med det positive, så er der kun samme indgang til programmet, ikke som med Nero 7, hvor der var en hel stribe småprogrammer, man kunne starte op. Men herefter bliver det lidt svært at finde de positive superlativer at krydre sætningerne med, når vi skal omtale og bedømme brugergrænsefladen.

Et af problemerne er, at der er menuer både foroven og til venstre, når du kommer ind på hovedskærmbilledet, og selvom menuen til venstre er en undermenu af det menupunktm du vælger foroven, så gør det ikke sagerne meget lettere, for samtidig så ændrer hele hovedskærmbilledet sig, alt efter hvilken menu du vælger.

Resultatet er total forvirring ganske få minutter efter, du har startet programmet op. Lad os komme med et eksempel.

Vi ønskede at rippe en dvd og gemme den på harddisken. En funktion som vi ved er på Nero 8, og derfor forventede vi også at finde den her. Efter små 10 minutters febrilsk søgning, fandt vi ud af en måde at gemme et image af skiven. Først så var vi så naive, at vi troede, at det var en standard ISO-fil, men næ nej, det var Nero’s eget format, og derfor kunne det kun bruges af Nero selv efterfølgende. Altså gik vores jagt videre.

Endelig fandt vi gemt, under en backup-funktion, en mulighed for at rippe dvd’en til et andet format og gemme det på harddisken. Vores ønske var at gemme det som en avi-fil, men igen kunne vi ikke finde den indstilling, der gjorde, at vi kunne gemme i det format – ret frustrerende for det var noget vi tidligere har gjort i Nero 8.

Den gode ting her var dog, at det var muligt at gå ind og komprimere på de enkelt dele af dvd’en, så vi kunne få den ned i en størrelse, så vi ikke behøvede at bruge plads på ekstrafunktioner eller tekster.

Herudover så skal programmet have ros for, at der er indbygget mulighed for at brænde såvel cd som dvd og Blu-ray.

Programmet har også rigelig mulighed for at lave backup af dine skiver, og der er et utal af muligheder for at oprette og redigere i dvd-menuer, når du skal lave en dvd af familiens bryllup, ferierejse eller lignende.

Programmet savner intet i funktioner, men det savner en hulens masse i brugervenlighed, og ikke mindst i overskuelighed.

Nero er i bund og grund stadig et glimrende værktøj, men med version 9 har udviklerne gabt over alt for meget, og det er ærgerligt, for dermed har de skabt et monster af et program, der er alt for forvirrende og svært at bruge. Om igen Nero, om igen.