Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Multimedie-pc med det hele

Sony Vaio L er en 24" alt i en-multimedie-pc med multitouch-3D-skærm, 2D til 3D-support og Intel Core i7-processor.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den nye VAIO L-serie fra Sony har 24" Full HD VAIO Display Plus-skærm med led-baggrundslys, og der er multitouch, så du med dine fingre kan bladre gennem filer og hjemmesider samt rotere og forstørre – helt uden mus eller avancerede menuer. Skærmen har en berøringsfølsom Edge Access-ramme, som giver adgang til de vigtigste funktioner – igen uden mus.

Vaio L-serien byder på mange muligheder for at nyde 3D-underholdning direkte på skærmen. Originalt 3D-indhold fra blu-ray-film, spil og videoer understøttes af VAIO L, men også 2D-film kan konverteres til en simuleret 3D-version med et enkelt tryk. Derudover kan du også nyde dine 3D- panoramabilleder taget med Sonys Cyber-shot eller α dlsr-digitalkameraer.

VAIO L-serien kommer med den seneste generation af Intels Core i7- processor og leverer ydelse nok til at håndtere hele familiens multimediebehov. For at give den bedste oplevelse af HD-video og -gaming understøttes den stærke processor af den seneste grafik fra Nvidia – perfekt til spil designet til multi-core-processorer.

Den integrerede blu-ray-brænder giver dig mulighed for at producere, redigere og lagre fuld hd-materiale på op til 50GB på en enkelt blu-ray-disk. Lydoplevelsen ved spil og hd-film i 3D forstærkes yderligere med Sonys S-Force Front Surround 3D-teknologi, som giver kraftfuld og særdeles realistisk lyd.

Skærmen har også et indbygget Exmor HD-webcam, som giver klart og skarpt billede og en særlig WEB-knap, der starter computeren og din webbrowser på få sekunder, samt en ASSIST-knap, der starter VAIO Care-programmet, som hjælper dig med at holde din VAIO i tip-top stand.

Med hdmi-udgange forbindes VAIO’en let til din hd-fladskærm så film, foto og spil kan nydes på en endnu større skærm. VAIO L er også den første alt i en-pc med 3D-hdmi-indgang, så andre 3D-kompatible enheder, for eksempel Sonys PlayStation 3, kan bruges med pc’ens skærm, uden at du behøver at starte selve computeren op.

Sony VAIO L-serien er tilgængelig nu til en vejledende pris på 14.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere