Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Multimedie notebook med masser af plads

Medion er igen klar med en bærbar erstatning for din stationære computer. MD98110 er en multimedie-bærbar med masser af hestekræfter.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Indrømmet den er stor, og den minder om de tidligere 18,4" bærbare computere fra Medion vi har testet. Men det gør den ikke mindre attraktiv. Den er nemlig udstyret med en masse spændende hardware, og kan i høj grad kaldes for en multimedie-bærbar.

Samtidig er den stor nok (på mange måder) til at blive kaldt for en "desktop replacement", altså en bærbar computer, der er en fortrinlig erstatning for den stationære computer.

Lynhurtig

Men hvis en bærbar computer skal være en værdig erstatning for en stationær computer, er der et par småting der skal opfyldes først. Dels skal den yde rigtig godt, dels skal den have en hardwarekonfiguration der gør, at den uden problemer kan tage over, hvor den stationære slutter.

Når det kommer til hardware er der ikke meget at komme efter her. MD98110 er udstyret med en 18,4" skærm i bredformat. Den har indbygget blu-ray drev, har et rigtig godt Dolby Home Theater lydsystem der giver lyd i meget høj kvalitet, den har Nvidia's GeForce GT230M grafikkort, en 500GB harddisk og 4GB hukommelse.

De specifikationer borger for god kvalitet og god ydeevne, dog var vi en anelse ked af, at grafikkort kun var et DX10 grafikkort, og ikke et DX11. Men da der alligevel ikke er så mange DX11 spil på markedet, betyder det mindre i denne sammehæng.

Vi kørte computeren gennem 2 benchmarks. Dels vores 3DMark06, dels Battery Eater. Vi ville også have brugt PCMarkVantage, men af underlige årsager ville den ikke installeres på denne computer. Da det var et såkaldt "pre-produktions eksemplar" vi havde fat i, antog vi, at der var sket en fejl i installationen af Windows 7. Vi har ikke før haft problemer med at installere PCMarkVantage på nogle computere. Hverken fra Medion eller andre, så vi så bort fra den i denne test.

3DMark06 var også klart den mest interessante, da den viser, hvor god computeren er til spil, og her overraskede den os meget positivt. Næste 6.000 3DMarks var resultatet, og det viser for alvor, at det er en computer der kan trække de fleste spil på markedet.

Derefter afprøvede vi forskellige former for video- og billedbehandling på computeren, og det hele kørte glat og let.

Endelig sendte vi den igennem Battery Eater, og igen overraskede computeren os positivt. Den er meget stor, og vi forventede en lav batterilevetid. Men på den hårdeste test, og uden nogen form for batteribesparende funktioner slået til, klarede den sig i 1 time og 20 minutter. Hvilket faktisk er ret pænt for så stor en computer.

Den milde batteritest blev sat over, og her klarede MD98110 sig i næsten 3 timer, igen uden nogen form for batteribesparende funktioner slået til. Vi var passende imponerede - så stor en computer havde vi forventet ville æde mere strøm.

Design, og dog

Medion har ændret de meste af deres serie af bærbare computere, så de har fået et rigtig flot design. Det er desværre ikke tilfældet her. Designet er ikke grimt, men det er gammelt og der er ikke der signalere "lækker bærbar" over det.

Samtidig har Medion valgt at beholde deres tastatur som vi før har set på disse store bærbare computere. Det ligger meget lavt i rammen, hvilket vil sige, at når du skal bruge taster der ligger tæt på kanten, rammer du ofte den, med mindre du holder din hånd meget højt.

Det må anbefales at anskaffe sig et eksternt tastatur og mus til denne computer, ellers skal du nok blive uvenner med det indbyggede tastatur.

Men ellers er det en rigtig god computer som vi har været meget glade for her på redaktionen.