Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Multilaser til flot pris

Selvom vi bad om at få den bedste MFP til foto til omkring 1.500-2.000 kroner, da vi satte denne test i gang, sendte Samsung os alligevel en laserprinter. Og det er fint nok – selvom laser normalt ikke klarer fotoprint så godt.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Men denne er uden farver, så måske har de ikke hørt efter, eller også mener de, at denne bør alle private have.

Og idéen med en MFP med laser er da ikke ringe. Skal du ikke printe fotos, kopiere i farver, men har brug for multifunktion, der er hurtig, er dette en god løsning.

Dertil er printøkonomien ofte bedre på laser, og de laver ofte bedre tekstprint.
Selve printeren er ret stor sammenlignet med de øvrige i testen, og du får heller ikke trådløs option.

Til gengæld fås den i en lidt dyrere version med Ethernet, hvis du vil have den på netværk.

Samsung larmer en hel del, især når der skal startes op. Når der printes, er du aldrig i tvivl – den storlarmer og lugter også lidt – til gengæld går det meget hurtigt.

Tekstprint og kopier i s/h går utroligt hurtigt, og skal du kopiere mange dokumenter, klares det via dokumentføder.

Konklusion

Tekst står ikke overraskende laserskarpt, og skal du ofte lave mange tekstprint, kan en løsning som denne Samsung absolut være værd at overveje.

Kopier står også fint – så længe der ikke er tale om foto. De står mere fnidret, og uden de detaljer du får i blækprinterne.

For 1.300 kroner giver Samsung meget valuta for pengene, hvis du har et stort printbehov i sort-hvid.

Den fysisk store printer er utrolig hurtig sammenlignet med blækprintere i samme prisklasse. Her er tale om en monolaser, som til gengæld er hurtig.

DATATID MENER:

MFP monolaser til rigtig god pris. Desværre larmer den en del.