Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Multifunktionel stifinder

Få fuldstændig styr på mapper og filer.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Skulle du sidde tilbage med den opfattelse, at Windows stifinder ikke helt opfylder dine behov, er Q-Dir 5.26 måske løsningen på dine kvaler.

Q-Dir er et gratis lille program, der kan anvendes til Windows 98 og frem til og med Windows 7.

Programmet er beslægtet med Windows stifinder hvad virkemåde og funktionalitet angår. Q-Dir er dog noget mere fleksibel, og giver blandt andet som standard mulighed for, at arbejde med fire åbne vinduer på en gang.

Findes i flere udgaver

Q-Dir der kan anvendes sammen med Windows 98 frem til Windows 7 kan også fås i en transportabel udgave til usb-nøgler. Uanset hvilken udgave der er tale om, er Q-Dir et fint lille program af den type man hurtigt vænner sig til, og ikke tænker nærmere over.

Q-Dir fås i en version til, 32bit operativsystemer men kan også hentes i en 64bit udgave.

Ganske nyttigt program

Programmet kan vise sig at være ganske nyttigt. I standardopsætningen består Q-Dir af fire separate vinduer, der hver rummer deres lille ”stifinder”. Du kan kopiere eller flytte dokumenter mellem de enkelte vinduer eller sågar til andre programmer som eksempelvis Windows Stifinder.

Træk og slip kan anvendes, eller man kan højreklikke med musen og vælge kommando eller bruge tastekombinationer. Alt samme benytter samme kommandoer og fremgangsmåde som overalt i Windows miljøet

Q-Dir giver med de fire vinduer dog større mulighed end Windows Stifinder for, at administrere filer mere frit. Det er også mulighed for at nøjes med at vise tre vinduer af gangen, endvidere er der flere forskellige måder de tre/fire vinduer kan organiseres på, alt efter hvad der passer bedst til det du lige foretager dig.

Du kan også vælge mellem alle de måder som Windows normalt repræsenterer filer på, altså detaljeret, ikoner, store ikoner med mere. Og det bedste af det hele er, at det kan gøres for hvert vindue.

Med duplikat

En meget pudsig detalje er at det er muligt at duplikere vinduet, herved dukker der en Q-Dir instans op, der fuldstændig modsvarer den du i forvejen har åbnet.. Men her er det faktisk muligt at ændre på indholdet af de fire vinduer i det nye programvindue, uden af det påvirker det oprindelige programvindue. Således er der praktisk set pludseligt otte vinduer at vælge imellem.

Fleksible visninger

Ert andet plus ved programmet er at det er så fleksibelt i visningen, hvert vindue kan have tilknytte et træ til filvisning, der kan også blot være et overordnet træ eller slet ingen.

Der er også hurtig adgang til alle drev, alle Windows overordnede funktioner som netværk, kontrolpanel, brugermapper med mere.

Du kan vælge forskellige farvekoder til forskellige filtyper og meget mere. Programmet lader dig også eksportere en liste over indholdet i et Windows i en fil, der kan gemmes i forskellige filtyper som txt, pdf, html, csv, doc og xls filer.

Endvidere er der indbygget genvej til 'kommandopromten' og 'kør', samt man kan søge efter filer og lukke computeren hvis ønsket.