Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Muligt alternativ: En tablet med tastatur

De nyeste tablets er blevet meget kvikke, og med tastatur tilsluttet er de også meget lette. Men er tabletten så et billigt alternativ til en ultrabærbar?.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Svaret er ikke ligetil. Vælger du en Windows-baseret tablet, er du meget tæt på målet, men her er priserne ofte lige så høje eller højere end for en ægte bærbar. Benytter du i stedet en Android-baseret tablet eller en Apple iPad, kan du få prisen lidt længere ned.

[irp posts="3098019"]

Apples iPad Pro er et godt eksempel, da den er særdeles kvik og samtidig kan fås med Logitechs Slim Combo tastaturcover, som på mange måder er fremragende. Samlet vejer iPad og tastaturcover cirka 1100 gram og er ikke meget mere end en centimeter tyk. I praksis er det lækkert, at tabletten er oppe at køre med det samme, men det manglende Windows Skrivebord og måden at gemme på giver nogle udfordringer. Det er bedst at kunne være online konstant, så du hele tiden kan gemme filer, for iPads indbyggede hukommelse giver nogle begrænsninger.

[irp posts="3098022"]

Tastaturet opleves rigtig godt og fungerer fremragende med den 10,5” store Retina-skærm. Men styresystemet giver daglige kvaler, som du virkelig skal overveje, om du kan leve med, før du vælger denne løsning. For skal du have en sådan kombinationsløsning, så er det ikke billigt: 6748 kroner. Til næsten samme pris kan du få den fremragende Lenovo-bærbare, vi har med i stortesten. Til gengæld har du så en yderst lækker og ret kvik tablet i Apple-kvalitet.