Home » Bundkort » MSI z97 Gaming 5
MSI z97 Gaming 5

MSI z97 Gaming 5

Share

Et lovende bundkort, men test-eksemplaret virkede ikke optimalt, så de store mirakler udeblev

MSI vs. Asus. Bundkort i kamp mod bundkort. Til en pris på 1200 kroner ligger dette MSI Z97 Gaming 5 og Asus Z97-A meget tæt på hinanden. Er der over- hovedet så markante forskelle, at man kan argumentere for det ene fremfor det andet?

Når man graver lidt dybere, ser man, at MSI har lavet noget af en niche for sig selv. Med det entydige “Gaming” i nav-net kommer der lidt mere fokus på det æstetiske. Bag det obligatoriske røde og sorte farvevalg (nogle har tydeligvis besluttet, at disse farver udløser en form for Pavlov-reaktion hos spil-folket) er der også en tiltrækkende mat finish over printkortet.

Det er en overfladisk detalje. Selve printkortet er ikke så tykt som et rigtigt topkort, og det har heller ikke så mange elektriske lag. Men den matte finish får alligevel Asus’ Z97-A til at virke lidt sølle.
Altså en lille sejr til MSI.

Se også:  MSI Stealth15M [TEST]: Grafikmonster i diskret design

Man kan hævde, at kortets gaming-orienterede egenskaber er vigtigere. De begynder med en tydelig cmos-kontakt, der er praktisk, hvis man kommer til at vælge indstillinger, som forhindrer maskinen i at boote. Så er der porte til overvågning af spænding (en beskeden fordel), fem fire-pin-porte til ventilatorstrøm og et LED-debug-display.

I overensstemmelse med kortets gamingkarakter rummer det også support af både SLI og CrossfireX-grafik-løsninger. Den generelle fornemmelse er mindre generisk og mere entusiast-fokuseret end hos Asus Z97-A. Men det er ikke ensbetydende med, at Gaming 5 vinder på alle områder.

Vores testeksemplar havde ført et lidt hårdt liv og opførte sig derfor en anelse sært. Det var længe om at boote og nægtede at genkende visse enheder. Det kan måske forklare dets relativt ringe præstationer ved standardfrekvensen. Her kom det mere eller mindre sidst i mål.

Derfor kom det lidt bag på os, at kortet leverede en aldeles fortræffelig måling på 4,6 GHz i vores overclocking-test og den næstbedste overclockede score i Cinebench, hvor det endda overhalede Asrock Z97 Extreme4 ved 4,7 GHz. Der kan man bare se.

Se også:  Sådan ser den ud indeni: Atari 2600

Man går glip af en eller to kernefunktioner i sammenligning med Asus-kortet. SATA Express glimrer ved sit fravær. Pci-e-lagersupport er begrænset til M.2. Som nævnt er M.2 vores foretrukne af de to interface, og det, vi vil forvente at bruge til vores hoved-bootdrev. SATA Express er snarere en teknologi, der letter overgangen fra SATA til pci-e. Men vi foretrækker alligevel at have begge dele.

Den anden påfaldende mangel er displayport-udgang til integreret grafik. Igen er der ikke tale om nogen ulykke på et gamingkort, der utvivlsomt bliver koblet til et separat grafikkort. Generelt gør MSI’s Gaming 5 et vældig godt indtryk. Hvis vores testeksemplar ikke havde været lidt medtaget, ville det for alvor have taget kampen op mod Asus Z97-A. Det havde måske endda vundet. Som landet ligger, må tvivlen i stedet komme Asus-bundkortet til gode.


MSI z97 Gaming 5
  • Ydelse
  • Pris
4

Alt om DATA siger

Dette kort så lovende ud, og prisen var god. Imidlertid virkede vores testeksemplar ikke optimalt, og vi kan derfor ikke præmiere det.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
bundkort
MSI

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S