Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: MSI Z370 Gaming Plus: Simpelt bundkort med lysshow

MSI Z370 Gaming Plus er et kort, der satser på et populært sort/rødt farveskema. Røde LED-lys skinner ud fra undersiden og oplyser ikke blot kortet, men også hele undersiden af maskinens kabinet.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Bortset fra det er det relativt basalt uden noget dæksel over bageste I/O og med meget beskedne aluminium-kølere på chipsættet og sektionerne til strømforsyning.

I/O mangler USB Type-C, men det omfatter fire USB 3.0-porte og to USB 2.0-porte. Det er også det eneste kort i testen, der har forgyldte audiotilslutninger. MSI gør et stort nummer ud af audio-kapacitorer, men lyden her er faktisk ikke så imponerende. Ellers er der kun ét M.2-slot og ingen andre markante ekstrafunktioner – ingen POST-aflæsning eller strømknap. Det gør kortet til et af de mindst funktionsrige kort i testen.

Men det er billigt, og det bruger faktisk Z370-chipsættet. Resultatet er fremragende ydelse og mulighed for overclocking. Det overclockede ubesværet vores processor til 4,9 GHz, hvilket gav os nogle få ekstra fps i spil og et markant boost på 12 procent i Cinebench.

Bortset fra belysningen er dette kort stort set så fritskrabet, som et Z370-bundkort kan blive, men hvis man kun har brug for noget helt enkelt plus overclocking-support, er det værd at overveje.