Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

MSI N560GTX-Ti hawk

Her bevæger vi os op i det seriøse segment, hvor ydelse og features tilsammen giver en stærk blanding, der kan tilfredsstille de fleste.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Her i den øvre mellemklasse ses det både fysisk på grafikkortene og på målingerne, at det begynder at blive alvor. Der er et stort ydelsesmæssigt spring mellem de to lavest rangerende grafikkort og dette kort. Kølerløsningen på N560GTX-Ti hawk er meget attraktivt at beskue, men det virker først og fremmest gedigent.

Grafikkortet er tungere end normale grafikkort i dette segment. Det skyldes den massive køler, der dækker kortet i næsten hele dets længde. Fra køleren udgår fire fornicklede heatpipes, og oven på selve køleren befinder den halvåbne metalkappe sig. Grafikkortet domineres udseendemæssigt af to store blæsere med hver 13 finner.

Grafikkernen på N560GTX-Ti er med 950MHz pænt over-clocket med et løft på godt 15 procent i forhold til normalen. Hukommelsen har fået et beskedent løft. Denne er med 1GB gddr5-ram. GTX560Ti-kort fås også med 2GB ram. Typisk for MSI-kort medfølger overclockingssoftwaren Afterburner.

Selvom det er et ret kraftigt kort, er det kompakt og fylder ikke alverden. Til gengæld skal man belave sig på et meget kraftigere energiforbrug i forhold til de to foregående kort. To pci-e-strømstik skal der da også til.

Helt støjfrit er det ikke under belastning, dog ikke irriterende. Alle spilmålinger får her et kraftigt løft, også Unigine Heaven, hvor tesselation og andre billedforbedrende tiltag trækker tænder. Målingerne, viser dette grafikkort, kan langt det meste. Gennemsnits-fps er rigtig gode. Af tilslutningsmuligheder tilbydes to dvi-i-stik samt et mini-hdmi-stik.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]