Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: MP3 vs. FLAC vs. Ogg Vorbis: Hvilket lydformat er bedst?

Hvis du er tunghør, har du måske aldrig overvejet det betimelige i en seriøs holmgang mellem de tre store formater indenfor digital musikhåndtering. I så fald skal du høre efter. Der er nemlig meget at lære her.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Husker du den støvede gamle mappe med mp3’er fra de oprindelige Napster-dage? Det var ikke sådan, man skulle høre, lagre eller dele musik. Lad os splitte formaterne ad og se, hvem der vinder og taber i de forskellige kategorier, alt imens vi holder WMA i armslængdes afstand og ignorerer den omstændighed, at WMA har en lossless-version, der faktisk ikke er det ringeste, vi har hørt

RUNDE 1 - Filstørrelse

Denne faktor har ikke længere vores store bevågenhed, eftersom vi i dag fylder vores maskiner op med en ekstra terabyte eller 12. Imidlertid knytter den primære brug af audiofiler sig sandsynligvis ikke til skrivebordet; den foregår på farten. Og mobile enheder, uanset om de er smartphones eller den nye generation af dedikerede afspillere, har uundgåeligt ynkelige lagermuligheder.

FLAC laver langt de største filer blandt de i testen nævnte kompressionsmetoder. Hvis du genererer dine egne filer, er FLAC-filer typisk mindre end en direkte kopi fra en cd til en wav-fil, men forskellen er ikke overvældende. Det normale størrelsesforhold er omkring 10:6. Et typisk nummer vil ligge omkring 30 MB, men kommercielle filer i høj opløsning er gerne langt større.

Mp3 og Ogg Vorbis er lige forrygende, når det gælder om at vride musik ind på et lille område – numre, der er til at holde ud at høre på, fylder typisk 4-5 MB, afhængigt af den dekoder, der komprimerer dem, og af de specifikke indstillinger. Man kan argumentere for, at Ogg Vorbis giver det bedste forhold mellem kvalitet og størrelse, men det er en ret subjektiv betragtning.

Vinder: Ogg Vorbis

RUNDE 2 - Kompressionsformat

FLAC’s lossless-kompression kan være svær at forstå – hvordan kan musikkens filstørrelse blive komprimeret uden tab af lydkvalitet? Man kan sammenligne det med zip-kompression. Når man maser office-filer sammen, bliver størrelsen reduceret, men man mister ikke stykker af sin PowerPoint-præsentation.

Naturligvis må FLAC’s digitale natur betyde, at vinylelskere vil snerre ad den digitale musiks kornede former, men FLAC’s en-til-en-replikation må få de hengivne elskere af nåle, der hopper rundt i støvede riller, til at tænke sig om endnu en gang.

Mp3 og Ogg Vorbis klarer sig godt. Mp3’s metode til perceptual lyddannelse (frekvenser, som man ikke kan høre, bliver skåret væk) kan komprimere lyd omkring 10-12 gange uden noget større tab af kvalitet. Man går muligvis glip af nogle finere nuancer, men der er ikke tale om det roterende rod, vi kender fra komprimeret WMA.

Ogg Vorbis klarer sig en anelse bedre og bruger en anden psykoakustisk kompressionsmetode end mp3, og her koncentrerer man sig om kvalitet snarere end bitrates. Resultatet kan være filer af tilsvarende størrelse, som lyder mærkbart bedre.

Vinder: Ogg Vorbis

RUNDE 3 - Frihed

Komprimeret musik opstod for alvor med udbredelsen af mp3, på trods af at der allerede eksisterede et væld af andre udmærkede formater. Skyd skylden på WinAmp, WMA’s elendige kvalitet og RealAudio, og læg hertil, at mp3 var nemmere at afkode på den tids processorer.

Problemet er, at mp3 til trods for sin allestedsnærværelse ikke har været gratis. Det endelige patent udløber nu, og Technicolors licensprogram for
codecen sluttede i april 2017. Nu er der ingen grund til ulovligt at downloade LAME-koderen, og mp3 kan have mulighed for at få et ordentligt comeback.

De to andre formater er begge gratis. Det ligger implicit i FLAC’s navn: Free Lossless Audio Codec. Formatet er gratis, og det samme gælder Ogg. Både FLAC og Ogg Vorbis opstod på baggrund af open source-miljøet, og til trods for, at de begge er ærværdige (de forskellige tekniske aspekter af Oggs bitstream-format blev således fastlagt for 17 år siden), kan man frit hakke begge formater i stykker og lave sit eget format, hvis man er en smule skør.

Uafgjort: Ogg Vorbis og FLAC

RUNDE 4 - Opløsning

Til trods for at mp3 teknisk set er lossy, kan formatet kodet ved 320 kB/sek. og med 48.000 Hz udfordre alle andre end de allermest følsomme ører.

Ved standardopløsningen på 128 kB/sek. eller 192 kB/sek. giver mp3 dog en langt mere flad lyd. Hvis du vil høre et eksempel, kan du opsøge Ryan Maguires eksperimenter med rendering af den lyd, der går tabt ved mp3-kompression: http://vimeo.com/ryanmaguire. Ogg Vorbis er også lossy, men hvis man skruer op for kvalitets indstillinger under kompressionen, bevarer formatet langt bedre de fine nuancer. Begge formater kan bruge variabel bitrate-kodning til at maksimere kompressionen og lægge mere vægt på komplekser områder.

FLAC er kongen, og der er en god grund til, at dette format udgør basis for de fleste digitale distributionsnetværk. Man kan presse det langt over grænsen for menneskelig hørelse, og da formatet er lossless, bliver smukke kompositioner ikke ødelagt af hørbare elementer.

Det er også skabt med henblik på nøjagtighed; bittesmå fejl i rendering ødelægger ikke hele nummeret. Og man kan sammenligne summen af komprimerede filer og sikre sig, at de er helt korrekte. Hvis du ikke bruger FLAC, er du på afveje.

Vinder: FLAC

RUNDE 5 - Kompatibilitet

Mp3 har eksisteret længe, og det hører til sjældenhederne, at en enhed, der understøtter lydafspilning, ikke understøtter mp3 – uanset licensafgifter og patenter. Der findes mp3-dekoderchips, som man kan putte i alle former for elektronik. Ogg Vorbis har lidt lavere support, men det er kun en brøkdel – du kan finde et par kinesiske afspillere, der ikke er med.

FLAC er lige akkurat det mindst understøttede format, men hver eneste FLAC-fil omfatter den algoritme, der skal til for at dekomprimere den. Hvis vi ser bort fra drm-blokerede numre, bør fremtidens FLAC-filer kunne afspilles på enhver enhed, der i øjeblikket understøtter formatet.

Man bør også overveje deling. Digitale distributionstjenester såsom Bandcamp kræver et lossless-format som FLAC ved upload, idet transkodning til et andet format er relativt enkel med en perfekt master. Hvis du laver audio, er FLAC derfor et must.

Der er imidlertid en tendens til, at podcasts bliver distribueret i mp3, fordi det er, hvad de fleste brugere forventer: Filerne kan mases, og virkningen af dets kompressions-algoritmer på det talte ord er ikke helt så problematisk, som den er på musik.

Vinder: MP3

Og vinderen er ...

Det er ikke en kategorisk sejr, fordi brugen af formater er noget meget subjektivt, men vi kårer alligevel FLAC. Formatet er veletableret, og det er fleksibelt og stærkt nok til at blive fremtidens de facto-audioformat. Og hvis du har kvalitet som mål, er der ingen erstatning for et lossless-format.

Ogg Vorbis’ åbne væsen taler til dets fordel, og det er afgjort i stand til at levere seriøs kvalitet, men formatet har altid stået lidt i skyggen. Det er mp3 til dem, der ikke vil bruge mp3 på grund af dette formats lukkede og patenterede natur. Sandsynligheden taler for, at Ogg Vorbis i fremtiden vil få endnu mindre udbredelse.

Mp3 går formentlig ingen steder. Formatet er ideelt til en række praktiske formål, men dets stilling som formidler af musik kan muligvis blive bragt i fare. Firmaer som Amazon vil næppe holde op med at distribuere det i den nærmeste fremtid, men forbrugernes krav kommer til at svinge mod kvalitet snarere end filstørrelse, og her ser vi FLAC komme på banen – navnlig hvis selskaberne tror, at de kan tage lidt mere for en bedre lydkvalitet.