Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgendagens it-superhelte

Datavisualiseringsvirksomheden Leapcraft har vist vejen, når det handler om at malke konkret værdi ud af verdens stadigt stigende datamængder. Læs og se, hvad der sker, når man transformerer rå data til lækkert design.

Af Jakob D. Lund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ligeså længe Big Data har sat dagsordenen som én af it-verdenens største trends, ligeså længe har det stået lidt hen i det uvisse, hvordan man trak mening ud af de store datamængder. For ét er, at vi i dag kan opsamle data fra flere datakilder end nogensinde før, og at disse kilder dagligt spytter data ud i mængder, der langt overgår fatteevnen.

Noget andet er, hvad i alverden man som virksomhed eller offentlig organisation skal stille op med de mange data. Når man taler med de store it-leverandører, er de alle sammen enige om, at meningsudledningen – også betegnet Big Data Analytics – er en disciplin, som er ekstremt vigtig. Men de er også enige om, at det er en disciplin, de færreste mestrer.

Dels fordi værktøjerne til at trække mening ud af store datamængder først er i gang med at blive designet nu, og dels fordi de mennesker, som skal betjene værktøjerne, ganske enkelt er en mangelvare. Det er således ikke den typiske driftsmedarbejder, som har sine spidskompetencer inden for traditionel vedligeholdelse og optimering af et it-miljø, som også har evnerne til at gøre Big Data Analytics forståeligt for menigmand. Det kræver anderledes og mere kreative kompetencer, end it-verdenen har været vant til at fostre.

Fra to til 9 på to år

Det er på denne Big Data-baggrund, Alt om DATA har bedt konsulent-, software- og hardwarevirksomheden Leapcraft om at fortælle, hvordan de griber Big Data Analytics-disciplinen an. For som nogle af de få på i hvert fald det danske marked har Leapcraft rent faktisk knækket koden på at gøre store datamængder forståelige og vigtigst af alt værdiskabende for en organisation.

Vi møder Project Administrator, August Ussing, i Leapcrafts hovedkontor på Chri-stianshavn i København. Han fortæller, at det hele begyndte med grundlæggeren og den administrerende direktør i Leapcraft, Vinay Venkatraman for ca. otte år siden.

“Dengang medstiftede Vinay et firma, der hedder Copenhagen Institute of Interaction Design, forkortet CIID, og i 2013 stiftede Vinay Leapcraft. Ideen bag Leapcraft udsprang i erkendelse af, at der ikke fandtes ressourcer herhjemme, som arbejdede i krydsfeltet mellem data, videnskab og design med at omdanne virksomhedernes mange data til noget intuitivt meningsgivende.

Senere blev dette støttet op med et akademi i datavisualisering sat op i samarbejde med Dansk Design Center for at skabe opmærksomhed og udfordre mulighederne for arbejdet med Big Data i Danmark. I dag er vi vokset fra to til ni mand med ansatte fra det meste af verden og med forskellige kompetencer inden for bl.a. Big Data, software udvikling, sensordesign og datalogi strømlinet med stærke interfaces og user experience,” fortæller August Ussing.

Indsigtsfuld data i forbrugerprodukter

Som et eksempel på, hvad Leapcraft tilbyder sine kunder, forklarer August Ussing om et projekt for en producent af forbrugerprodukter. Han må af fortrolighedshensyn ikke navngive producenten. Firmaet var vant til at teste brugen af sine produkter i et laboratorium, hvor testpersoner kommer ind, prøver udstyret og rapporterer tilbage, hvad de synes. Umiddelbart opskriften på, hvordan de fleste virksomheder brugertester deres udstyr i dag.

“Men der er jo stor forskel på, hvordan man agerer i et laboratorium, og hvordan man agerer derhjemme – i virkeligheden. Problemet er, at producenten i dag ikke har nogen som helst mulighed for at studere brugen af deres maskiner i hjemmet,” siger August Ussing.

I projektet har Leapcraft bygget en trådløs datalogger ind i produktet, som sender forbrugsdata til en gateway, som så igen sender datainformationen videre til Leapcrafts cloud-platform. Data ledes derefter ind i et visualiseringsværktøj, som fungerer som en cloud-service. Testpanelet i projektet består af over hundrede mennesker i Asien med demografisk spredning, så producenten kan danne sig et samlet indtryk af brugen på tværs af alle brugertyper. Størstedelen af den indkomne data analyseres og visualiseres for at skabe præcise modeller af, hvordan folk benytter produktet i hverdagens virkelighed.

“Med denne viden kan de bedre optimere produktet og eksempelvis optimere dets performance, skabe ny indsigt om brugernes håndtering af produktet samt forbedre det til både at være mere omkostningseffektivt og levere en bedre ydelse,” fortæller August Ussing.

Ressourceoptimering

I et andet eksempel fortæller August Ussing, at Danske Regioner deltog på en workshop i datavisualisering med Leapcraft, hvor de kunne få lov til at lege med en visualisering af alle Region Hovedstadens hospitalsindlæggelser fra året 2011. August Ussing må ikke vise selve visualiseringen til Alt om DATA, men fortæller gerne om projektet. Foran sig har han et stykke A3-papir stillet på højkant med horisontale og sammenflettede blå (mænd) og orange (kvinder) linjer, der varierer i tykkelse. Hver horisontale linje repræsenterer et leveår og går fra 1 til 104, og hver linjes tykkelse gengiver antallet af indlæggelser i en given uge.

“Deltagerne i workshoppen kunne så filtrere oplysningerne og eksempelvis zoome ind på 5-7-årige drenge, indlæggelser i uge 7 eller få det samlede overblik over alle indlæggelser i julen.”

Hvordan reagerede de på visualiseringen?
”Nogle af dem havde arbejdet med patientdata i mange år, men de havde aldrig før været i stand til at visualisere det på den her måde. De var meget begejstrede og kunne lige pludselig se data i nogle mønstre, som de ikke havde tænkt på før,” siger August Ussing.

Heller ikke i dette projekt kan August Ussing afsløre de endelige konklusioner, men han vil dog godt fortælle, at tanken med visualiseringen var, at hospitalsvæsenet med disse typer af visualiseringsdata eksempelvis bedre kunne planlægge bemandingen på et hospital i en given periode. Når man ved, hvornår spidsbelastningerne ligger, kan man bedre jonglere med ressourcerne og dermed optimere den samlede drift.

Visualisering af helheder

Det kan synes banalt, men det er blevet bevist i mange undersøgelser, at den menneskelige hjerne bedre forstår i billeder end i tal. Det kræver en højere grad af analytisk evne at kunne omsætte tal til brugbar viden, mens billeder og visualiseringer taler mere intuitivt til vores forståelse af helheder. Dette er særligt relevant i dag, som følge af de større mængder data, som overvælder de fleste organisationer.

“Den traditionelle programmør er uddannet til at arbejde i analytisk. Altså, at arbejde sig langsomt frem mod et slutmål ved at stykke delelementer sammen. Designeren tænker mere i færdige billeder fra begyndelsen af, og det er meget det, vi lever af. Når vi får en opgave, tager vi udgangspunkt i brugeren og laver en tidlig prototype, som vi i samarbejde med kunden arbejder videre ud fra. Det gør processen meget praksisorienteret,”siger August Ussing.

Han forklarer også, at Leapcraft kalder sig selv dataagnostikere med henvisning til, at de ikke stiller formelle krav til, hvilke typer af kundedata de kan arbejde med.

“Vi får data i alle mulige formater – vi får også mange ustrukturerede data. Hvis vi får ustrukturerede data benytter vi i nogle tilfælde en algoritme eller bots, som kan strukturere data fra eksempelvis sociale medier, så vi kan lave en mere meningsfuld visualisering.”

Jorden i realtid

Som et afsluttende eksempel på, hvad teamet er i stand til at visualisere med Big Data, fortæller August Ussing, at firmaet har en international kunde med en masse søfartøjer. August Ussing finder sin computer frem og kalder et skærmbillede frem, som viser Jorden komplet med kontinenter og omgivende vand.

På skærmbilledet er der trukket både smalle og tykke linjer, som markerer hvert søfartøjs færden i farvandene. August Ussing understreger fortroligheden og siger, at han ikke må vise det til Alt om DATA, men kunden kan selv kalde en visualisering frem, som viser Jorden dreje rundt, hvorved de får et komplet overblik over hvert enkelt fartøj på hver enkelt rute på tværs af Atlanterhavet, Stillehavet og de andre store søfartsveje.

“Firmaet er både interesseret i at kunne kalde hvert enkelt fartøj i flåden frem, ligesom de også er interesserede i et overblik over den samlede flåde, så de i realtid kan se, hvordan trafikken forløber. De kan også gå tilbage i tiden og lave sammenligner med data fra senere år,” slutter August Ussing.

Sammen med app-teknologi og den tilhørende mobilitetsbølge, er Internet of Things endnu en af tidens it-megatrends. I et nyligt projekt beskriver Fujitsu i en presse-meddelelse, hvordan Internet of Things-teknologi kan udnyttes til at redde liv.

HOPU er en virksomhed med speciale i wearables og sensorbaserede teknologier, som arbejder for at fremskynde udviklingen af nye tværindustrielle value models. I oktober 2014 vandt HOPU den prestigefyldte ”Best Demonstration Award” på en international konference om Internet of Things i USA. Her viste de, hvordan cloud computing og IoT sammen kan muliggøre nye former for social infrastruktur, der reagerer på menneskers behov i realtid.

Sensorer på cyklisten

Demonstrationen viste et scenarie: En trafikulykke i en travl by i myldretiden, hvor en cyklist er hårdt såret og har brug for akut behandling. I dag vil der ske forsinkelser på grund af trafikpropper og travlhed hos sundhedspersonalet på hospitalet. Vigtige minutter, der kan betyde forskellen på liv og død, går tabt.

I en hyper-connected verden, hvor man bruger bittesmå og trådløse objekter fra HOPU, der forbindes med Fujitsu RunMyProcess-platformen og skyen, ville chancerne for at redde cyklisten være større. Bevægelsessensoren i cyklistens kropsbårne gadgets (wearables) registrerer ulykken. Den angiver hans placering og sender hans skiftende puls til et Human Centric ICT-system, som slår alarm.

Kontrolcentret er dermed allerede klar over nødsituationen og har sendt en ambulance, før en forbipasserende når at ringe efter hjælp. Paramedicinere ankommer og stabiliserer cyklisten. Systemet ser, at der er en større trafikprop ved det nærmeste hospital, og at det, der ligger næst-nærmest har mangel på medicinsk personale. Det tredje hospital er dog nemt at komme til, og personalet er ledigt med det samme. Systemet fastlægger den hurtigste rute til hospitalet. Den skadede cyklist kommer dermed hurtigt til hospitalet, og systemet sparer værdifulde sekunder, der kan redde hans liv.

Sammen med bl.a. DTU og andre partnere har Leapcraft været involveret i et projekt, der skal være med til at afhjælpe trængselsproblemerne i København. Trængselsproblemer giver trafikpropper med deraf afledte forsinkelser i trafikken, øget luft- og støjforurening og generel utilfredshed hos trafikanterne.

Copenhagen Intelligent Transport Systems (CITS) er et system til kortlægning af trafikanternes position og rute i byen. Konceptet går ud på at placere en række Wi-Fi access-punkter langs Københavns gader, som anonymt registrerer alle trafikanternes mobiltelefoner. Ved en triangulering imellem flere Wi-Fi access-punkter vil trafikanternes mobiltelefoner kunne positioneres.

De indsamlede data vil derefter blive anonymiseret og løbende sendt via gadebelysningens netværk til en trafikcentral, hvor data analyseres i forhold til position, rute og fart, og heraf findes frem til forskellige trafikanttyper: fodgængere, cyklister og bilister. På den måde kan trafikanternes færden i gaderummet kortlægges, hvilket giver mulighed for at optimere fremkommelighed, sikkerhed og CO2-udslip.

Se en video om projektet her: leapcraft.dk/cits