Home » Apps » Moral er godt – hvad er dobbelt så godt?
Moral er godt – hvad er dobbelt så godt?

Moral er godt – hvad er dobbelt så godt?

Share

Bare bryster og bandeord er bandlyst, og gør du nar ad Apple, ryger du også ud. Til gengæld er der tilsyneladende helt frie tøjler på andre områder, når man ser hvad der slipper igennem til Apples App Store …

Det er et gammelt spørgsmål: Fører udviklingen af ny teknologi til afdækning af stadig mere frastødende sider af den menneskelige adfærd? Ligger ondskaben latent i os og venter på, at en ny opfindelse kan bringe den op til overfladen? I så fald må vi sætte vores lid til, at folkene bag den nye teknologi holder fanen højt.

Det myldrer som bekendt frem med apps til mobiltelefoner. At der blandt udviklerne er brodne kar, er uundgåeligt. Derfor er det betryggende, at Apples App Store har folk, der gennem en omfattende og langvarig procedure godkender apps, før de kan komme på butikkens hylder. Eller er det? Hvis en app rummer en lillebitte figur, der med lidt god vilje kan ligne en iPhone, bliver appen afvist. Det er klart: Hvor upassende kan man være? For slet ikke at tale om sparsomt påklædte kvinder. Ud med dem.

Se også:  Ny Huawei-mobil kan se om du har feber

Med Steve Jobs’ ord: ”Vi mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at holde porno væk fra iPhone. Folk, der vil have porno, kan købe en Android-telefon.”
For en ordens skyld: Den “porno”, det her drejer sig om, er avisen Suns pendant til Ekstra Bladets side 9-pige. Thomas Blachman ville ikke komme langt over there.

Det må man godt

Det tyske magasin Stern har også været ude i App-kulden. Og redaktøren for Der Spiegel har tørt konstateret, at ”Vi kan ikke ændre europæiske magasiner, så de passer til Utah-standard.”

Staten Utah er som bekendt mere eller mindre ejet af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormonerne).

All right, topløse damer er anstødelige. Men hvad kan så passere gennem Apples moralske nåleøje? Lad os tage nogle eksempler:

Exodus International er en fundamentalistisk organisation, der har sit navn fra det engelske ord for 2. Mosebog. Foretagendet har udviklet en app, der påstår at kunne “kurere” homoseksualitet ved hjælp af bibellæsning. Den gik glat igennem Apples godkendelsesprocedure. Hvad kunne være mere naturligt?

Se også:  I aften kommer iPhone 12 ... måske

KG Dogfight er en app, der går ud på at træne kamphunde med henblik på hundekampe på liv og død. God, opbyggelig underholdning til iPhone-ejere.

Baby Shaker er navnet på en anden festlig app. Hvis man har lyst til at ruske sin baby til døde, kan man få afløb for denne trang ved at ryste mobilen, indtil barnegråden forstummer, og skærmen viser et dødt spædbarn. Også den har Apple godkendt.

Det skal for en ordens skyld nævnes, at disse apps siden er blevet fjernet. Men de blev godkendt af Apple til at begynde med.

Reglerne er altså enkle: Man må ikke vise bare bryster. Man må ikke drille Apple. Man må ikke bruge bandeord. Man må gerne simulere barnemord. En moralsk forpligtelse?


TAGS
App Store
Apple
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S