Home » Processor » Moores lov lever forbavsende godt
Moores lov lever forbavsende godt

Moores lov lever forbavsende godt

Share

Den er ikke død. Den er ikke ved at gå i stå. Den skranter ikke engang. Moores lov er stadig spillevende. Vi undersøger, hvor meget længere vores pc’er kan blive ved med at blive hurtigere

Ifølge nogle estimater har over halvdelen af verdens økonomiske vækst i de seneste 50 år har været afhængig af Moores lov. Den handler såmænd blot om transistortæthed i integrerede kredse, men er i dag muligvis den vigtigste økonomiske drivkraft på Jorden. Det er en teknologisk gave, som bliver ved med at give. Flere transistorer. Større computerydelse. Mindre udgifter. År efter år.

Nettoresultatet har været en hidtil ukendt vækst i den globale økonomiske vækst, som har varet i årtier. Med andre ord drejer Moores lov sig ikke kun om hurtigere cpu’er og gpu’er hvert år eller om uundgåeligheden i, at den pc, man køber i dag, vil være håbløst forældet i morgen. Den drejer sig om den enorme indflydelse, som eksponentiel stigning i computerkraft har fået på vores livsførelse.

Sådan var det i det mindste i omkring 40 år efter præsentationen af Moores lov. I løbet af de seneste 10 år er forventningerne til Moores lov blevet rystet. Og sandt er det, at nogle af de største spillere inden for chipproduktion har døjet med at fastholde den nådesløse teknologiske kadence, der er indbygget i Moores lov. For fem-seks år siden var det en udbredt antagelse, at Moores lov var godt på vej til at blive lige så uddød som dinosauerne.

I dag er sagerne imidlertid lidt mere komplicerede end som så. De store drenge inden for chipproduktion, herunder Intel, TSMC og Samsung har alle aggressive planer om endnu smallere chip-baner, der virker påfaldende Moore-agtige.

Se også:  Verdens måske første funktionelle kvantecomputer skal bygges i Danmark

Navnlig har TSMC på det seneste vist, at man faktisk kan komme ud af stedet. Er Moores lov tilbage på rette kurs efter en midlertidig pause? Eller bliver dens dødskramper blot trukket lidt længere ud, end man havde forventet? Det er på høje tid, at vi finder ud af det.

Lad os til en begyndelse reflektere over, hvad Moores lov egentlig er for noget. Den kan koges ned til den forbløffende enkle iagttagelse, at transistor-tæthed i integrerede kredsløb bliver fordoblet hvert andet år.

Med andre ord siger Moores lov, at der bliver vredet dobbelt så mange komponenter ind i et givent computerchip-areal hvert andet år. Det er den rytme, chipbranchen har fulgt i årtier, og resultatet har, når det gælder hardware, været en opsigtsvækkende, eksponentiel vækst i computerkompleksitet og kapacitet.

Hvis det også synes at indebære en halvering af omkostningerne i det samme tidsrum, er virkeligheden ikke helt så enkel. Moores lov har godt nok holdt stik fra 1975, da Gordon Moore, medstifter af Intel og den “Moore”, der indgår i Moores lov, justerede sin tidligere forudsigelse fra en fordobling hvert år til en hvert andet år. I hvert fald indtil omkring 2010, da man så de første tegn på, at en af de mest bemærkelsesværdige perioder i teknologiens historie begyndte at knage i fugerne.

Lad os illustrere det med nogle tal: I 1970 rummede Intels første mikroprocessor, 4004, 2250 transistorer, og det var imponerende dengang. Intels seneste desktop-chip, Alder Lake, indeholder over 20 milliarder transistorer.

Se også:  Med lov skal man land bygge

Apples M1 Max-chip rummer omkring 57 milliarder transistorer.

Det er naturligvis ingen overraskelse, at en moderne cpu er markant mere kompleks end den 50 år gamle processor, og vi prøver derfor med en nyere og mere udfordrende sammenligning. Intels 486-cpu fra 1990 rummede 1,2 million transistorer.

Det betyder groft sagt, at 20.000 486’er kunne passe ind på den plads, som den aktuelle Intel Core i9-12900K optager, hvis 486 havde været lavet med den samme 10 nm-produktionsteknik som den nye chip. Det lyder svimlende for enhver, der kan huske en 486, da den var den nyeste og bedste ”computermotor”.

Nu laver Intel 10 nm-plader til desktop-cpu’er.

Eller hvad med den første “Willamette”-Pentium 4, der kom 10 år efter 486? Det var en chip med 42 millioner transistorer. Hvis man anlægger den samme synsvinkel, ville 500 af disse chips ramme det samme transistorantal som en 12900K. Selv en Intel Core i7-processor fra 2010 kunne være inden i et Alder Lake-kredsløb 30 gange, hvis den var produceret med Intels nyeste teknik.

Hvis man regner på disse tiårs-overgange, vil man se, at de stort set lever op til Moores lov. Fra 1,2 millioner i 1990 til 42 millioner i 2000 er meget tæt på en fordobling hvert andet år.

Fra 2000 til 2010 vakler det lidt med en stigning fra 42 millioner til 774 millioner. Når det gælder de 10 år fra 2010 til 2020 (eller i hvert fald 2021 med lanceringen af Alder Lake), er springet fra 774 millioner til 22 milliarder igen stort set i overensstemmelse med Moores lov.

1 2 3 4 5Næste

TAGS
innovation
kvantecomputer
moores lov

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S