Home » Mobiltelefon » Motorola Moto Z [TEST]: Modulær mobil fra Motorola
Motorola Moto Z [TEST]: Modulær mobil fra Motorola

Motorola Moto Z [TEST]: Modulær mobil fra Motorola

Share

Klask et ægte Hasselblad-objektiv på din smartphone, eller gør den til en lille projektor i et snuptag. Moto Z er det første rigtig velfungerende bud på en modulær mobil 

Det er forsøgt før, men aldrig med held – at skabe en modulær smartphone, der via add-ons kan udvides på forskellig vis.
Moto Z er det mest ambitiøse bud på en modulær mobil hidtil, og det første der lykkes.

Gedigen Android-mobil

Vi vil ikke gå så meget i detaljer med selve mobilen, da den efterhånden har en del måneder på bagen, men helt grundlæggende er der tale om en Android 7.0-mobil med 5,5” knivskarp Amoled-skærm i QHD-kvalitet.

I vores benchmark viste den en ydelse, der er på niveau med mange af de aktuelle topmobiler, og kameraet kan ligeledes konkurrere med de stærkeste rivaler.

Se også:  Billige smartphones [TEST]: Billige mobiler er overraskende gode

Der er lige lovlig meget spildplads omkring skærmen – det virker nærmest lidt flabet, at man har valgt at spilde plads på et Moto-logo mellem fingeraftrykslæser og skærm. Men mobilen er velskabt, og i kraft af sit utrolig slanke og lette design er der plads til, at man kan have moduler bagpå, uden at den virker abnormt stor.

Utrolig nemt

Det skal være nemt at bruge modulerne, ellers gider man det ikke, og det var (blandt meget andet) her LG fejlede med deres halvhjertede G5 fra sidste år. Med Moto Z kunne det ikke være nemmere. Bagsiden af den velvoksne Android-mobil er magnetisk og forsynet med elektroder for at skabe forbindelse med modulerne. Så det er sådan set bare at klaske et modul bagpå, så er det klar til brug med det samme.

Se også:  Ikonisk klapmobil gør comeback som foldbar smartphone

Til denne test blev vi forsynet med en power pack fra Incipio, der forlænger batterilevetiden til cirka det dobbelte samt en højttaler fra JBL, der forbedrer mobilens lyd ganske betydeligt, men dog ikke nær så meget som en lille Bluetooth-højttaler til samme pris ville være i stand til. Mest interessant er dog kameramodulet fra Hasselblad og projektormodulet, som Lenovo selv står bag.

Motorola Moto Z
  • Ydelse
  • Skærm
  • Kamera
  • Batterilevetid
  • Features
  • Design
  • Pris
4.5

Sammenfatning

Alt om DATA siger:
»Moto Z er det mest spændende, der er sket for smartphones i lang tid. Mobilen er ikke bare vellykket i sig selv, det vellykkede modulære design gør det samtidig legende let at booste dens evner langt udover det sædvanlige.«

Nøgletal
Pris: 5195 kr.
Skærmstørrelse: 5,5” AMOLED
Skærmopløsning: 1440 x 2560 pixel
Processor: Snapdragon 820
Ram: 4 GB
Drev: 32 / 64 GB
Kamera: 13 MP, f/1.8, 4K / 5 MP, FHD
Dimensioner: 153,3 x 75,3 x 5,2 mm
Væg: 136 gram

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Motorola Mobility Motorola Moto Z3 Play DualSim LTE Deep Indigo
TAGS
modulær mobil
moto
Motorola

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S