Af Kenneth Geisshirt, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Udviklingen i elektronik går mod kraftigere, mindre og billigere enheder. Erfaringerne bag Moores lov er, at computere bliver dobbelt så hurtige på to år. Det betyder, at computeren fra 1990 er 1.000 gange langsommere end den fra i år (i maj 1990 sendte Intel 80486/33MHz på markedet).
Omvendt betyder det, at langt det meste forbrugerelektronik/gadgets i virkeligheden er små computere. Hos producenterne af gadgets sidder programmører og udvikler det software, som giver dig funktionerne og brugergrænsefladen. Vi kalder den software for firmware, men i bund og grund er det ganske ordinær software.
Når store dele af en gadgets’ funktionalitet ligger i software, er det nærliggende at spørge, om det er muligt at ændre firmware uden producentens accept og derved ændre eller udvide funktionaliteten. Svaret er, at det afhænger af, hvilken gadget, der er tale om. Men mange af dine gadgets giver dig mulighed for at installere alternative firmware. På internettet findes der mange grupper, hvis formål det er at udvikle alternativ firmware og skrive vejledninger til os andre.
Linux er favoritten
Linux begyndte som et styresystem til pc’en, skrevet af finnen Linus Torvalds hvis’ eneste begrundelse var; »forbi jeg kan«. Men i de sidste fem-ti år er Linux blevet favoritten indenfor forbrugerelektronik. Grundene er mange, men især pris på Linux (der er gratis) er vigtig samtidig med, at der rundt om Linux er et stort og åbent udviklingsmiljø.
Den typiske gadget har ikke en cpu fra Intel eller AMD. Familier som ARM og MIPS er meget mere anvendte i gadgets, inklusiv mobiltelefoner hvor ARM er dominerende.
Linux understøtter langt flere cpu-familier end for eksempel Windows nogensinde har gjort. I skrivende stund kan du køre Linux på omkring 20 cpu-familier. En installation af alternativ firmware er ofte en installation af en Linux-distribution. Debin GNU/Linux er meget populær. Er du vant til at arbejde med Ubuntu Linux, er Debian GNU/Linux ikke så fremmed for da, at Ubuntu Linux bygger på Debian GNU/Linux.
Det er vigtigt at forstå at dine gadgets ikke er store, vilde computere. Efter tidens målestok er der tale om meget små computere. Det er meget almindeligt at en nas har en cpu fra ARM-familien med en klokfrekvens på 500-600MHz og under 256MB ram. Tænker du 15 år tilbage, ville sådan en computer være ganske vild. Og en programmør kan, ved at programmere i lavniveausprog som C, uden problemer udvikle selv komplekse applikationer til så små computere.
Se dig for
Ikke alle gadgets kan installeres med en alternativ firmware. Har du allerede en gadget liggende derhjemme, er der derfor ingen garanti for, at du kan give den et nyt liv med en alternativ firmware. Du bliver nødt til at søge rundt på internettet for at finde informationerne.
Har du en router, er http://www.openwrt.org/ et godt sted at begynde din søgning, mens http://www.nas-central.org/ er mere interessant, hvis du har en nas stående. Har du ikke lyst til at forsøge dig meget frem, kan du købe alternativ firmware til dine router hos SveaSoft (http://www.sveasoft.com/). Der findes også alternativ firmware (baseret på Linux) til flere musikafspillere. Denne alternative firmware går under navnet Rockbox.
Skal du ud og købe en ny router, er et godt bud Linksys WRTSL54GS, mens på nas-markedet er QNAP kendte for at være lette at arbejde med.
Case: Zyxel NSA-220
Redaktionen har en ældre Zyxel NSA-220 stående. Der er tale om en lille hvid nas, hvor der er plads til to sata-harddiske og en maksimal kapacitet på 2TB. Den er gået ud af produktion, og den er erstattet af NSA-220 Plus.
Rent teknisk er der tale om Orion fra firmaet Marvell, som er en system-on-a-chip (forkortet SoC) det vil sige, alt er integreret på en chip. Og med alt menes alt: Cpu og controllers til ethernet, sata og usb. Cpu’en er af ARM-familien. Mange nas-bokse bruger Marvells Orion SoC, idet den har et meget lavt strømforbrug kombineret med de mange funktioner.
Producenten Zyxel har oprindelig givet NSA-220 et web-interface til administration. Endvidere kan boksen fungere som ftp-, uPnP- og fil-server. Firmware fra Zyxel er baseret på Linux, men det er en ældre Linux-kerne. Der er tale om version 2.6.18, som blev frigivet i september 2006.
NSA-220 er en oplagt kandidat til en alternativ firmware – især på grund af, at det er en udgået model. Det er muligt at prøve en alternativ firmware til NSA-220 uden at installere noget på boksen. Sagen er nemlig, at du kan bruge en usb-stick og boote fra den. Ombestemmer du dig, kan du blot boote uden usb-stick.
En alternativ, og nyere, firmware til NSA-220 er Debian GNU/Linux. Du kan bruge den nyeste udgave af Debian sammen med NSA-220, nemlig version 5.0 (som også har kælenavnet Lenny efter kikkerten i filmen Toy Story).
Udover en NSA-220 skal du bruge en usb-stick på mindst 256MB. Du skal formatere usb-sticken med filsystemet ext2 (eller ext3). Det betyder, at du er nødt til at have en Linux-maskine kørende.
Har du ikke en Linux-maskine, kan du overveje at bruge en Ubuntu live CD, så du slipper for at installere Linux på din computer. I Ubuntu får nye usb-sticks navnet New Volume hvis du ikke angiver andet. I det følgende har jeg valgt at bruge dette navn.
Du skal først downloade en zip-fil med et minimalt system. På siden http://www.mediafire.com/download.php?y42tvz0myn2 finder du et link til denne zip-fil. Indholdet af zip-filen skal pakkes ud på din usb-stick. Det gør du ved at udføre følgende kommandoer i en terminal: cd /media/New Volume og unzip ~/Download/lenny_for_nsa220.zip.
Har du en ældre udgave af NSA-220, med en firmware som har version 2.20 eller tidligere, skal du udføre kommandoen mv nsa220_check_file.fw220_and_older nsa220_check_file. Du kan nu fjerne din usb-stick (husk lige at unmounte den først).
Tricket er nu, at du sætter din usb-stick i NSA-220 og tænder for den. NSA-220 vil udføre programmet usb_key_func.sh, som pakker selve Debian-systemet ud og starter det op. Det tager nogle minutter første gang, afhængig af hvor hurtig din usb-stick er.
Din nye firmware vil få en ip-adresse ved hjælp af DHCP. Men du kan ikke se noget på selve NSA-220, om hvor langt den er i processen. Mange routers kan vise en oversigt over hvilke ip-adresser, som er i brug. Du skal lede efter ip-adressen, som er tildelt til mac-adressen 12:34:56:78:9a:bc.
Med en ip-adresse, kan du logge ind på din »nye« nas ved hjælp af telnet. Både brugernavnet og kodeordet for administratoren er root. Det er tale om en meget minimalistisk Debian-installation, idet der praktisk talt ikke er installeret noget software.
Som det første bør du installere alle software-opdateringer. Det gør du med kommandoerne apt-get update; apt-get upgrade. Derefter er du klar til at installere al det software, som du har brug for. Debian GNU/Linux indeholder flere tusinde software-pakker, men til en nas er du nok primært interesseret i server-software.
Generelt er det en god idé at rette i filen /etc/apt/sources.list. Filen fortæller, hvor Debian-systemet skal finde software-pakker. Du kan med fordel udvide filen, så den indeholder linjen deb http://ftp.us.debian.org/debian lenny main contrib non-free.
Eksempler på god serversoftware til din NSA-220 (eller en anden nas) er Samba og NFS. Her kan du lade din nas fungere som filserver for henholdsvis Windows, Linux og Mac. Men Debian GNU/Linux byder også på flere uPnP/dlna-servere, og det er muligt at tilslutte usb-printere og lade CUPS give din NAS-boks muligheden for at være print-server.
Afslutning
Der findes mange gadgets eller stykker forbrugerelektronik, som du kan ændre på ved at ændre firmware. Kameraer er et fint eksempel. Har du et Canon Powershot er der hjælp til at hente det hos CHDK.
Ofte indbefatter en modding, at du skal installere en nyere Linux på dit hardware, og du kommer nok ikke udenom at lære lidt om Linux.
Installationsprocessen er ikke altid køn – og nogen gange skal du igennem mange trin. Resultatet er, at du, som ejer, får meget større kontrol med, hvad dine gadgets kan.
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Få mere at vide
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]