Home » Mobiltelefon » Mobiltelefoner vs. tablets vs. Chromebooks – hvem er bedst?
Mobiltelefoner vs. tablets  vs. Chromebooks – hvem er bedst?

Mobiltelefoner vs. tablets vs. Chromebooks – hvem er bedst?

Share

Vi skal bruge internettet, vi skal have ordnet sagerne, og vi skal gøre det på en praktisk facon. Men hvilket format skal den herlige enhed antage? Er det et lille stykke teknologi, der er stuvet til randen med funktioner, og som passer i lommen? Et lidt større stykke teknologi der kan ligge i tasken? Eller noget, der ligner en lille laptop? Det er altid svært at slå tre meget forskellige ting sammen, men hver af disse kategorier lever op til kravet – uden at smadre økonomien

1. omgang: Produktivitet
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at det er meget svært at arbejde effektivt på en mobiltelefon. Selv de største telefoner har en skærm, der lige akkurat er for lille til at indeholde en anvendelig del af et dokument plus et skærmtastatur. Telefonen har apps, der svarer til Microsoft Office, Googles samling og alt muligt indimellem, men rent faktisk at bruge dem er en helt anden sag. Man kan sige det samme om tablets: Hvis man for alvor vil bestille noget på en enhed uden tastatur, skal man jonglere med Bluetooth-ekstraudstyr og knibe øjnene hårdt sammen. Ikke desto mindre er der lidt mere skærmplads at arbejde med på større enheder, og visse eksempler (navnlig iPad Pro) er bedre egnede til kunstnerisk arbejde end nogen anden enhed.

De værktøjer, der er på en Chromebook, er mere begrænsede end dem på en komplet pc, og dens kræfter er langt mindre. Laptop-formatet er langt bedre egnet til at få tingene fra hånden. Men man kan løse stort set enhver opgave med webbaserede apps, og (vakkelvorn) kompatibilitet med Android-apps betyder, at man sandsynligvis kan udfylde de tommer felter, hvis man støder hovedet mod muren.

Vinder:
Chromebook

2. omgang: Medieforbrug
Det er svært at opdele vores kategorier, fordi de hver for sig har deres fordele. Man kan anbringe en Chromebook på en overflade i den rette vinkel og kværne så mange film og onlinevideoer ud, som man vil, mens man slapper af. Men vi må alligevel placere den i bunden af stakken. Medmindre man investerer en masse penge i en Chromebook, kommer man til at arbejde med en jammerlig skærm – og det giver strengt taget ingen mening at give mange penge for en Chromebook.

Se også:  Fire kameraer og 10 x zoom - i morgen kommer Huawei P30 Pro

Med tablets får man den større skærm og som regel gode synsvinkler. Bortset fra et rigtigt tv er der ikke noget bedre, når det gælder om at hygge sig på sofaen og se noget specielt. Fyld en tablet op med medier, før du tager på rejse, og du kan fordrive tiden i bedste stil. Men er en tablet lige så stærk som en LTE-baseret telefon, der kan ligge i en lomme? Langtfra. Podcasts, lydbøger, streaming radio – de egner sig alle bedst til en lille enhed, og ulempen ved en telefons mindre skærm slår ikke fordelen ved dens portabilitet. Mobilt medieforbrug på et af de to andre formater er simpelthen ikke så praktisk.

Vinder:
Mobiltelefon

3. omgang: Praktisk anvendelse
Her løber vi ind i den omstændighed, at der er flere måder at bedømme enhederne på. Tænk for eksempel på telefonen, den trofaste internetforbund-ne følgesvend, der altid er parat til at hjælpe dig. Svær at slå, muligvis, men prøv så at foretage et lille eksperiment: Tag din telefon op af lommen, åbn din messenger-app, luk øjnene, og skriv en besked. Hvis du prøver at foretage den samme øvelse med en Chromebooks håndgribelige og følsomme tastatur, er der stor sandsynlighed for, at du får langt bedre resultater.

Se også:  Billig smartphone med gigantisk batteri

Hvis du får brug for assistance til den praktiske anvendelighed, kan du finde dem på stort set enhver ordentlig enhed. De varierer lidt, afhængig af den pågældende hardware, men du kan uden tvivl finde grafiktilstande med stor kontrast, forstørrelse, skærmlæsere, talegenkendelse og diktatfunktionalitet på disse enheder. Valget vakler mellem telefonen og Chromebooken, og den sidstnævnte vejer tungest – tastaturet scorer ekstra point og tilføjer til al overflod en række hjælpefunktioner til handicappede.

Vinder:
Chromebook

TAGS
Chromebook
smartphone
Tablet

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S