Home » Mobiltelefon » Mobiltelefonen er en lille supercomputer
Mobiltelefonen er en lille supercomputer

Mobiltelefonen er en lille supercomputer

Share

På kort tid er mobiltelefonerne blevet så kraftige, at de kan matche en lille netbook i styrke. Det giver langt større muligheder i de små apparater

Vi skal ikke så langt tilbage, før et 3 megapixel kamera i mobilen var temmelig ekstravagant, og internet på telefonen foregik via noget, der hed WAP og var utroligt besværligt, utroligt begrænset og utroligt langsommeligt.

De seneste par år er det imidlertid gået ufatteligt hurtigt. Hvor det har været svært at klemme flere kræfter ud af vores pc’ere, ligger mulighederne stadig vidt åbne for de små apparater, som nærmest vokser i styrke og funktionsmuligheder dag for dag.

Mikromaskiner med multikernekræfter

Indmaden i vores mobiler ligner efterhånden mere og mere den, man kender fra computere. Det er de nye Snapdragon-processorer fra Qualcomm et levende eksempel på. Faktisk er de oppe i en liga med visse af de chips, der bruges i netbooks. MSM8260 har en clockfrekvens på 1.2GHz i hver af de to kerner. At kræfterne er fordelt på to kerner, betyder ikke blot mere processorkraft, men også et lavere strømforbrug.

[pt id=’2010454′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Qualcomm MSM8260″‘]

Qualcomm MSM8260

Du får således understøttelse af ægte 1080p hd-video samt muligheden for at køre en kraftig gpu med 2D og 3D support.

Se også:  Så vilde bliver mobilerne næste år

Producenten er også på trapperne med en endnu kraftigere dual-core chip på 1.5GHz, som dog ikke sendes ud til producenterne endnu. Ligesom de fleste andre mobilprocessorer er de nye Snapdragon-processorer baseret på teknologi fra producenten ARM. Intel har hidtil ikke haft meget at sige på markedet, men har nu producenten lanceret deres Moorestown-serie, som tager kampen op på mobilfronten og allerede har fundet vej til de første modeller.

[pt id=’2010455′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Intel Moorestown”‘]

Intel Moorestown

De nye chips betyder, at vi inden længe vil komme til at se mobiltelefoner, der er endnu stærkere, og har lavere energiforbrug end dem vi kender i dag.

Mediesamlingen i mobilen

Med sådanne muskler dunkende i det lille apparat, er der stort set ikke nogen grænser for, hvilket indhold du kan afvikle. Det betyder, at vi får lyst til at fylde alt fra højtopløste musikfiler og billeder til hd-videoer i telefoner.

Sådanne data kræver meget lagerplads, men her er mobiltelefonen også parat til at tage udfordringen op. Toshiba er nemlig klar med de første hukommelseschip til små mobile enheder, der kan rumme hele 128GB. Tidligere gik sådanne chips ikke gået højere op end 64GB.

[pt id=’2008909′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Toshibas nye hukommelseschips på op til 128GB”‘]

Toshibas nye hukommelseschips på op til 128GB

Den høje kapacitet er opnået ved hjælp af 32-nanometer teknologi, og ved at klemme 16 8GB NAND chips ind i en lillebitte 17×22×1.4-millimeter indpakning sammen med en dedikeret controller. De enkelte chip ikke er mere end 30 mikrometer tykke. Til sammenligning er et menneskehår 80 mikrometer tykt, mens en pengeseddel er over 100 mikrometer tyk.

Se også:  Så vilde bliver mobilerne næste år

Med de nye chip kan du få mere lagerplads på mobiltelefonen, end der er på mange netbooks. Vi kan forvente, at de vil blive implementeret i mange af de førende smartphones indenfor den nærmeste fremtid. Ikke mindst iPhone, som ventes at blive blandt de apparater, der hurtigt adopterer de nye chip.

Masser af batterilevetid

Al den databehandling dræner jo batteriet på et splintsekund, skulle man tro. Det er i en vis grad også sandt. Mange smartphones holder ikke meget længere end en dags tid, hvis du ivrigt optager videofilm og surfer på nettet. Producenterne arbejder imidlertid på højtryk for at løse dette problem.

[pt id=’2009075′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Samsungs nye Xcover mobil klare en standbytid på hele to måneder før der skal oplades”‘]

Samsungs nye Xcover mobil klare en standbytid på hele to måneder, før der skal oplades

Nokia Siemens er nu klar med en ny netværksteknologi, der hævdes at kunne forlænge batterilevetiden med op til 100 procent, og Samsung har for nyligt lanceret den første mobiltelefon, der klarer standbytid på hele to måneder og tale i et døgn, før det skal oplades.


TAGS
128 GB
batterilevetid
Flash-hukommelse
Moorestown
MSM8260
nand flash
qualcomm
snapdragon

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S