Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

MobilePay bliver helt anderledes - den populære betalingsapp skifter platform

Efter fusion med de nordiske betalingstjenester Vipps og Pivo skifter MobilePay platform.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den er højt på listen over livsvigtige apps på rigtig mange danskeres smartphones. MobilePay kan langt henad vejen tage æren for at have vænnet os til at bruge mobilen, når der overføres penge til venner, betales på lommemarkedet eller købes en billet i toget.

Nu skifter appen imidlertid platform. Navnet bevares, men fremover vil MobilePay køre på Vipps' platform. Funktionaliteten skal, ifølge Danske Bank, som står bag MobilePay, være som vi kender den, blot med nogle ekstra muligheder oveni.

”MobilePay har været en fantastisk succes. I Danske Bank er vi stolte over at have udviklet MobilePay, som leverer gratis, brugervenlige og innovative løsninger til vores brugere og nemme og fleksible betalingsformer til virksomheder, foreninger og offentlige institutioner. Det er imidlertid omkostningskrævende at konkurrere med globale konkurrenter på dette område. MobilePay må blive en del af noget større for at få større skala og kunne samle investeringer til yderligere innovation af attraktive løsninger til vores kunder,” siger Glenn Söderholm, Head of Personal & Business Customers i Danske Bank, og fortsætter:

”Ingen konstellation er bedre end at gå sammen med norske Vipps, der matcher MobilePay perfekt. Samtidig er det en stor styrke, at Pivo, ejet af Finlands største bank, OP, også deltager i fusionen. Vi er stolte af at bidrage til at skabe en ny og fremtidssikret fintech-virksomhed i Norden, og Danske Bank vil fortsat være en dedikeret medejer af den nye virksomhed.”

En stærk europæisk aktør

De større teknologiske ressourcer som sammenlægningen vil give skal desuden komme brugerne til gode i form af nye betalingsmuligheder. Og så kan vi med god sandsynlighed forvente at MobilePay i fremtiden vil kunne anvendes i flere lande end bare Danmark.

”Med samlingen af en række velkendte brands i ét fælles selskab står vi stærkt og sikrer den fornødne skala til fortsat hastig vækst. Vi rækker samtidig ud mod andre ledende banker og platforme, der på sigt måtte ønske at indgå i dialog. Ikke mindst er det centralt for os, at MobilePays tætte samarbejde med de øvrige danske banker kan fortsætte. Andre bankers mulige deltagelse kan yderligere understøtte ambitionen om at skabe en stærk europæisk aktør på betalingsområdet,” siger Claus Bunkenborg, CEO for MobilePay og kommende medlem af direktionen i den nye virksomhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere