Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
På et travlt gadehjørne på Manhattan i 1973 foretog han det første trådløse telefonopkald, med hans egen nye opfindelse. Martin Cooper, der arbejdede som researcher for Motorola, havde netop skabt den første mobiltelefon. Et apparat der dengang vejede over et kilo og havde en batterilevetid på blot 20 minutter.
Her 26 år senere er hans opfindelse skrumpet til en brøkdel af størrelsen, mens batteritiden er vokset betragteligt. Samtidig bliver den udstyret med flere og flere ekstra-funktioner, som kamera, gps, internet, osv.
Den udvikling mener Martin Cooper imidlertid har taget overhånd. Telefonerne gør en nu en hel masse ting halvt i stedet for at gøre én ting ordentligt, og han mener han derfor, at det er på tide, at man går ”back to basic” og begynder at gøre telefonerne mere simple igen. Fremtiden ligger i en række specialiserede apparater, som hver især fokuserer på en enkelt ting, som kan forbedre vores liv, udtaler han.