Home » Mobiltelefon » Mobil til byggearbejderen
Mobil til byggearbejderen

Mobil til byggearbejderen

Share

DEWALT MD501 klarer ekstreme temperaturer samt fald på betongulv fra to meters højde, og mobilen er forsynet med særlige funktioner til byggearbejderen

DEWALT MD501 er designet til håndværkere, der arbejder udendørs, og kombinerer DEWALTs erfaring fra byggebranchen med Global Mobiles innovative mobilteknologi.

Der er tale om en dual-SIM 4G-telefon med Android 6 som styresystem. Den kombinerer et holdbart og robust design med specialudviklede applikationer målrettet personer i byggebranchen.

Modstandsdygtig over for ekstreme temperaturer

DEWALT MD501 er modstandsdygtig over for kulde helt ned til -20 °C samt varme op til 60 °C. Den 5 tommer store skærm bestående af HD Bright View Gorilla hærdet glas er designet til at modstå de mange belastninger i løbet af arbejdsdagen. I overensstemmelse med industristandarden IP68 er telefonen vandtæt og støvafvisende, og samtidig opfylder den MIL-STD 810G-standarden om, at den kan modstå op til to-meters fald på et betongulv.

Se også:  117 nye emojis på vej til din mobil - endelig er svupperen her

Telefonen har en række funktioner, der hjælper til at øge produktiviteten på byggepladsen og den efterfølgende administration: Kameraet på 13MP kan bruges til bogføring og registrering af jobs, mens den handskevenlige HD-skærm gør den nem at anvende. I modsætning til andre smartphones på markedet giver den avancerede batteriteknologi op til otte timers taletid, og telefonen har indbygget Qi-opladning, hvilket mindsker antallet af kabler, man skal have med sig.

Designet til at forbedre sikkerheden

DEWALT MD501 har funktioner, som understøtter sikkerheden blandt personer, der arbejder alene, og er designet til at begrænse de daglige risici. Den har bl.a. en panikknap, som straks sender håndværkerens GPS-oplysninger til chefen ved et tryk. Ved arbejde i mere lumske omgivelser kan accelerometret sættes til, som vil udløse en alarm, hvis håndværkeren falder. Herudover giver en ”tryk for tale”-funktion det muligt for chefen at kommunikere med op til 500 medarbejdere simultant, hvilket skaber en samhørighed ved solo-arbejdende håndværkere på forskellige placeringer.

Se også:  OnePlus klar med ny topmobil næste måned - endnu mere fart på

”Det nordeuropæiske arbejdsmiljø på byggepladser har en række potentielle udfordringer – især om vinteren. Begrænset mobildækning, ekstreme vejrforhold og øde områder udgør alle en udfordring for håndværkere, især dem som arbejder alene eller er på farten. DEWALT MD501 Android-telefonen tilbyder en høj kvalitet kombineret med en robust udformning og mange funktioner, hvilket gør den skræddersyet til håndværkere i disse omgivelser,” siger Weronica Lundgren, Nordic Marketing Manager hos Stanley Black & Decker.

Telefonens dual SIM-kapacitet giver mulighed for omfattende dækning ved at lade brugeren skifte netværk i områder med dårlig dækning. En forstærket højttaler giver en højere ringetone og forbedret lydkvalitet, så den er designet til at blive hørt på byggepladser med megen støj.

DEWALT MD501 koster 4190 kroner og forhandles hos ATEA og TDC Erhverv.


TAGS
DeWalt
håndværkermobil
hårdfør
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S