Home » AOD Pro » Mobile pc-skærme er det nye sort – her er tre nyheder
Mobile pc-skærme er det nye sort – her er tre nyheder

Mobile pc-skærme er det nye sort – her er tre nyheder

Share

Små mobile skærme indtager markedet med stigende hast. Nu er også Asus sprunget med på vognen med tre nyheder. Den ene er ifølge producenten verdens første mobile 13″-skærm med OLED-panel

Om det skyldes de mange hjemmekontorer eller måske det forhold, at salgskonsulenterne igen kan køre ud på fysisk kundebesøg, må endnu stå hen i det uvisse. Men et faktum er det, at mobile skærme, som sluttes til for eksempel en laptop, er en produkttype, som vi ser mere til.

I sidste uge var det Dell, som lancerede en ny skærm, og nu er Asus ude med tre nyheder.

Den mest interessante er måske ASUS ZenScreen OLED MQ13AH, som ifølge Asus er verdens første mobile 13,3″-skærm med OLED-panel. Sidstnævnte borger for en god billedkvalitet.

Se også:  MSI Optix MAG322CQR [TEST]: Stærk til gaming og action

Skærmen har full HD-opløsning, og kontrastforholdet er 1.000.000:1. Der er billedforbedrende HDR-teknologi.

Den anden nyhed er en 15,6″-udgave af 13,3″-modellen, også med OLED-panel. Den hedder MQ16AH.

MQ13AH er blot 5 mm på det tyndeste stykke, og den vejer beskedne 500 gram.

Skærmen lyser op af sig selv

Der er integreret nærhedssensor indbygget, som automatisk dæmper skærmen, når den ikke er i brug – og øger skærmens lysstyrke på ny, når den registrerer nogen foran skærmen.

MQ13AH har porte på begge sider, herunder en mini HDMI-port og tre USB Type-C-porte.

Monitor til de kreative

Den tredje mobile skærm fra Asus er den 14 tommer store ProArt Display PA147CDV, som er designet til kreative fagfolk, der konstant er på farten.

Se også:  Acer Predator XB273K [TEST]: Den bedste 4K-skærm

Her er der et 1920 x 550 IPS-panel med et format på 32:9, 10-punkts berøring og MPP 2.0-support. Displayet tilbyder 100 procent sRGB og 100 procent Rec. 709-farverum samt Delta E < 2-nøjagtighed.

Asus ProArt Display PA147CDV

Asus ProArt Display PA147CDV.

Fotografer, grafikere og andre kreative kan forbinde PA147 til en bærbar computer i en dobbeltskærmsopsætning og finjustere deres projekter på kompatibel Adobe-software.


TAGS
pc-skærm
skærm

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S