Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tablet der tåler tæsk

Panasonic Toughpad er til dig, der har brug for en tablet, der kan klare lidt udover det sædvanlige.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Toughpad er solidt designet i magnesium med gummi omkring siderne og en ekstra forstærkning af elastomer i hjørnerne. Det betyder blandt andet, at den kan klare fald op til 180 meter.

Det skulle selvfølgelig testes, og selvom det er en smule grænseoverskridende at tabe en tablet med fuldt overlæg fra denne højde, gav vi det et skud, og Toughpad lod sig på ingen måde ryste af faldet.

Panasonic hævder også, at den er vandafvisende, så den fik ligeledes en tur under hanen og lod sig heller ikke mærke af det.

På bagsiden er der hank til at holde den, så den ikke smutter ud af hænderne. Til at navigere og orientere sig i det medfødte Android-system (version 4.0), er der en 7”-kapacitiv touchskærm med 1024 x 600 pixel.

Glasset er kemisk hærdet for at gøre det ekstra stærkt. Det giver en anderledes oplevelse, når man ser på skærmen og betjener den, men ellers er alt stort set som man kender det fra andre Android-tablets, og det hele kører ganske glimrende.

Der er 13 megapixel kamera på bagsiden og 1,3 megapixel kamera på fronten til videosamtaler. Begge af udmærket kvalitet. Derudover er der stort set alt, hvad du ellers forventer af en tablet, så hvis du har behov for en, som er ekstra hårdfør og er villig til at betale den betydelige merpris, den koster, er det svært at komme uden om Toughpad.