Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Minicomputer afslører mystiske Pluto

I sidste måned nåede rumsonden New Horizons efter ni års rejse frem til dværgplaneten Pluto. Det er den største astronomiske begivenhed hidtil i dette årtusind, når elektronikken løfter sløret for ukendte landskaber i en mystisk og uendelig fjern verden.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I 2006 startede rumsonden New Horizons sin rejse mod den sidste ukendte planet i solsystemet, Pluto. Siden er den lille klode blevet degraderet til dværgplanet, men samtidig er mystikken om, hvad vi skal møde 6 milliarder kilometer fra Jorden bare vokset.

Engang troede man, Pluto var en gold og kold stenørken. Nu gisnes der om en pulserende atmosfære, et dybt hav under en lysende isoverflade, og om bjerge og dale – for ikke at tale om de ukendte fænomener, man vil opdage på Plutos relativ store måne, Charon.

I denne måned vil New Horizons passere Pluto i blot 10.000 kilometers afstand. Det sker 14. juli. Sonden er fyldt til randen med elektronik, der skal løfte sløret for denne fjerne, obskure verden.

New Horizons, der er opsendt af den amerikanske rumfartsorganisation NASA, har elektroniske sanser: syv instrumenter. Det vigtigste instrument for os almindeligt nysgerrige er nok ”øjnene”. Et farvekamera kan tage farvebilleder i det visuelle område og det infrarøde område. Og et højopløst kamera kan under den tætteste passage skelne detaljer ned til 50 meters størrelse.

Desuden bestemmer et ultraviolet spektrometer indholdet af Plutos atmosfære. En solvind-måler kan blandt andet se, hvor meget af planetens atmosfære der forsvinder ud i verdensrummet. Et spektrometer kigger efter lette molekyler som kvælstof og metan (er der liv?) i atmosfæren. Endelig er der en støvdetektor, og alle disse instrumenter er rent guf for videnskabsmændene, men de vil også i månederne og årene efter passagen give alle os andre ”lægfolk” en masse spændende oplysninger om den mystiske planet – i takt med at forskerne får gravet sig gennem de tusinsvis af bit data.

Taler uendelig langsomt

Men kommunikationen med Jorden foregår næsten uendelig langsomt. Senderen om bord på sonden havde en bitrate på 38 kbit/s, da sonden passerede Jupiter for nogle år siden, men på den meget lange afstand ude fra Pluto og ind til vores egen planet sendes data med blot 1 kbit/s. Det kunne et datamodem sagtens gøre bedre i 1985.

Derudover er der en forsinkelse på 4,5 timer på signalet, også selv om det bevæger sig med lysets hastighed gennem det tomme rum. Der vil altså gå adskillige timer og dage, før vi på Jorden får data – endsige billeder – fra Pluto.

Det bliver en næsten ulidelig ventetid, for fotos vil kun langsomt tikke ind, og levende billedsekvenser skal vi vente længe på. Det vil tage i alt 16 måneder at sende samtlige data fra Pluto-passagen tilbage til NASAs kontrolcenter, hvor de så skal bearbejdes.

Datalagret om bord på sonden består af digitale hukommelses-kredsløb, såkaldte solid state recorders, ssr, der minder om de ssd-lagre, som de senere år er blevet populære i ganske almindelige pc’er. Hver ssr om bord på New Horizons har en kapacitet på 8 GB.

De syv instrumenter bruger hver mellem 2 og 10 watt, nærmest ligesom en lille sparepære. Alt i alt bruger New Horizons ikke mere effekt på missionen til Pluto, end hvad to glødepærer på hver 100 watt har brug for.

Men ”hjernen”, der styrer al elektronik er også to processorer med en hastighed på blot 12 MHz (moderne pc’ers processorer kører på GHz-niveau). Da alt er programmeret på forhånd og også kan korrigeres fra Jorden, behøver man ikke den helt store processorkraft, hvilket som bekendt er strømslugende.

For at sikre at sonden vender rigtigt, og at den holder kursen nøjagtigt bliver hele stjernehimlen fotograferet 10 gange i sekundet. Det medfølgende kamera indeholder kort over 3000 stjerner, og sammenholder sine billeder med kortet. Hvis kort og billeder ikke passer sammen, vil små udladninger af raketbrændstof fra ”thrustere” uden på sonden rette kursen op. Det har virket, for i denne måned kommer New Horizons snert forbi Pluto, som i universel sammenhæng knap nok er en nål i en høstak.

New Horizons passerede Pluto 14. juli, og passagen var i mediernes fokus. Her er nogle af de steder på nettet, som dækkes af kyndige astronomer.

NASAs hjemmeside for New Horizons

https://twitter.com/newhorizons2015." target="_blank" title="" rel="nofollow">NASAs Facebook- og internetsider med nyheder.

John Hopkins Applied Physics Laboratory